Test: Kemi i ansigtscremer

19. sep 2016

Test af ansigtscremer viser, at 25 får den bedste vurdering. Du kan være opmærksom på parfumeindhold og cremer med indhold af stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

ansigtscreme-test-2016.gif

Test: Kemi i ansigtscremer
Foto: Nikoline Oturai

Ansigtscreme: Mange gode valg

Ansigtscremerne i testen har fået tjekket ingredienslisten igennem af Forbrugerrådet Tænk Kemi. Indholdsdeklarationerne på i alt 53 cremer er blandt andet undersøgt for stoffer, der kan være allergifremkaldende eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Testen viser, at mange udbredte ansigtscremer er gode kemivalg.

Kemitest: Det betyder kolberne.

Se ansigtscremerne i testen under artiklen.

Test selv: Brug Kemiluppen

I appen Kemiluppen finder du over 480 ansigtscremer. Tjek i appen, hvis din ansigtscreme ikke er med i testen.

I Kemiluppen får hver femte ansigtscreme den bedste bedømmelse, fordi de er fri for parfume og problematiske stoffer.

Er du medlem af Forbrugerrådet Tænk kan du se, hvordan ansigtscremerne er i brug (link til test på tænk.dk)

Bag om testen

Sådan har vi testet

Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået indholdsstofferne i 53 udvalgte ansigtscremer.

Vi har primært udvalgt ansigtscremer, der er scannet meget i Kemiluppen suppleret med ansigtscremer, der er med i Forbrugerrådet Tænks test af, hvor godt ansigtscremerne fugter huden.

Se Forbrugerrådet Tænks funktionstest af ansigtscremer.

Der er tale om en deklarationstest. Det vil sige, at vi har kigget ingredienslisterne igennem for kemikalier med problematiske egenskaber. Det kan blandt andet være stoffer, som har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, miljøbelastende stoffer og parfume, som kan være allergifremkaldende. Produkterne er ikke analyseret for, hvilke mængder stofferne indgår i.

Sådan tester vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

 

Det har vi fundet

De 53 testede cremer fordelte sig således:

Gode kemivalg: 25 cremer

Middel bedømmelse: 20 cremer

Lav bedømmelse: 8 cremer, alle med mistænkt hormonforstyrrende stoffer.

De problematiske stoffer, som vi har fundet på indholdsdeklarationen, er alle lovlige. Generelt vil der ikke være en risiko ved at bruge produkterne. Men da stofferne har uønskede egenskaber – eksempelvis er mistænkt for at kunne påvirke hormonsystemet eller at kunne give allergi - anbefaler vi, at du mindsker din udsættelse for stofferne på tværs af alle de produkter, du bruger hver dag.

Mistænkte hormonforstyrrende stoffer i ansigtscremerne:

  • Ethylhexyl methoxycinnamate (Ole Henriksen)
  • Benzophenone-3 (Ole Henriksen)
  • Methylparaben (Cien, Kiehl´s, Elisabeth Arden, Derma V10)
  • Ethylparaben (Cien, Derma V10)
  • Propylparaben (Kiehl´s, Derma V10)
  • Butylparaben(Derma V10)
  • BHT (Avene, Ole Henriksen)
  • Cyclopentasiloxane (Cien, La Mer)
  • Cyclomethicone (cyclopentasiloane) (Avene)

Derfor er hormonforstyrrende stoffer problematiske.

Allergifremkaldende konserveringsmiddel:

Der kan fortsat være cremer fra Elizabeth Arden med det allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinone (MI) på hylderne. Men producenten oplyser, at stoffet er fjernet fra den nyeste udgave af Eliabeth Arden Visible difference.

Forbuddet mod MI træder i kraft i slutningen af 2016.

4 gode råd til valg af ansigtscreme

1. Brug appen Kemiluppen

I Kemiluppen anbefaler vi, at du går efter den bedste bedømmelse. Du kan også vælge produkter med en middel bedømmelse. Disse indeholder typisk parfume, som vi anbefaler, at du begrænser den samlede mængde af i din personlige pleje.

Produkter i Kemiluppen med den laveste bedømmelse kan vi ikke anbefale på grund af problematiske indholdsstoffer. Det er ikke det enkelte produkt, der er et problem i sig selv. Men de giver et bidrag til vores samlede udsættelse for problematiske kemikalier fra blandt andet andre plejeprodukter, forbrugerprodukter, fødevarer og indeklimaet.

Brug vores gratis app Kemiluppen til at tjekke din personlige pleje for uønsket kemi.

2. Vælg svanemærket

Svanemærkede plejeprodukter er generelt gode valg, som er uden mistænkte hormonforstyrrende stoffer og en række allergifremkaldende stoffer. Svanen stiller samtidig også skrappe krav til brugen af miljøproblematiske stoffer.

Vælger du produkter med allergimærket Den Blå Krans eller AllergyCertified, er der også taget særligt hensyn til allergifremkaldende stoffer i produktet. Disse cremer er for eksempel uden parfume.

3. Gå efter 'parfumefri' eller 'uden parfume'

Vil du have en uparfumeret creme? Så gå efter produkter, der direkte skriver, at de er 'parfumefri' eller 'uden parfume'. Disse produkter må ikke indeholde parfumestoffer.

Parfumeindhold er svært at gennemskue

4. Overvej om du har brug for solfilter i din ansigtscreme

Ansigtscremer kan indeholde solfiltre for at give beskyttelse mod solens UV-stråler.

UV-filtre i ansigtscremer kan være et supplement til den egentlige solbeskyttelse med solcreme på de tidspunkter af året, hvor der er behov for det.

I Danmark er mængden af sol begrænset i vinterhalvåret. Hvis du samtidig er meget indendørs, er solfaktor i cremer sjældent nødvendigt. 

Samtidig kan solfiltre være problematiske. Nogle af dem har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg og nye undersøgelser peger på at flere eventuelt kan påvirke sædcellers funktion. Det er ny viden, som vi endnu ikke ved, hvad betyder i praksis. Men det taler for, at det er fornuftigt kun at smøre sig med solfiltre, når det er nødvendigt.

Ny forskning peger på at flere solfiltre kan være problematiske sædceller.

Ny Elizabeth Arden-creme er uden allergifremkaldende konservering

Elizabeth Arden Visible difference uden det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI (methylisothiazolinone) er nu på markedet. Der kan dog fortsat være cremer med MI på butikkernes hylder.

Da Forbrugerrådet Tænk Kemi testede ansigtscremer i november 2015, indeholdt Elizabeth Arden-cremen MI.

Ansigtscreme: branchen fraråder selv konserveringsmiddel i Elizabeth Arden creme

Dengang oplyste virksomheden, at de var i gang med en udskiftning af MI i deres produkter. Men at de MI-fri cremer endnu ikke var på markedet. Det er de nu kommet.

Et forbud mod MI i plejeprodukter, der bliver på huden, træder i kraft i slutningen af 2016.

Den nye Elizabeth Arden Visible difference indeholder fortsat methylparaben, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Cremen får derfor en lav bedømmelse.

Testede produkter

Vis kun:

 
 

Relaterede artikler

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test af kemi i solcremer

Test: Kemi i solcreme

Shampoo-test, parfume, allergifremkaldende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Test: Kemi i shampoo

Test af indholdet i 32 tandpastaer.

Test: Kemi i tandpasta

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Samling af testede bodylotions

Test: Kemi i bodylotion