Konserves: Skal du vælge dåse, pap eller glas?

2. maj 2015

Konserveret mad bør du købe i pap eller glas frem for på dåse. Læs, hvilke stoffer du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for at undgå dem.

Aluminiumsdåser kan indeholde uønsket kemi i lakken

Aluminiumdåser anvendes primært til fiskekonserves og drikkevarer. Dåserne kan på indersiden være tilsat et tyndt lag lak eller plastik for at forhindre, at metallet smitter af i maden.

Lakken på indersiden af konservesdåsen kan være af typen epoxy. Denne lak indeholder stoffet bisphenol A.

Bisphenol A og andre stoffer kan havne i maden. Stoffet har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, og forskere mistænker stoffet for at have samme negative effekt på mennesker.

Bisphenol A er forbudt i fødevareemballage til produkter til børn under tre år.

Har du spørgsmål om kemi i din hverdag? Kontakt os på telefon eller mail.

Glas er sikrere, men kan have bisphenol A i låget

Glas er generelt sikrere end dåser, fordi selve glasset ikke overfører problematiske stoffer til den konserverede mad.

Glassets låg kan indeholde bisphenol A.

Glas med fødevarer bør altid stå oprejst. Så kommer fødevaren ikke i kontakt med låget.

Test: Kemi i dåser med flåede tomater.

Pap eller plastik er et godt valg

Papkartoner indeholder ikke bisphenol A. Indersiden af papkartonen er dækket med en overfladebehandling, som oftest er af stoffet polyethylen. Det er stof, som forskere ikke vurderer som problematisk.

Flåede tomater på papkarton er eksempelvis et godt valg, fordi du kan undgå afsmitning fra hormonforstyrrende stoffer i emballagen.

For plastik gælder det samme. Fiskekonserves findes for eksempel i plastik.

Brug vores gratis app Kemiluppen til at scanne dine personlige plejeprodukter.

Konservesdåser kan afgive tin

Konservesdåser kan være fremstillet i et metal kaldet hvidblik. Hvidblik indeholder tin.

Konservesdåser kan afgive tin til maden. Det sker, selv om indersiden ofte er belagt med et tyndt lag lak eller plastik.

Tin-afsmitning i din mad er ikke nødvendigvis sundhedsskadeligt. Men det kan tilføje en metallisk smag i maden. Der findes regler for, hvor meget tin må afsmitte i maden.

  • Dåser afgiver langt oftere tin i maden, når de er åbne. Afgivelsen sker, da ilt kan oxidere tin – det betyder, at tinnet reagerer med luften.
  • Ananas, tomater og andre syrlige produkter får mest afsmitning af tin.
  • Tin-mængden i maden stiger gennem holdbarhedsperioden. Derfor anbefaler vi, at du kasserer konserves, hvis holdbarhedsdatoen er overskredet.

Test: Kemien i dåser med sodavand.

5 gode råd: Det kan du gøre

  • Vælg glas, plast og pap frem for metal, når det er muligt. Så mindsker du risikoen for uønskede kemiske stoffer i maden.
  • Vær opmærksom på dåsemad, der har overskredet holdbarhedsdatoen. Mængden af tin i indholdet stiger gennem holdbarhedsperioden.
  • Undgå dåser, der er blevet trykket. Her kan den indvendige emballering være blevet brudt, og maden kan derved komme i kontakt med metallet.
  • Find en ny, egnet bøtte til at opbevare dåsemaden i efter åbning. Tinnet reagerer med luften og kan på den måde gå i maden.
  • Opvarm aldrig din mad direkte i dåsen. Dåser kan ved opvarmning udvikle giftige stoffer, som kan ende i maden.

Læs mere om metaller og legeringer i fødevareemballage på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Relaterede artikler