Mademballage: Går dit supermarked op i problemkemi?

20. mar 2018

Supermarkedskæder er i gang med at fjerne uønskede stoffer fra mademballage. Det gælder dog kun egne varemærker, og tidshorisonten er usikker.

cornflakes_830x400.jpg

Mademballage: Går dit supermarked op i problemkemi?
Foto: Thomas Dahl

Mademballage: Udfaser dit supermarked uønsket kemi?

Hvis du i supermarkedet griber ud efter en dåse flåede tomater af mærkerne X-tra eller Budget, er du dækket ind under interne regler om kemi fra henholdsvis Coop og Dansk Supermarked.

Det viser svarene på et spørgeskema, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har sendt til de største supermarkeder herhjemme.

Danske supermarkedskæder fortæller over en bred kam, at de har indført regler for uønsket kemi i mademballage, som går længere, end lovgivningen kræver af dem.

Uønsket kemi i fødevareemballage kan for eksempel være såkaldte bisphenoler eller fluorstoffer, som kan være mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se i fanen under artiklen, om dit supermarked udfaser uønsket kemi fra mademballagen på egne varer.

Supermarkeder: Regler gælder kun egne mærker og deadlines er usikre

Supermarkedernes retningslinjer gælder dog kun for deres egne mærkevarer, som kæderne selv står bag. Det kan for eksempel være X-tra i Coops butikker eller Budget hos Dansk Supermarkeds kæder.

Øvrige brands på hylderne kan have deres egne retningslinjer på området.

Supermarkedskæderne tør desuden ikke sætte deadlines på, hvornår de uønskede stoffer er ude af egne varemærker.

Mademballage: 4 tips til at undgå uønsket kemi nær maden

Coop: Ingen garanti ved produkter med lang holdbarhed

“Vi er meget tæt på nu, i forhold til at alle indkøbte dåser og glas er uden bisphenoler (mistænkt for hormonforstyrrelser, red.). Det er cirka 100 produkter, der allerede nu er skiftet til bisphenolfri, inklusive alle økologiske produkter. Men om de er i butikkerne endnu, kan jeg ikke garantere, fordi det er produkter med meget lang holdbarhed. I forhold til de fluorerede stoffer er det også en kæmpe opgave. Det er et område, hvor vi har et klart forbud, men det er også et område, hvor det er en stor opgave at kontrollere.”

Malene Teller Blume, kvalitetschef i Coop Danmark.

Fluorstoffer: 10 tips til at undgå dem

Dansk Supermarked: Vi vil ikke love mere end vi kan holde

“Vi vil ikke love mere, end vi kan holde. Vi mangler en tilbagemelding fra nogle leverandører, og vi mangler derfor det fulde overblik over den præcise udfasning i alle produkter.”

Carina Jensen, kvalitetschef i Dansk Supermarked Group

Konserves: Skal du vælge dåser, pap eller glas?

Coop

Coops butikker

  • Fakta
  • Irma
  • Super-, Dagli’- og LokalBrugsen
  • Coop.dk

Eksempler på egne varemærker

  • COOP
  • 365 Økologi
  • X-tra
  • Irmas

Krav til mineralske olier

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Mineralske olier er problematiske, fordi de blandt andet kan være kræftfremkaldende og ophobe sig i lever og milt. Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet fundet mineralske olier i pap- og pairsemballage samt i chokolade og revet ost.

Læs mere: Mineralske olier - hvad er det?

Krav til fluorstoffer

  • Tillader ikke brug.
  • Gælder alle egne varemærker.
  • Udfasning begyndt i 2014.
  • I øjeblikket er de fleste varer omfattet, og i løbet af 2018 forventes alle egne varemærker at være omfattet.
  • Sikrer overholdelse ved at have en kravspecifikation til leverandører og ved at leverandører giver skriftlig garanti. Derudover laver Coop egne stikprøver.

Fluorstoffer bruges blandt andet til at gøre visse typer mademballage vand- og fedtafvisende. Men stofferne er problematiske, da de kan ophobe sig i miljøet og kroppen. Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet fundet fluorstoffer i pizzabakker, poser med mikroovnspopcorn og papiremballage til færdigbagte kager.

Læs mere: 10 tips til at undgå fluorstoffer

Krav til bisphenoler

  • Tillader ikke brug af bisphenoler i konserves og andre relevante emballager fra egne varemærker.
  • Udfasning begyndt i 2015.
  • I øjeblikket er mange varer omfattet, og i løbet af 2018 forventes alle egne varemærker at være omfattet.
  • Sikrer overholdelse ved at have en kravspecifikation til leverandører og ved at leverandører giver skriftlig garanti samt tester.

Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, som blandt andet kan findes i lakken på indersiden af nogle konservesdåser. Andre bisphenoler er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbrugerrådet Tænk Kemi har fundet bisphenol A blandt andet i dåser med tomater, kokosmælk og sodavand.

Læs mere: Skal du vælge konserves på dåse, pap eller glas?

Krav til ftalater

  • Krav om PVC-fri emballage (undtaget er belægningen på indersiden af låg til konserves). Forventer derfor ikke anvendelse af ftalater.
  • Kravet indført i 1995.

Ftalater er blødgørende stoffer, der for eksempel kan findes i blødt plast af typen PVC. Stofferne er i mange tilfælde enten hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Forbrugerrådet Tænk Kemi finder sjældent ftalater i mademballage. Men test har vist indhold i pizzabakker og en enkelt pesto.

Krav til CMR-stoffer og stoffer på EU's kandidatliste

  • Tillader ikke brug af kandidatlistestoffer.
  • Kravet indført i 2009.
  • Ingen særlige krav ud over lovgivning for CMR-stoffer.

CMR-stoffer er problematiske, fordi de er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg eller for fostre. EU's kandidatliste er en liste over en lang række særligt problematiske kemikalier. Her finder du blandt andet en række ftalater, bisphenol A og enkelte fluorstoffer.

Coops politik om kemikalier i mademballage ligger offentligt tilgængeligt (link til coop.dk)

Dansk Supermarked

Butikker

  • Bilka
  • Føtex
  • Netto

Eksempler på egne varemærker

  • Vores
  • Princip
  • Budget
  • Levevis

Krav til mineralske olier

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Mineralske olier er problematiske, fordi de blandt andet kan være kræftfremkaldende og ophobe sig i lever og milt. Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet fundet mineralske olier i pap- og pairsemballage samt i chokolade og revet ost.

Læs mere: Mineralske olier - hvad er det?

Krav til fluorstoffer

  • Har frem til nu samarbejdet med udvalgte leverandører om udfasning af organiske fluorstoffer i specifikke emballager
  • I løbet af 2018 vil et forbud mod brug af fluorstoffer blive stillet som et generelt krav til alle leverandører af egne varemærker
  • Ikke fastsat måldato.
  • Sikrer overholdelse ved at leverandører giver skriftlig garanti og ved at lave egne test.

Fluorstoffer bruges blandt andet til at gøre visse typer mademballage vand- og fedtafvisende. Men stofferne er problematiske, da de kan ophobe sig i miljøet og kroppen. Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet fundet fluorstoffer i pizzabakker, poser med mikroovnspopcorn og papiremballage til færdigbagte kager.

Læs mere: 10 tips til at undgå fluorstoffer

Krav til bisphenoler

  • Tillader ikke brug af bisphenol A i konserves fra udvalgte egne varemærker.
  • På nuværende tidspunkt er udvalgte varer omfattet, og i løbet af 2018 vil det blive stillet som et generelt krav til alle leverandører af egne varemærker.
  • Ikke fastsat måldato.
  • Sikrer overholdelse ved at leverandører giver skriftlig garanti og tester, samt ved at lave egne test.

Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, som blandt andet kan findes i lakken på indersiden af nogle konservesdåser. Andre bisphenoler er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbrugerrådet Tænk Kemi har fundet bisphenol A blandt andet i dåser med flåede tomater, kokosmælk og sodavand.

Læs mere: Skal du vælge konserves på dåse, pap eller glas?

Krav til ftalater

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Ftalater er blødgørende stoffer, der for eksempel kan findes i blødt plast af typen PVC. Stofferne er i mange tilfælde enten hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Forbrugerrådet Tænk Kemi finder sjældent ftalater i mademballage. Men test har vist indhold i pizzabakker og en enkelt pesto.

Krav til CMR-stoffer og stoffer på EUs kandidatliste

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

CMR-stoffer er problematiske, fordi de er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg eller for fostre. EU's kandidatliste er en liste over en lang række særligt problematiske kemikalier. Her finder du blandt andet en række ftalater, bisphenol A og enkelte fluorstoffer.

Dansk Supermarked Groups politik om kemikalier i mademballage ligger ikke offentligt tilgængeligt.

Dagrofa

Butikker:

  • Meny
  • Spar
  • Let-Køb og
  • Min Købmand

Eksempler på egne varemærker:

  • First Price
  • Grøn Balance
  • Gestus
  • Omhu

Krav til mineralske olier:

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Mineralske olier er problematiske olier, der blandt andet kan være kræftfremkaldende og ophobe sig i lever og milt. De kan blandt andet findes i mademballage af genbrugspap- og papir.

Læs mere: Mineralske olier - hvad er det?

Krav til fluorstoffer:

  • Tillader ikke brug.
  • Begyndte med mikroovnspopcorn og kager i 2016.
  • Fra 2018 bliver forbuddet indført i alle nye kontrakter for alle andre varetyper.
  • Ikke fastsat måldato.
  • Sikrer overholdelse ved at have en kravspecifikation til leverandører og ved at leverandører giver skriftlig garanti.

Fluorstoffer bruges blandt andet til at gøre visse typer mademballage vand- og fedtafvisende. Men stofferne er problematiske, da de kan ophobe sig i miljøet og kroppen. Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet fundet fluorstoffer i pizzabakker, poser med mikroovnspopcorn og papiremballage til færdigbagte kager.

Læs mere: 10 tips til at undgå fluorstoffer

Krav til bisphenoler:

  • Fra årsskiftet 2018 tillades ikke brug af bisphenoler i konservesdåser og låg til glas fra egne varemærker.
  • Fra 2018 bliver forbuddet indført i alle nye kontrakter fremadrettet.
  • Ikke fastsat måldato.
  • Sikrer overholdelse ved at have en kravspecifikation til leverandører og ved at leverandører giver skriftlig garanti.

Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, som blandt andet kan findes i lakken på indersiden af nogle konservesdåser. Andre bisphenoler er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbrugerrådet Tænk Kemi har fundet bisphenol A blandt andet i dåser med flåede tomater, kokosmælk og sodavand.

Læs mere: Skal du vælge konserves på dåse, pap eller glas?

Krav til ftalater:

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Ftalater er blødgørende stoffer, der for eksempel kan findes i blødt plast af typen PVC. Stofferne er i mange tilfælde enten hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Forbrugerrådet Tænk Kemi finder sjældent ftalater i mademballage. Men test har vist indhold i pizzabakker og en enkelt pesto.

Krav til CMR-stoffer og stoffer på EUs kandidatliste:

CMR-stoffer er problematiske, fordi de er klassifiseret i EU som muligt kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg eller for fostre. EU's kandidatliste er en liste over en lang række særligt problematiske kemikalier. Her finder du blandt andet en række ftalater, bisphenol A og enkelte fluorstoffer.

Virksomhedens politik om kemikalier i mademballage ligger ikke offentligt tilgængeligt.

Aldi

Eksempler på egne varemærker:

  • Økolivet
  • Biscotto
  • Golden Bridge
  • Mælkebøtte

Krav til mineralske olier:

  • Arbejder på, at indholdet skal være så lavt som muligt i alle egne varemærker.
  • Begyndte arbejdet i 2016.
  • Ikke fastsat måldato.
  • Sikrer overholdelse ved at leverandører giver skriftlig garanti.

Mineralske olier er problematiske olier, der blandt andet kan være kræftfremkaldende og ophobe sig i lever og milt. De kan blandt andet findes i mademballage af genbrugspap- og papir.

Læs mere: Mineralske olier - hvad er det?

Krav til fluorstoffer:

  • Tillader ikke brug.
  • Gælder alle egne varemærker.
  • Kravet indført i 2015.
  • På nuværende tidspunkt er hovedparten af det faste sortment omfattet.
  • Ikke fastsat en måldato.
  • Sikrer overholdelse ved at leverandører giver skriftlig garanti.

Fluorstoffer bruges blandt andet til at gøre visse typer mademballage vand- og fedtafvisende. Men stofferne er problematiske, da de kan ophobe sig i miljøet og kroppen. Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet fundet fluorstoffer i pizzabakker, poser med mikroovnspopcorn og papiremballage til færdigbagte kager.

Læs mere: 10 tips til at undgå fluorstoffer

Krav til bisphenoler:

  • Arbejder på at udfase bisphenol.
  • Udfasning begyndt i 2016.
  • På nuværende tidspunkt er en god del af det faste sortment omfattet.
  • Ikke fastsat en måldato.
  • Sikrer overholdelse ved at leverandører giver skriftlig garanti.

Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, som blandt andet kan findes i lakken på indersiden af nogle konservesdåser. Andre bisphenoler er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbrugerrådet Tænk Kemi har fundet bisphenol A blandt andet i dåser med flåede tomater, kokosmælk og sodavand.

Læs mere: Skal du vælge konserves på dåse, pap eller glas?

Krav til ftalater:

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Ftalater er blødgørende stoffer, der for eksempel kan findes i blødt plast af typen PVC. Stofferne er i mange tilfælde enten hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Forbrugerrådet Tænk Kemi finder sjældent ftalater i mademballage. Men test har vist indhold i pizzabakker og en enkelt pesto.

Krav til CMR-stoffer og stoffer på EUs kandidatliste:

  • Vil som udgangspunkt ikke have CMR-stoffer i mademballagen.
  • Ingen særlige krav ud over lovgivning til indhold af kandidatlistestoffer.

CMR-stoffer er problematiske, fordi de er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg eller for fostre. EU's kandidatliste er en liste over en lang række særligt problematiske kemikalier. Her finder du blandt andet en række ftalater, bisphenol A og enkelte fluorstoffer.

Virksomhedens politik om kemikalier i mademballage ligger ikke offentligt tilgængeligt.

Lidl

Lidl ønskede som den eneste adspurgte supermarkedskæde ikke at svare på Forbrugerrådet Tænk Kemis spørgsmål vedrørende deres krav til problemkemi i fødevareemballage.

Kæden henviser til, at den overholder love og regler på området for mademballage.

Rema1000

Egne varemærker:

Rema1000

Krav til mineralske olier:

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Mineralske olier er problematiske olier, der blandt andet kan være kræftfremkaldende og ophobe sig i lever og milt. De kan blandt andet findes i mademballage af genbrugspap- og papir.

Læs mere: Mineralske olier - hvad er det?

Krav til fluorstoffer:

  • Tillader ikke brug.
  • Gælder alle egne varemærker.
  • Udfasning begyndt i 2016. Forventer, at alle egne varemærker lever op til det i løbet af 2019.
  • Forventer, at leverandører overholder kravene.

Fluorstoffer bruges blandt andet til at gøre visse typer mademballage vand- og fedtafvisende. Men stofferne er problematiske, da de kan ophobe sig i miljøet og kroppen. Forbrugerrådet Tænk Kemi har blandt andet fundet fluorstoffer i pizzabakker, poser med mikroovnspopcorn og papiremballage til færdigbagte kager.

Læs mere: 10 tips til at undgå fluorstoffer

Krav til bisphenoler:

  • Tillader ikke brug af bisphenol A i egne varemærker.
  • Udfasning startet i 2016. Forventer, at alle egne varemærker lever op til det i løbet af 2019.
  • Forventer, at leverandører overholder kravene.

Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, som blandt andet kan findes i lakken på indersiden af nogle konservesdåser. Andre bisphenoler er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbrugerrådet Tænk Kemi har fundet bisphenol A blandt andet i dåser med flåede tomater, kokosmælk og sodavand.

Læs mere: Skal du vælge konserves på dåse, pap eller glas?

Krav til ftalater:

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

Ftalater er blødgørende stoffer, der for eksempel kan findes i blødt plast af typen PVC. Stofferne er i mange tilfælde enten hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Forbrugerrådet Tænk Kemi finder sjældent ftalater i mademballage. Men test har vist indhold i pizzabakker og en enkelt pesto.

Krav til CMR-stoffer og stoffer på EUs kandidatliste:

  • Ingen særlige krav ud over lovgivning.

CMR-stoffer er problematiske, fordi de er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg eller for fostre. EU's kandidatliste er en liste over en lang række særligt problematiske kemikalier. Her finder du blandt andet en række ftalater, bisphenol A og enkelte fluorstoffer.

Rema1000 oplyser, at de vil tage alle de ovenstående stoffer med i deres nye kemikaliepolitik, som de arbejder på.

Virksomhedens politik om kemikalier i mademballage ligger ikke offentligt tilgængeligt.

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Positivt at supermarkeder går længere end loven

“Det er positivt, at næsten alle kæderne melder tilbage, at de har kemikalieregler, der går længere end lovgivningen, også selv om der er forskel på, hvornår de enkelte kæder er gået i gang, og hvor omfattende deres krav er.”

Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi