Mascara, læbepomade og BB-creme: Fund af ulovlig kemi i Normal-butikker

7. jun 2017

En mascara, læbepomade og BB-creme fundet i butikskæden Normal indeholdt ulovlige indholdsstoffer, som er henholdsvis allergifremkaldende og mistænkt for at være hormonforstyrrende.

normal-3-produkter-med-ulovlig-kemi.gif

Normal: 3 produkter med ulovlig kemi
Foto: Niels Søndergaard

Ulovlig kemi fundet i produkter hos butikskæden Normal

En mascara, læbepomade og BB-creme med ulovlig indholdsstoffer. Det var fundene, da Forbrugerrådet Tænk Kemi tjekkede personlig pleje og kosmetik hos butikskæden Normal.

Tjekket i Normals butikker skete, efter at brugere af appen Kemiluppen sendte produkter ind, der viste de ulovlige stoffer.

De ulovlige produkter er nu anmeldt til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

Kemiluppen: Tjek dine personlige plejeprodukter for uønsket kemi med smart app.

Hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i anmeldte produkter

W7 Thick Em’ Up Mascara – indeholdt det mistænkt hormonforstyrrende stof isobutylparaben. Stoffet har været forbudt siden 2013 og skulle have været helt af markedet per oktober 2015.

Lip Smacker Coca Cola Cherry Balm & Liquid – indeholdt foruden isobutylparaben også det mistænkt hormonforstyrrende stof isopropylparaben. Det har også været forbudt siden 2013.

Maybeline Dream Fresh BB 8-in-1 BB-cream – indeholdt det allergifremkaldende stof methylisothiazolinone (MI). Det har været forbudt i produkter, der bliver på huden – for eksempel deodoranter og cremer – siden februar 2017.

Normal giver pengene tilbage for ulovlige produkter

"Det er en kompleks opgave at få ryddet op i lagrene, når et indholdsstof bliver forbudt, og vi er denne gang desværre ikke kommet 100 procent i mål. Vi må konstatere, at vores interne kontrolprocedurer ikke har fungeret, som de skulle, når der har været produkter med ulovlige stoffer på hylden i vores butikker.

Vi har straks igangsat en tilbagetrækning og destruktion af de pågældende produkter, samt spærret stregkoderne, så de ikke kan scannes, hvis alle varer mod forventning ikke er fjernet fra salgsarealerne. Vi beklager dybt det skete, og hvis der skulle være kunder, der har købt de pågældende produkter, kan de returnere varen i Normal og få pengene tilbage."

Susanne Hounsgaard, indkøbsdirektør i Normal

(læs fuldt svar i fanen under artiklen)

Det kan du gøre, hvis du har købt produkterne

  • Tjek ingredienslisten på produktet for indholdstofferne isobutylparaben, isopropylparaben eller methylisothiazolinone.
  • Gå ned i butikken og bed om at få produktet byttet eller pengene tilbage. Normal lover, at du kan få pengene retur, hvis du har købt et af de ulovlige produkter.
  • Stop med at bruge produktet. Det er sandsynligvis ikke problematisk i sig selv. Men stofferne er henholdsvis allergifremkaldende og mistænkt for at bidrage til hormonforstyrrende effekter. Derfor er det bedst at begrænse din udsættelse, hvor du kan.
  • Tjek andre personlige pleje- og kosmetikprodukter med appen Kemiluppen. Den fortæller, om der er uønsket kemi i produktet.
Spørgsmål og svar fra Normal

Hvordan kan det være, at kosmetiske produkter med ulovlige indholdsstoffer lander på hylderne i butikkerne?

Det er en kompleks opgave at få ryddet op i lagrene, når et indholdsstof bliver forbudt, og vi er denne gang desværre ikke kommet 100 procent i mål. Vi må konstatere, at vores interne kontrol procedurer ikke har fungeret, som de skulle, når der har været produkter med ulovlige stoffer på hylden i vores butikker.

Hvad har I i disse 3 konkrete tilfælde gjort, efter at I er blevet opmærksomme på produkterne?

Vi har straks igangsat en tilbagetrækning og destruktion af de pågældende produkter, samt spærret stregkoderne, så de ikke kan scannes, hvis alle varer mod forventning ikke er fjernet fra salgsarealerne. Vi beklager dybt det skete, og hvis der skulle være kunder, der har købt de pågældende produkter, kan de returnere varen i Normal og få pengene tilbage.

Det er ikke første gang, at der er fundet kosmetiske produkter med ulovlige indholdsstoffer i Normals butikker. Der er blandt andet fundet spraydeodoranter med triclosan og leave on-produkter med MI. Hvad vil I fremadrettet gøre for at begrænse risikoen for, at dette sker igen?

Vi gennemgår vores interne processer endnu engang for at minimere risikoen for fremtidige fejl. Vi strammer op overfor leverandørerne og skærper de interne kontroller af varer, der ankommer til vores lager. Derudover er vi i gang med rekruttering af en sikkerheds- og kvalitetsansvarlig i virksomheden, der får dette område som en af sine opgaver.

Svar fra Susanne Hounsgaard, indkøbsdirektør i Normal

Relaterede artikler

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test: Kemien i solcreme

Test: Kemi i solcreme

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemi i bodylotion

Test: Kemi i bodylotion

Test af indholdet i 32 tandpastaer.

Test: Kemi i tandpasta

Shampoo-test, parfume, allergifremkaldende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Test: Kemi i shampoo

Test: Kemi i ansigtscremer

Test: Kemi i ansigtscremer