Parfumeindhold er svært at gennemskue

15. sep 2016

Parfumestoffer skal som udgangspunkt deklareres som ’parfum’ i ingredienslisten. Men producenter må undlade at gøre det, hvis parfumestofferne for eksempel er tilsat som konservering. Det er tilfældet for mange produkter, viser tal fra appen Kemiluppen.

Kosmetik og personlig pleje: Parfume skal som udgangspunkt deklareres

Parfumestoffer i cremer, lotion og andre personlige plejeprodukter skal som udgangspunkt stå på ingredienslisten som ’parfum’, ’aroma’ eller ’fragrance'.

Som parfumeallergiker kan du på den måde styre uden om parfume, uden at du skal huske svære navne på parfumestofferne, for eksempel geraniol eller benzyl benzoate. Det letforståelige ’parfum’ hjælper dig også, hvis du ikke har parfumeallergi, men vil minimere risikoen for at få det.

Læs mere: Mindsk risikoen for parfumeallergi.

Kemiluppen: 250 produkter uden ’parfum’ indeholder parfumestoffer

I appen Kemiluppen findes 250 produkter, der indeholder et eller flere deklarationspligtige parfumestoffer, uden at ’parfum’ står skrevet på ingredienslisten.

Cremer kan nogle gange indeholde op til 12 parfumestoffer, uden at producenterne deklarerer indhold af ’parfum’.

Læs mere: Appen Kemiluppen tjekker din personlige pleje for uønsket kemi.

Parfumestoffer: Hvornår må producenter udelade ’parfum’ på ingredienslisten?

Producenter må i visse tilfælde tilsætte de 26 deklarationspligtige parfumestoffer uden at skrive ’parfum’ i ingredienslisten. Det gælder, hvis parfumestofferne ikke er tilsat for at parfumere produktet, men i stedet har andre egenskaber – for eksempel at konservere eller blødgøre huden.

De 250 produkter med parfumestoffer i Kemiluppen kan altså godt leve op til reglerne for mærkning af kosmetik, selvom der ikke står 'parfum' på deres ingrediensliste.

Se listen over de 26 deklarationspligtige parfumestoffer her (link til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside).

Allergi: Parfumestoffer kan være allergifremkaldende uanset funktion

Parfumestoffer kan være allergifremkaldende lige meget, om de for eksempel er konserverende, så cremen kan holde sig længere, eller parfumerende, så den dufter godt.

Parfumeallergi varer resten af livet, hvis du først har fået det.

Læs mere: Parfume, parfumestoffer, æteriske olier og planteekstrakter - hvad er forskellen?

Videncenter for Allergi: 250 produkter er et rigtigt højt antal

”250 er et rigtig højt antal produkter, og det burde ikke kunne lade sig gøre, at producenterne kan tilsætte adskillige parfumestoffer til et plejeprodukt uden at angive, at der er tale om et parfumeret produkt. De fleste parfumestoffer har lange kemiske navne, som er uforståelige for den enkelte forbruger, hvis man forsøger at læse indholdsdeklarationen. Hvis folk har taget et aktivt valg om, at de ønsker at undgå parfumerede plejeprodukter, burde de også kunne føle sig sikre på, at producenterne tydeligt angiver, hvis de anvender parfumestoffer i deres produkter – hvad enten dette er på grund af parfumestoffernes duftegenskaber eller af andre årsager.”

Niels Højsager Bennike, Læge og Ph.d-studerende hos Videncenter for Allergi,

Kosmetikbrancheforening: Producenterne følger gældende lovgivning

”Det er vigtigt at fastslå, at producenterne følger gældende lovgivning på området. Deklarationspligten for specifikke allergene parfumestoffer har ikke til formål at reducere forekomsten af allergi, den har til formål at give allergikere mulighed for at bruge produkter uden de stoffer, som de allerede er blevet allergiske over for. En indsats overfor de 2 til 4 procent, som har allergi, kunne være at navngive de pågældende 26 stoffer på en brugervenlig måde, for eksempel med et nummersystem. Vi har tidligere anbefalet myndighederne dette for at skabe gennemsigtighed overfor forbrugeren."

Helle Fabiansen, direktør i brancheorganisationen SPT, der blandt andet repræsenterer kosmetikbranchen (Læs hele SPT's svar i fanerne under artiklen)

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Manglende parfumedeklaration gør valget vanskeligt

”I appen Kemiluppen har vi registreret overraskende mange plejeprodukter, der angiver parfumestoffer, men ikke ’parfum’ på ingredienslisten. Vi kan ikke udelukke, at der kan være nogle af produkterne, der på anden vis tydeliggør, at de indeholder parfumestoffer. Men optællingen viser tydeligt, at det ikke er nok, at gå efter produkter uden "parfum" på ingredienslisten, hvis man som forbruger vil undgå duftende parfumestoffer. Forbrugere må i stedet se sig om efter produkter, der direkte angiver at være 'Parfumefri' eller bærer et allergimærke. De kan også bruge vores app Kemiluppen til at få overblikket.”

Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi

4 gode råd: Sådan undgår du parfumestoffer i plejeprodukter

  • Brug Kemiluppen til at tjekke dine plejeprodukter for parfume og parfumestoffer. Produkter med parfumestoffer får en middel bedømmelse, uanset hvad stoffernes funktion i produktet er.
  • Gå efter produkter, der skriver at de er 'parfumefri'. Disse produkter må ikke indeholde parfumestoffer.
  • Køb produkter med mærket Den Blå Krans. Det er Astma-Allergi Danmarks garanti for, at produktet er uden parfumestoffer.
  • ’Uden syntetisk parfume’ skriver producenter nogle gange på produkter. Men det er ingen garanti for, at det er uden parfumestoffer. Parfumestofferne kan stamme fra naturlige planteekstrakter, som ikke nødvendigvis giver en mindre risiko for at udvikle allergi.
26 parfumestoffer er deklarationspligtige

26 parfumestoffer skal producenterne både skrive på ingredienslisten med de kemiske navne og deklarere med ordet ’parfum’.

Parfumestofferne er hyppige årsager til allergi og har navne som:

  • Limonene,
  • benzyl benzoate
  • eller geraniol.

Se listen over de 26 deklarationspligtige parfumestoffer her (link til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside).

Miljøstyrelsen har ændret fortolkning af kosmetiklovgivningen

Produkter, der indeholder parfume, skal angive 'parfum', 'fragrance' eller 'aroma' på ingredienslisten.

Derudover er der 26 særlige parfumestoffer, der skal deklareres, hvis de er i produktet. Disse 26 stoffer har været hyppige årsager til allergi. Overfølsomme forbrugere skal derfor have mulighed for at vælge dem fra.

Miljøstyrelsen har tidligere fortolket EU-kosmetiklovgivningen således, at plejeprodukter skulle skrive ’parfum’ i ingredienslisten, hvis produktet indeholdt en eller flere af de deklarationspligtige parfumestoffer.  Forbrugerne kunne derfor styre uden om produkter med allergifremkaldende parfumestoffer uden at kende de kemiske navne på stofferne.

Denne fortolkning af EU-lovgivningen har Miljøstyrelsen dog ændret. Produkter med indhold af parfumestoffer behøver ikke længere deklarere et indhold af parfume, hvis parfumestofferne er tilsat med anden funktion end at parfumere.

Se listen over de 26 deklarationspligtige parfumestoffer her (link til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside).

Læs hele svaret fra kosmetikbrancheforeningen SPT

”Det er vigtigt at fastslå, at producenterne følger gældende lovgivning på området. Deklarationspligten for specifikke allergene parfumestoffer har ikke til formål at reducere forekomsten af allergi, den har til formål at give allergikere mulighed for at bruge produkter uden de stoffer, som de allerede er blevet allergiske over for. En indsats overfor de 2 til 4 procent, som har allergi, kunne være at navngive de pågældende 26 stoffer på en brugervenlig måde, for eksempel med et nummersystem. Vi har tidligere anbefalet myndighederne dette, for at skabe gennemsigtighed overfor forbrugeren.

Det er fastsat i lovgivningen, at producenterne skal mærke parfumestofferne, når de er til stede over bestemte grænseværdier, og fremlægge dokumentation for, at produktet ikke er til skade for menneskets sundhed. Og når producenterne laver risikovurderingen, tager de naturligvis højde for indholdsstoffernes koncentration. Foruden dette forekommer rigtig mange af de her stoffer naturligt. Noget af det, man bruger, findes for eksempel i kanel og citrusfrugter. De allermest allergifremkaldende parfumestoffer findes faktisk i naturen.

At et produkt dufter, betyder ikke nødvendigvis, at det skal deklareres med ’parfum’ eller ’aroma’. Det afgørende er, hvorfor man har tilsat stoffet. Hvis man som forbruger ønsker at undgå parfume, må man vælge produkter, der markedsføres som ’parfumefri’. Så må produktet ikke indeholde parfumestoffer, heller ikke selvom de er tilsat med en anden funktion."

Helle Fabiansen, direktør i brancheorganisationen SPT, der blandt andet repræsenterer kosmetikbranchen

Relaterede artikler