Test: Kemi i klapvogne

8. jun 2017

Klapvogne kan indeholde uønsket kemi i sædet og håndtaget, som du og dit barn kan komme i kontakt med. Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 11 klapvogne.

test-kemi-i-klapvogne.gif

Test: Kemi i klapvogne
Foto: Nikoline Oturai

Klapvogne: Her er de gode kemivalg

Klapvogne kan indeholde en række uønskede kemikalier. Forbrugerrådet Tænk Kemi har derfor testet håndtagene på 11 klapvogne og de dele af sæderne, som du og dit barn vil være i kontakt med.

Gode kemivalg er der flere af i testen. Klapvognen Britax B-motion 4 plus klarer sig bedst i testen. Den er helt fri for en række problematiske kemikalier.

3 andre klapvogne er næsten helt fri for de uønskede stoffer og får også den bedste bedømmelse. Disse klapvogne indeholder kun meget små spor af tjærestoffer (PAH’er) i håndtagene.

Se de enkelte klapvognes kemibedømmelser i bunden af denne side.

Test: Det betyder kolberne A, B og C.

Uønsket kemi: 6 klapvogne får lav bedømmelse

I testen får 6 klapvogne den laveste kemibedømmelse.

Klapvognene har blandt andet indhold af såkaldte klorparaffiner i håndtaget. Det er en stofgruppe, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

I en enkelt klapvogn viste testen indhold af en såkaldt flammehæmmer, der hedder TCPP. Den er forbudt i legetøj til børn under 3 år, fordi den kan være kræftfremkaldende.

Cocktaileffekten: Den samlede udsættelse er problematisk

De uønskede stoffer i testen er ikke forbudte i klapvogne. Indholdet af uønsket kemi i den enkelte klapvogn er højst sandsynligt ikke problematisk i sig selv.

Stofferne er dog problematiske i produkter til børn, da de er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

Den uønskede kemi kan bidrage til den samlede cocktail af problematiske stoffer, som børn udsættes for fra mange kilder i hverdagen. Derfor er det en god ide at undgå disse stoffer, hvor du kan.

Cocktaileffekten - hvad er det?

Klapvognene er sikkerheds- og holdbarhedstestet af Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har også testet klapvognene for at afprøve, om de er sikre, holdbare og gode i brug.

Se Forbrugerrådet Tænks funktionstest af klapvognene på tænk.dk (gratis for medlemmer).

Hvad gør jeg, hvis min klapvogn indeholder uønsket kemi?

Du behøver ikke at skifte din klapvogn ud, hvis den indeholder nogle af de uønskede stoffer, som testen har undersøgt for. Den enkelte klapvogn udgør højst sandsynligt ikke en risiko i sig selv.

Forskere er generelt ikke bekymrede over mistænkt hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer i det enkelte forbrugerprodukt.

Men du og dine børn udsættes for problematiske kemikalier fra mange kilder i din hverdag. Det kan for eksempel være fra personlige plejeprodukter, indeklimaet i dit hjem, elektronik, møbler og i dette tilfælde klapvogne. Denne samlede udsættelse fra mange kilder kaldes cocktaileffekten - og den kan samlet set være problematisk i forhold til for eksempel hormonforstyrrende effekter.

Derfor anbefaler forskere, at du minimerer din udsættelse for de problematiske kemikalier, hvor du kan.

Cocktaileffekten - hvad er det?

Det kan du gøre

Du kan for eksempel vaske tekstilet på klapvognen grundigt, så restkemikalierne vil blive vasket ud.

Det er altid en god ide at gøre, før du tager tøj og tekstil i brug.

Spørg forhandleren om uønsket kemi i børneudstyr

Der er flere klapvogne på markedet end dem i denne test. Men disse vogne har ingen offentlig information om kemikalier.

Du må derfor selv spørge i butikken, om klapvognen indeholder for eksempel problematiske flammehæmmere eller fluorstoffer.

På den måde sender du også et godt signal til producent og forhandler om, at du går op i, hvilke kemikalier der findes i dine produkter.

Disse 4 kemikalier kan du spørge til, når du køber babyudstyr.

Bag om testen

Sådan har vi gjort

Forbrugerrådet Tænk Kemi har sendt 11 klapvogne til kemisk analyse på laboratorie.

Vi har undersøgt indholdet af kemikalier i en prøve af de dele, som barnet er i kontakt med, når det sidder i klapvognen. Det er for eksempel stoffet, selerne, kalechen og frontbøjlen.

Vi har også kigget på indholdet af kemikalier i vognens håndtag. Det kan forældrene, barnet selv og søskende være i kontakt med.

Disse stoffer har vi undersøgt for:

  •     PAH’er (kan være kræftfremkaldende)
  •     Ftalater (mistænkt for at være hormonforstyrrende)
  •     Fosforholdige flammehæmmere (mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende)
  •     Klorparaffiner (mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende)

Vi har udelukkende undersøgt, om stofferne findes i produkterne. Vi har ikke testet, i hvor høj grad stofferne frigives fra produkterne.

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det har vi fundet

Overordnet resultat

  • 4 klapvogne har fået den bedste kemibedømmelse. De er enten helt fri for uønsket kemi eller indeholder meget små spor af et enkelt stof.
  • 1 klapvogn har fået en middel kemibedømmelse. Den indeholdt mindre mængder problematisk kemi i form af klorparaffiner i håndtaget.
  • 6 klapvogne har fået den laveste kemibedømmelse. De indeholdt større mængder problematisk kemi i form af for eksempel klorparaffiner og flammehæmmeren TCPP. I alle tilfælde er stofferne lovlige.

Ftalater:

Ingen af de testede klapvogne indeholdt ftalater.

Flere ftalater er forbudt i legetøj og babyudstyr som for eksempel klapvogne.

PAH’er:

PAH’er fandt vi i 4 af de 11 testede klapvogne.

I de fleste tilfælde er der tale om meget små spor i håndtaget. Disse produkter får en god kemibedømmelse.

I et enkelt tilfælde var koncentrationen højere. PAH'en naftalin blev også fundet i materiale fra klapvognssædet.

PAH’er – også kaldet tjærestoffer - er en gruppe af stoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende.

EU har en grænseværdi for udvalgte PAH’er i forbrugerprodukter, som du er i længerevarende kontakt med.

Flammehæmmere:

En enkelt af de testede kombivogne indeholdt en højere koncentration af TCPP i materiale fra klapvognssædet. TCPP er en fosforholdig flammehæmmer.

De øvrige 10 klapvogne var uden nævneværdigt indhold af de undersøgte fosforholdige flammehæmmere.

3 fosforholdige flammehæmmere (TCEP, TCPP og TDCP) er forbudt i legetøj i EU. Babyudstyr som for eksempel klapvogne er ikke omfattet af forbuddet.

Klorparaffiner:

6 klapvogne indeholdt klorparaffiner i form af de såkaldte mellemkædede klorparaffiner (MCCP).

I 5 af vognene fandtes stofferne i håndtaget. I 4 af disse var det i højere koncentrationer.

I den sjette klapvogn fandtes klorparaffinerne både i håndtaget og i materiale fra klapvognssædet.

Både kortkædede og mellemkædede klorparaffiner står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De er problematiske for miljøet og er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Visse klorparaffiner – de kortkædede klorparaffiner - er forbudt i en lang række produkter.

Cocktaileffekten - hvad er det?

Relaterede artikler

Apps Tjek Kemien og Kemiluppen

Apps: Kemiluppen vs. Tjek Kemien

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Kombivogne, duovogne, klapvogn og barnevogn - blandt andet Emmaljunga og Stokke

Test: Kemi i kombivogne

Test: Kemien i solcreme

Test: Kemi i solcreme

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test af indholdet i 32 tandpastaer.

Test: Kemi i tandpasta

Shampoo-test, parfume, allergifremkaldende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Test: Kemi i shampoo