Test: Kemi i klapvogne

8. jun 2017

11 klapvogne har været til test for uønsket kemi i sædet og håndtaget, som du og dit barn er i kontakt med. 4 af klapvognene får den bedste bedømmelse.

test-kemi-i-klapvogne.gif

Test: Kemi i klapvogne
Foto: Nikoline Oturai

Klapvogne: Her er de gode kemivalg

11 klapvogne har været til test for en række uønskede kemikalier. Testen er lavet på håndtagene og de dele af sæderne, som du og dit barn vil være i kontakt med.

Klapvognen 'Britax B-motion 4 plus' klarer sig bedst i testen. Den er helt fri for en række problematiske kemikalier.

Gode kemivalg er der flere af i testen. 3 andre klapvogne er næsten helt fri for de uønskede stoffer. Disse klapvogne indeholder dog meget små spor af tjærestoffer (PAH’er) i håndtagene.

Se testen af de enkelte produkter i bunden af denne side.

Kemitest: Det betyder kolberne.

Uønsket kemi: 6 klapvogne får lav bedømmelse

I testen får 6 klapvogne den laveste kemibedømmelse.

Klapvognene har blandt andet indhold af såkaldte klorparaffiner i håndtaget. Det er en stofgruppe, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

De uønskede stoffer i testen er ikke forbudte i klapvogne. Men de er problematiske i produkter til børn. Den uønskede kemi kan bidrage til den samlede cocktail af problematiske stoffer, som børn udsættes for. Derfor er det en god ide at undgå dem, hvor du kan.

Cocktaileffekten - hvad er det?

Klapvognene er sikkerheds- og holdbarhedstestet af Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har testet klapvognene for at afprøve, om de er sikre, holdbare og gode i brug.

Læs Forbrugerrådet Tænks funktionstest af klapvognene på tænk.dk (gratis for medlemmer).

Hvad gør jeg, hvis min klapvogn indeholder uønsket kemi?

Du behøver ikke at skifte din klapvogn ud, hvis den indeholder nogle af de uønskede stoffer, som testen har undersøgt for. Den enkelte klapvogn udgør højst sandsynligt ikke en risiko i sig selv.

Forskere er generelt ikke bekymrede over mistænkt hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer i det enkelte forbrugerprodukt.

Men du og dine børn udsættes for problematiske kemikalier fra mange kilder i din hverdag. Det kan for eksempel være fra personlige plejeprodukter, indeklimaet i dit hjem, elektronik, møbler og i dette tilfælde klapvogne. Denne samlede udsættelse fra mange kilder kaldes cocktaileffekten - og den kan samlet set være problematisk i forhold til for eksempel hormonforstyrrende effekter.

Derfor anbefaler forskere, at du minimerer din udsættelse for de problematiske kemikalier, hvor du kan.

Cocktaileffekten - hvad er det?

Det kan du gøre

Du kan for eksempel vaske tekstilet på klapvognen grundigt, så restkemikalierne vil blive vasket ud.

Det er altid en god ide at gøre, før du tager tøj og tekstil i brug.

Spørg forhandleren om uønsket kemi i børneudstyr

Der er flere klapvogne på markedet, end dem i denne test. Men disse vogne har ingen offentlig information om kemikalier.

Du må derfor selv spørge i butikken, om klapvognen indeholder for eksempel problematiske flammehæmmere eller fluorstoffer.

På den måde sender du også et godt signal til producent og forhandler om, at du går op i, hvilke kemikalier der findes i dine produkter.

Disse 4 kemikalier kan du spørge til, når du køber babyudstyr.

Bag om testen

Sådan har vi gjort

Forbrugerrådet Tænk Kemi har sendt 11 klapvogne til kemisk analyse på laboratorie.

Vi har undersøgt indholdet af kemikalier i en prøve af de dele, som barnet er i kontakt med, når det sidder i klapvognen. Det er for eksempel stoffet, selerne, kalechen og frontbøjlen.

Vi har også kigget på indholdet af kemikalier i vognens håndtag. Det kan forældrene, barnet selv og søskende være i kontakt med.

Disse stoffer har vi undersøgt for:

  • PAH’er (kan være kræftfremkaldende)
  • Ftalater (mistænkt for at være hormonforstyrrende)
  • Flammehæmmere (mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende)
  • Klorparaffiner (mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende)

Vi har udelukkende undersøgt, om stofferne findes i produkterne. Vi har ikke testet, i hvor høj grad stofferne frigives fra produkterne.

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det har vi fundet

Overordnet resultat

  • 4 klapvogne har fået den bedste kemibedømmelse. De er enten helt fri for uønsket kemi eller indeholder meget små spor af et enkelt stof.
  • 1 klapvogn har fået en middel kemibedømmelse. Den indeholdt mindre mængder problematisk kemi i form af klorparaffiner i håndtaget.
  • 6 klapvogne har fået den laveste kemibedømmelse. De indeholdt større mængder problematisk kemi i form af for eksempel klorparaffiner og flammehæmmeren TCEP. I alle tilfælde er stofferne lovlige.

Ftalater:

Ingen af de testede klapvogne indeholdt ftalater.

Flere ftalater er forbudt i legetøj og babyudstyr som for eksempel klapvogne.

PAH’er:

PAH’er fandt vi i 4 af de 11 testede klapvogne.

I de fleste tilfælde er der tale om meget små spor i håndtaget. Disse produkter får en god kemi-bedømmelse.

I et enkelt tilfælde var koncentrationen højere. PAH'en naftalin blev også fundet i materiale fra klapvognssædet.

PAH’er – også kaldet tjærestoffer - er en gruppe af stoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende.

EU har en grænseværdi for udvalgte PAH’er i forbrugerprodukter, som du er i længerevarende kontakt med.

Cocktaileffekten - hvad er det?

Relaterede artikler

Apps Tjek Kemien og Kemiluppen

Apps: Kemiluppen vs. Tjek Kemien

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test: Kemien i solcreme

Test: Kemi i solcreme

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test af indholdet i 32 tandpastaer.

Test: Kemi i tandpasta

Shampoo-test, parfume, allergifremkaldende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Test: Kemi i shampoo