Test: Kemi i neglelak

19. dec 2016

62 neglelakker har fået gransket indholdsdeklarationen for uønsket kemi. Der er mange gode valg, men en del indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

test-kemi-i-neglelak.gif

test af kemi i neglelak
Foto: Nikoline Bang Oturai

Neglelak: Test viser gode kemivalg

62 neglelakker er tjekket for stoffer, der blandt andet er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Testen giver dig 21 gode kemivalg. Men den viser også, at en del neglelakker indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende (for eksempel benzophenone-1 og/eller triphenyl phosphate).

Mistænkt hormonforstyrrende stoffer i neglelakker er ikke et problem i sig selv. Men neglelakken kan bidrage til den samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer - det som forskere omtaler som cocktaileffekten. 

Cocktaileffekten - hvad er det?

Se neglelakkernes bedømmelser nederst på denne side.

Allergifremkaldende stoffer: Gel-lak kan indeholder uønsket kemi

Neglelak kan også indeholde allergifremkaldende stoffer. Særligt UV-hærdende Gel-lak kan indeholde såkaldte problematiske akrylater (HEMA, EMA og MMA). Det er dog ikke udbredt til hjemmebrug.

Gode råd: Luft ud og ram ikke huden

  • Luft ud, når du lægger neglelak på - også selvom neglelakken får den bedste kemibedømmelse. 
  • Undgå også at få neglelak på huden. Så mindsker du din udsættelse for kemiske stoffer.

5 gode kemiråd, når du lægger neglelak.

Kemitest: Det betyder kolberne.

Bag om testen

Sådan har vi testet

Forbrugerrådet Tænk Kemi har været rundt i diverse butikker og købt forskellige neglelakker. Produkterne er valgt ud fra et ønske om at dække markedet bredt.

Der er tale om en deklarationstest. Det vil sige, at produkterne ikke er analyseret for, hvilke mængder stofferne indgår i. Vi har set på ingredienserne på produkterne, og hvis produktet ikke har ingrediensliste, har vi søgt efter ingredienserne på anden vis. Vi har ledt i butikkerne, på producentens hjemmeside eller taget kontakt til producenten.

Vi har skrevet til producenterne for at sikre os, at informationen er korrekt.

Det har vi fundet

En del af neglelakkerne indeholder problematiske kemikalier, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende.

Af de 62 produkter i testen er der 21, der får grøn bedømmelse. Det vil sige, at de er fri for en række problematiske kemikalier. 2 er fri for en række problematiske stoffer, men indeholder stoffer der kan være miljøbelastende. 39 indeholder stoffer der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Nogle indeholder også andre problematiske kemikalier, som for eksempel er allergifremkaldende.

Fund af stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, i 39 produkter

  • Benzophenone-1 i 36 produkter
  • Triphenyl phosphate i 11 produkter
  • Parabener i 2 produkter (methylparaben, propylparaben og butylparaben i det ene, methylparaben og propylparaben i det andet)
  • BHT i 1produkt
  • Ethylhexyl methoxycinnamate i 1 produkt

Fund af stoffer, der er mistænkt for at skade reproduktionen, i 1 produkt

  • Toluene i 1 produkt

Fund af stoffer, der er allergifremkaldende, i 7 produkter

  • Colophonium i 6 produkter
  • HEMA i 1 produkt (stærkt allergifremkaldende acrylat)
  • Propyl gallate i 1 produkt
Ingredienslister til neglelak kan være svære at finde

Ud af i alt 62 neglelakker har 49 af dem oplistet ingredienserne på produktet. Dem kan der dog alligevel være problemer ved, for eksempel i disse 3 tilfælde:

  • tekst på under en millimeters højde, så den i praksis er ulæselig.
  • ingredienslisten på indersiden af emballagen, så den ikke er tilgængelig før købet.
  • ingredienslisten på indersiden af etiketteklistermærket, så den ikke er til at læse uden at beskadige etiketten.

13 neglelakker havde ikke ingredienser på emballagen. For disse gælder, at indholdsdeklarationen skal fremgå af et opslag i umiddelbar nærhed af den beholder, som de sælges fra.

1 neglelak – uden deklaration på etiketten – havde ingredienslisten tilgængelig som en integreret del af udstillingen.

De resterende 12 neglelakker levede ikke op til reglerne om tilgængelig information. For 4 neglelakker krævede det 20 besøg og forespørgsel i forskellige butikker for at få de nødvendige oplysninger om ingredienserne.
Her lykkedes det at finde 4 informationer, der stod fremme, og i 2 tilfælde blev ingredienslisten fundet i en skuffe efter henvendelse til personalet. For 4 andre neglelakkers vedkommende var ingredienslisten ikke mulig at finde ved besøg i butikkerne. Men den var tilgængelig på producentens hjemmeside. For de sidste 4 af de 13 neglelakker var det kun muligt at få ingredienslisten på mail til forhandler, importør eller producent.

Testede produkter

Vis kun:

 
 

Relaterede artikler

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Neglelak: 5 gode kemiråd

Neglelak: 5 gode kemiråd

Test: Kemi i ansigtscremer

Test: Kemi i ansigtscremer

Shampoo-test, parfume, allergifremkaldende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Test: Kemi i shampoo

Test af indholdet i 32 tandpastaer.

Test: Kemi i tandpasta

Test af kemi i solcremer

Test: Kemi i solcreme

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Samling af testede bodylotions

Test: Kemi i bodylotion