Pesticider: Slip for dem i frugt og grønt

15. nov 2015

Sprøjtegifte og pesticidrester er bedst at undgå i maden. Vælg økologisk og eventuelt konventionelt dansk.

Vælg økologiske fødevarer

Sprøjtemidler kan du bedst undgå ved at vælge økolgiske fødevarer.

Økologisk frugt og grøntsager er dyrket uden - eller med meget få - sprøjtemidler. De indeholder derfor meget sjældent rester af pesticider.

Økologisk frem for konventionelt dyrket frugt og grønt sparer både dig og miljøet for sprøjtemidler.

Brug vores gratis app Kemiluppen til at scanne dine personlige plejeprodukter.

Gå efter danske fødevarer

Konventionelt dansk frugt og grønt kan du også vælge, hvis du vil begrænse mængden af sprøjtemidler.

Pesticidrester finder du generelt i lavere mængder i frugt og grøntsager, der er dyrket i Danmark. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Se vores test af kemien i 10 fiskeolier.

Over halvdelen af dansk frugt er fri for pesticider

Danske konventionelle fødevarer kan stadig godt indeholde sprøjtemidler.

Men dansk frugt var fri for pesticider i 55 procent af tilfældene, da Fødevarestyrelsen kontrollerede frugt i 2014.

For udenlandske prøver var dette tal 27 procent for de øvrige EU-lande og 31 procent for lande uden for EU.

Ulovlige pesticider fandt Fødevarestyrelsen ikke spor af i dansk frugt.

Læs Fødevarestyrelsens kontrolrapport for 2014 (eksternt link).

Vælg frugt og grønt med den laveste pesticidbelastning

Fødevarestyrelsen har undersøgt, hvor meget sprøjtegift de forskellige typer frugt og grønt indeholder.

Disse retningslinjer kan du bruge som vejledning, hvis du har begrænset mulighed for at købe økologisk.

  • Hvis pesticidbelastningen er lav, er forskellen mellem konventionel og økologisk produktion mindre.
  • Hvis pesticidbelastningen er høj, er det en god ide at vælge økologisk.

Hold øje med råvaren

  • Dansk produceret grønt med den laveste pesticidbelastning: agurk, blomkål, gulerod, hvidkål, kartoffel, løg, pastinak, persillerod, porre, rosenkål, rødbede, rødkål, selleri, spinat, tomat og ærter uden bælg.
  • Udenlandsk produceret grønt med den laveste pesticidbelastning: asparges, aubergine, banan, courgette, hasselnød, hvidkål, hvidløg, kaki, løg, melon, porre, svampe, te, vandmelon og ærter uden bælg.
  • Udenlandsk produceret grønt med den højeste pesticidbelastning: Udenlandske kirsebær og ærter med bælg.

Brug kun skal fra økologiske citroner og appelsiner

Citrusfrugter er generelt overfladebehandlet med pesticider. Du skal ikke bruge skallen fra disse i madlavning.

Med økologiske citrusfrugter undgår du rester af pesticider og sprøjtegift.

Se vores test af kemien i dåsetun.

Vask frugt og grønt før brug

Du kan godt vaske nogle af pesticiderne af frugter og grøntsager. Men en del vil stadig findes i selve frugtkødet.

Bakterier og snavs fjerner du også bedst ved vask under vandhanen.

Dyrk dine egne grøntsager

Dyrk selv frugt og grønt i haven. Så er du sikker på at undgå pesticider.

Relaterede artikler

Test: Kemi i fiskeolie

Test: Kemi i fiskeolie

Test af kemi i tun

Test: Kemi i tun på dåse

Test af kemi i 8 pesto

Test: Kemi i pesto

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test af drikkedunke

Test: Kemi i drikkedunke

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Solcreme-test

Test: Kemi i solcreme