Bodylotion: 24 produkter uden uønsket kemi

3. maj 2018

Bodylotion er et plejeprodukt, som du smører på over hele kroppen, og som bliver på din hud længe. Derfor er det en god ide at undgå problematiske ingredienser.

bodylotion-her-24-uden-uoensket-kemi.jpg

Bodylotion: Her er 24 uden uønsket kemi
Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Bodylotion bliver længe på din hud

Bodylotion er et såkaldt leave on-produkt. Det vil sige et produkt, som bliver længe på din hud, efter at du har smurt det på.

I leave on-produkter er det en ekstra god ide at være opmærksom på uønsket kemi. Det skyldes, at du er i kontakt med produktets ingredienser i længere tid. Du kan dermed i højere grad optage indholdsstofferne over huden.

Kender du forskel på leave on- og rinse off-produkter?

Test giver mange gode kemivalg

I en test fra februar 2018 har Forbrugerrådet Tænk Kemi tjekket ingredienserne i 54 bodylotions.

Testen undersøgte, om produkterne for eksempel indeholdt ingredienser, som kan give allergi eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Testen viste, at der findes mange gode kemivalg på markedet, når du vælger bodylotions.

Gå til hele testen af bodylotions (link til test)

24 bodylotions får topkarakter i kemitest

  • A-derma Exomega control emollient cream
  • Änglamark Body lotion
  • Apotekets Bodylotion uden parfume
  • Avène XeraCalm A.D lipid-replenishing balm
  • Avivir Aloe vera creme dry skin
  • Cien Sensitive bodylotion all skin types
  • Danatekt Creme til tør, sart og udsat hud
  • Decubal Basic original clinic cream dry/sensitive skin
  • Derma Family bodylotion
  • Dermalog Fedtcreme
  • Faaborg Pharma Helo creme
  • Grøn Balance Bodylotion
  • hth The original body lotion parfumefri
  • Ideel Bodylotion
  • Irmas Tusindfryd Bodylotion
  • Levevis Bodylotion parfumefri
  • Lovena Sensitive body lotion
  • Matas Natur Bodylotion e-vitamin & økologisk aloe vera
  • Minirisk 365 Bodylotion
  • Neutral Body lotion
  • Nilens Jord Body lotion
  • Organic Circle Bodylotion
  • Plaisir Body lotion sensitive skin
  • Rema 1000 Bodylotion parfumefri

Find mange flere bodylotions uden uønsket kemi i appen Kemiluppen

Bodylotions: 3 gode kemiråd når du vælger

Tjek din bodylotion for uønsket kemi med appen Kemiluppen eller i testen af bodylotion her på kemi.taenk.dk.

Gå efter bodylotions, der er svanemærkede og har et allergimærke som Den Blå Krans eller AllergyCertified. På den måde undgår du en række problematiske ingredienser og parfume, som kan give allergi.

Kig selv ingredienslisten igennem for uønsket kemi. I testen af bodylotions var der blandt andet produkter med mistænkt hormonforstyrrende stoffer som for eksempel parabener, BHT og cyclopentasiloxane.

Gå til hele testen af bodylotions (link til test)

Brug denne liste til selv at tjekke ingredienslisten på din bodylotion

Relaterede artikler

Test: Kemi i bodylotion

Test: Kemi i bodylotion

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test: Kemien i solcreme

Test: Kemi i solcreme

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemien i læbepomader

Test: Kemi i læbepomader

Test: Kemi i mascara

Test: Kemi i mascara

test af kemi i neglelak

Test: Kemi i neglelak

Test: Kemi i ansigtscremer

Test: Kemi i ansigtscremer

Shampoo-test, parfume, allergifremkaldende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Test: Kemi i shampoo