Konserves: Skal du vælge dåse, pap eller glas?

11. aug 2017

Konserveret mad er en god idé at købe i pap eller glas i stedet for på dåse, hvis du vil undgå problematiske kemikalier.

Dåser kan indeholde uønsket kemi i lakken

Dåser møder du blandt andet, hvis du køber fiskekonserves og drikkevarer som sodavand og øl i supermarkedet.

Disse dåser kan være tilsat et tyndt lag lak eller plastik på indersiden. Det er for at forhindre, at metallet smitter af i maden.

Lakken på indersiden af konservesdåsen kan være af typen epoxy. Denne lak indeholder det problematiske stof bisphenol A.

Har du spørgsmål om kemi i din hverdag? Kontakt os på telefon eller mail.

Bisphenol A er hormonforstyrrende

Hvis dåserne indeholder stoffet bisphenol A i lakken, kan det blive overført til din mad. Det kan være problematisk.

Bisphenol A er et af de stoffer, som EU vurderer er hormonforstyrrende i mennesker.

Stoffet er allerede forbudt i fødevareemballage til mad for børn under 3 år.

Enigt EU: Bisphenol A er hormonforstyrrende for mennesker (link til Miljøstyrelsens hjemmeside).

Glas er bedre, men kan have bisphenol A i låget

Glas er generelt bedre kemivalg end dåser. Selve glasset overfører nemlig ikke problematiske stoffer til den konserverede mad.

Glassets låg kan dog i nogle tilfælde indeholde bisphenol A. Glas med fødevarer bør derfor altid stå oprejst på hylden.

På den måde kommer fødevaren i glasset ikke i kontakt med låget.

Se test: Kemien i dåser med flåede tomater.

Pap og plastik er gode kemivalg

Papkartoner indeholder ikke bisphenol A. Indersiden af papkartonen er i stedet dækket med en overfladebehandling, som oftest er af stoffet polyethylen.

Polyethylen vurderer forskere til at være uproblematisk.

Flåede tomater er blandt de fødevarer, som du også kan købe på papkarton.

Du kan for eksempel også købe fiskekonserves i plastik i stedet for på dåse.

Kemiluppen: Smart app tjekker dine personlige plejeprodukter for uønsket kemi.

Tin fra konservesdåser kan give maden metallisk smag

Konservesdåser kan være fremstillet i et metal kaldet hvidblik. Hvidblik indeholder tin.

Konservesdåser kan her afgive tin til maden. Det sker, selvom indersiden ofte er belagt med et tyndt lag lak eller plastik.

Tin-afsmitning til din mad er ikke nødvendigvis sundhedsskadeligt. Men det kan tilføje en metallisk smag i maden. Der findes regler for, hvor meget tin må afsmitte i maden.

Åbne dåser afgivere oftere tin til maden

Dåser afgiver langt oftere tin til maden, efter at de er åbne. Ilt kan nemlig oxidere tin - det betyder, at tinnet reagerer med luften.

Ananas, tomater og andre syrlige produkter får mest afsmitning af tin.

Mængden af tin i maden stiger gennem dåsens holdbarhedsperiode. Derfor er det en god idé at kassere konserves, når holdbarhedsdatoen er overskredet.

Se test: Kemien i dåser med sodavand.

5 gode råd: Det kan du gøre

  • Vælg glas, plast og pap frem for metal, når det er muligt. Så mindsker du risikoen for uønskede kemiske stoffer i maden.
  • Undgå dåser, der er blevet trykket. Her kan den indvendige emballering være blevet brudt. Maden kan derved komme i kontakt med metallet.
  • Opvarm aldrig din mad direkte i dåsen. Dåser kan ved opvarmning udvikle giftige stoffer, som kan ende i maden.
  • Vær opmærksom på dåsemad, der har overskredet holdbarhedsdatoen. Mængden af tin i indholdet stiger gennem holdbarhedsperioden.
  • Find en ny, egnet bøtte til at opbevare dåsemaden i efter åbning. Tinnet fra dåsen reagerer med luften og kan på den måde gå i maden.

Se oversigt over metaller og legeringer i fødevarekontaktmaterialer? (link til Fødevarestyrelsens hjemmeside).

Relaterede artikler

Test af kemi i tun

Test: Kemi i tun på dåse

Test: Kemi i fiskeolie

Test: Kemi i fiskeolie

Test af kemi i dåser med sodavand

Test: Kemi i dåser med sodavand

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test: Kemi i tyggegummi

Test: Kemi i tyggegummi

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemien i solcreme

Test: Kemi i solcreme