Kontaktallergi: Hold øje med disse symptomer

24. maj 2018

Kontaktallergi kan du blandt andet få fra parfume, konserveringsmidler eller nikkel. Tilstanden viser sig som eksem, som du selv kan holde øje med.

kontakt-allergi-symptomer.gif

Symptomer på kontaktallergi
Foto: Istock

Rødme og hævelse af huden er tegn på allergi

Eksem fra kontaktallergi kan vise sig som rødme og hævelse af huden.

Knopper og småblærer kan for eksempel blive til sår på din hud.

Sådan mindsker du risikoen for parfumeallergi

Revner i huden kan komme fra eksem

Eksem kan udvikle sig til revner i huden, hvis du ikke behandler det.

Huden bliver stiv, og i værste fald kan eksemet blive kronisk.

Hvordan behandler du kontaktallergi? (link til Videncenter for Allergis hjemmeside)

Eksem opstår på kontaktfladen

Eksem vil du først se på det område af din hud, som har været i kontakt med det allergifremkaldende stof.

Ansigtscremer med parfumestoffer vil for eksempel først vise sig som eksem i ansigtet, hvis du udvikler allergi over for dem.

Test: Kemien i ansigtscremer

Eksemet kan sprede sig

Eksem kan sprede sig til resten af din krop, hvis du ikke får det behandlet.

Eksem kan for eksempel begynde på den ene hånd og derefter sprede sig til den anden hånd og fødderne.

Se symptomerne på kontaktallergi (link til Videncenter for Allergis hjemmeside)

Ubehandlet eksem kan blive kronisk

Eksem kan blive kronisk, hvis du ikke får det behandlet.

Eksemet kan derfor blive ved med at være til stede, selvom du ikke længere er i kontakt med de allergifremkaldende stoffer.

Kemiluppen: Smart app tjekker dine personlige plejeprodukter for uønsket kemi

Symptomer varierer fra person til person

De allergiske symptomer afhænger af, hvad du er allergisk overfor, og i hvor høj grad du kan undgå stoffet.

Hvis du har en medfødt tendens til allergi, spiller det også ind. Det samme gør det, hvis du for eksempel har mange allergier.

Test: Kemien i solcremer

Rask hud virker som en barriere mod kemiske stoffer

Eksem gør din hud mere sårbar. Rask hud fungerer som en barriere over for kemiske stoffer. 

Derfor skal du være ekstra opmærksom på at undgå kontakt med uønskede kemikalier, hvis du har eksem med rød, irriteret eller sprækket hud.

Har du spørgsmål om kemi i din hverdag? Kontakt os på telefon eller mail

Eksem fra kontaktallergi: 4 ting du kan gøre

  • Stop brugen af produktet
  • Søg læge og find ud af, hvad du er allergisk overfor
  • Kontakt virksomheden bag produktet
  • Indberet de uønskede effekter til Miljøstyrelsen

Sådan indberetter du uønskede gener fra et produkt

Relaterede artikler