Test: Kemi i dåser med sodavand

16. dec 2016

Sodavandsdåser kan indeholde små mængder af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i lakken på dåsens inderside. Stoffet i dåserne kan bidrage til din samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer.

test-kemi-i-sodavandsdaaser.gif

Test af kemi i dåser med sodavand
Foto: Nikoline Oturai

Hormonforstyrrende stof testet i dåser med sodavand

Sodavand hører ikke til de sundeste drikke, hvilket du sikkert er klar over. På grund af det høje indhold af sukker er det en god ide at begrænse indtaget for både voksne og børn.

At det hormonforstyrrende stof bisphenol A også kan gemme sig i dåsernes inderside, har dog ikke været i fokus i samme grad.

En test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 14 forskellige dåser alle indeholdt det hormonforstyrrende stof i lakken på indersiden.

Se sodavandsdåsernes bedømmelser nederst på denne side.

Sodavandsdåser giver dig ingen gode kemivalg

  • 8 dåser får en lav vurdering. De indeholdt enten stoffet bisphenol A eller bisphenol F.
  • 6 dåser får en middel vurdering. De indeholdt stoffet BADGE, som bisphenol A indgår i.

Test: Det betyder kolberne A, B og C.

Uønsket stof er ikke for børn

Sodavandsdåsernes indhold af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i lakken er inden for den tilladte grænse og ikke problematisk i sig selv. Men forskere er bekymrede over den såkaldte cocktaileffekt. Det er det forhold, at du udsættes for lignende hormonforstyrrende stoffer fra mange forskellige kilder i hverdagen.

Gravide og små børn bør undgå bisphenol A i emballagen til fødevarer, hvor det er muligt. Det anbefaler Fødvarestyrelsen ud fra et forsigtighedshensyn.

I Danmark er stofferne bisphenol A og BADGE forbudte at anvende i emballage til babymad (0-3 år), fordi børn er særligt følsomme over for stoffets virkninger.

Cocktaileffekten - hvad er det?

Bag om testen

Sådan har vi gjort

 

Forbrugerrådet Tænk Kemi har sendt 14 dåser med sodavand til kemisk test på et laboratorie.

Med i testen er en håndfuld klassiske dåsesodavand som for eksempel Coca Cola, Pepsi og Faxe Kondi samt Cocio kakaomælk. Derudover har vi udvalgt en håndfuld produkter med enten appelsin eller citrus indhold.

Disse stoffer har vi kigget efter:

  • Bisphenol A
  • Bisphenol F
  • Bisphenol S
  • BADGE - bisphenol A diglycidyl ether.

Analyser for indholdet af bisphenoler og BADGE er foretaget på den indvendige lak i dåserne.

Indholdet af stofferne i selve sodavandet er ikke målt. Bisphenol A kan vandre fra emballage til fødevarer og undersøgelser har vist at bisphenol A blandt andet kan findes i drikkevarer fra dåser.

Sådan tester vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det har vi fundet

 

Ingen af de testede dåser var helt uden bisphenol og/eller BADGE.

Bisphenol A fandt vi i 7 af de 14 dåser.

Bisphenol F fandt vi i 1 af de 14 dåser.

Bisphenoler S blev ikke fundet i nogle af de 14 dåser med sodavand.

Alle dåserne - på nær en enkelt - indeholdt BADGE, som er et stof, hvor bisphenol A indgår i.

  • Den lave bedømmelse betyder, at dåsen indeholder bisphenol A eller bisphenol F
  • Middel bedømmelse betyder, at dåsen indeholder BADGE (bisphenol A diglycidyl ether)

Niveauer af bisphenol

Indholdet af bisphenol A i de 7 dåser varierede fra mellem 1,7 til 3,5 mikrogram per dåse.

Indholdet af bisphenol F i den ene dåse var 1,6 mikrogram per dåse.

Indholdet af BADGE (bisphenol A diglycidyl ether) i de 13 dåser varierede fra mellem 3,3 til 36 mikrogram per dåse.

Indholdet af bisphenol A og BADGE i dåserne er umiddelbart lavt i forhold til de gældende grænseværdier, der dog står foran en revision, hvor blandt andet DTU i Danmark har foreslået en væsentlig lavere grænseværdi.

Den enkelte dåse med sodavand er ikke i sig selv problematisk. Det er til gengæld det forhold, at du også udsættes for lignende hormonforstyrrende stoffer fra mange andre kilder.

Derfor er hormonforstyrrende stoffer problematiske

Bisphenol A, F og BADGE

 

Bisphenol A er uønsket, fordi det er hormonforstyrrende og kan skade vores evne til at kunne få børn. Nyere forskning viser, at stoffet muligvis kan have negativ påvirkning af immunsystemet.

Bisphenol F ved vi mindre om end bisphenol A, men stoffet mistænkes for at være hormonforstyrrende ligesom bisphenol A.

Effekterne af stofferne er særlig bekymrende, så længe vi stadig udvikler os. Derfor er små børn og fostre særlig vigtige at beskytte mod unødig udsættelse for bisphenol A. Fødevarestyrelsen anbefaler
af forsigtighedshensyn, at gravide og små børn så vidt muligt undgår bisphenol A.

Både bisphenol A og BADGE er derfor forbudte at anvende i emballage til mad, der er beregnet til børn under 3 år i Danmark.

Bisphenol A er også forbudt i EU i sutteflasker, mens Frankrig har forbudt brugen af bisphenol A i al slags fødevareemballage.

BADGE er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen er for EU i gang med at kortlægge blandt andet, om stoffet kan være hormonforstyrrende ligesom bisphenol A.

Det siger virksomhederne

Bryggeriforeningen (repræsenterer Carlsberg Danmark A/S, Royal Unibrew A/S samt Harboes Bryggeri A/S)

”Vi har ikke fået testrapporten, og Forbrugerrådet Tænk Kemi har ikke ønsket at oplyse, hvilket laboratorium der har gennemført testen, så vi ved ikke, hvor valid testen er. Vi ved kun, at det hverken er drikkevaren eller migrationen, der er testet, hvilket ellers er et krav ifølge reglerne. Og som vi har fået forelagt resultaterne af testen, så viser de, at der er forskel på indholdet i dåserne fra Carlsberg og Royal Unibrew.  De to virksomheder har imidlertid samme leverandør af dåser, og resultaterne burde være fuldstændig ens. Det rejser yderligere spørgsmål ved testens validitet.

Hvis man tænker sig, at det målte indhold i dåsen blev overført til selve indholdet skal en person drikke 120 dåser sodavand om dagen for at overskride den af EFSA anbefalede, acceptable grænseværdi for bisphenol A. Fødevarestyrelsen har også adskillige gange testet fødevareemballager og produkter for BPA. Disse undersøgelser bekræfter, at der ikke er problemer med at drikke sodavand fra dåse. De testede emballager er derfor på ingen måde i nærheden af at være problematiske i forhold til de gældende anbefalinger og regler.

Vores medlemmer er meget optagede af forbrugernes sikkerhed og beskyttelse. Der udvikles løbende nye emballager. De emballager, vi bruger pt, er gennemtestede og lever op til alle krav. Nye emballager skal langtidstestes og vurderes til at være mindst lige så sikre som de nuværende, før de tages i brug. Under alle omstændigheder har forbrugerne altid muligheden for at vælge at købe produktet i en flaske, hvis de føler sig mere trygge ved det.”

Per Sten Nielsen, Kommunikationschef, Bryggeriforeningen

Arla, producent af Cocio

”I Cocio vægtes fødevare- og forbrugersikkerhed meget højt. Derfor er vi selvsagt ærgerlige over, at den metode, der er brugt til test af vores Cocio-dåser, ikke giver et retvisende billede af indholdet af stoffer, der kan optræde i selve produktet. Hvis der var testet for dette, ville man kunne se, at indholdet af disse stoffer er langt under det tilladte og den grænse, som myndighederne har sat.”

Kasper Ibsen Beck, Kommunikationsdirektør i Arla Danmark

Premium Beer Import A/S, Importør af Orangina

"Orangina har noteret sig, at der i denne test er fundet en marginal overskridelse af grænseværdien. Det vil vi følge op på i vores kvalitetssikrings afdeling, så der tilsikres en tilfredsstillende kvalitet."

Jan Erik Andersen, Premium Beer Import A/S

Coop Danmark A/S

"Coop har forbud mod bisphenoler i konservesdåser, og forbuddet dækker således ikke øl- og sodavandsdåser. Det skyldes dels en risikovurdering, da migrationen er forsvindende lille til drikkevarerne, samt at der os bekendt endnu ikke er alternativer til epoxylak. Men dåserne indeholder BAGDE og ikke BPA, og det er fint. Men vi følger med i udviklingen, og bliver det muligt at udskifte lakken i sodavandsdåser, vil vi foretrække dette for at kunne melde klart ud, at alle dåser er fri."

Malene Teller Blume, Nonfood Kvalitetschef, Coop Danmark A/S

 

Forbrugerrådet Tænk Kemi kommentar: Vi oplyser ikke, hvilke laboratorier der tester for os. Det skyldes, at vi bedst kan sikre os, at laboratorierne kan agere uafhængigt af andre interesser ved ikke at oplyse, hvem der tester for os. Vi tester som udgangspunkt på de samme laboratorier som producenterne, og der kan opstå en interessekonflikt. Vedrørende kritik af testmetoden læs mere om, hvordan testen er udført under fanen 'Bag om testen'.

Læs mere: Sådan tester vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

4 gode råd til at undgå bisphenol A

1. Køb friske fødevarer

Køb friske fødevarer uden emballage i stedet for at købe mad på dåse. Du kan også vælge frosne fødevarer.

2. Vælg emballage af glas og plastik

Vælg fødevarer i glas eller plast i stedet for på dåse. Det gælder også for sodavand.

3. Lad glas stå på højkant

Glas med fødevarer skal blive stående på højkant. Så undgår du, at fødevaren kommer i kontakt med pakningen inde i låget. Det er den del af glassets emballage, der kan indeholde bisphenol A.

4. Sig nej tak til kassebonen

Kvitteringen for dine indkøb kan indeholde bisphenol A. Sig nej tak til kasseboner, når du ikke skal bruge dem. Et forbud mod bisphenol A i kasseboner træder i kraft per sommeren 2019.