Test: Kemi i produkter af plastik

31. jan 2017

En laboratorietest af 58 produkter i plastik viser, at halvdelen indeholder kemikalier, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende - de såkaldte ftalater.

test-kemi-i-plastik-produkter.gif

Test: Kemi i produkter i plastik
Foto: Nikoline Oturai

Test: Uønskede stoffer i mange plastikprodukter

Forbrugerrådet Tænk Kemi har været en tur i byggemarkeder for at tjekke plastikprodukter for stoffer, som er på EU’s såkaldte kandidatliste over problematiske kemikalier.

Testen omfattede 58 plastikprodukter, hvoraf 29 af produkterne viste sig at indeholde én eller flere såkaldte ftalater, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

1 rød fodbold, 2 cykellåse og en pose til et rytmesæt til børn viste sig at have særligt højt indhold af problematiske ftalater.

Se bedømmelser af plastikprodukter i testen nederst på denne side.

Cocktaileffekten: Nedsæt din samlede udsættelse for problematiske kemikalier.

Plastik: 24 produkter indeholdt kemikalier fra EU-liste

24 plastikprodukter i testen indeholdt såkaldte ftalater, der er optaget på EU’s kandidatliste.

Kandidatlisten er en liste over kemikalier, som anses for at være særligt problematiske.

Stofferne er på listen, fordi de enten er mistænkt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, skadelige for forplantningen, ændrer arveanlæg eller er særligt miljøskadelige.

Kemikalier på listen er fortsat lovlige at bruge i produkter. 5 øvrige produkter indeholdt problematiske ftalater, der dog ikke er på kandidatlisten.

Kemitest: Det betyder kolberne.

Bag om testen

Sådan har vi gjort:

Indkøb og test af produkter:

I begyndelsen af august 2016 købte Forbrugerrådet Tænk Kemi 58 forskellige plastprodukter i forskellige gør det selv-butikker. Produkterne blev udvalgt med henblik på at teste dem for indhold af ftalater, herunder ftalater på EU's kandidatliste over uønskede stoffer. Da ftalater bruges til at blødgøre hård plastik, blev de 58 produkter udvalgt på baggrund af en formodning om, at de kunne have været blødgjort med ftalater.

Alle 58 produkter blev sendt til et akkrediteret laboratorie og testet for indhold af ftalater. Testen er en standardtest, der tester for alle ftalater på kandidatlisten, samt flere ftalater, der blandt andet bruges i legetøj.

Resultaterne er blevet forelagt producenter og forhandlere, der har indsendt kommentarer.

Forespørgsel om kandidatlistestoffer

I dagene efter indkøb blev alle 58 produkters stregkode scannet med appen Tjek Kemien. Det er en app udviklet i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk, som skal hjælpe forbrugere med at spørge ind til, om produkter indeholder stoffer på kandidatlisten. Appen sikrer, at en forespørgsel ryger af sted til stregkodeejeren. Som forbruger har du ret til at få svar af producent eller forhandler, hvis produkterne indeholder kandidatlistestoffer. Virksomheden har 45 dage til at svare.

I tjekket var det ikke alle stregkoder, der virkede. Derfor blev der i oktober - efter at de 45 dage var gået - også sendt en e-mail med samme forespørgsel til de forhandlere, hvor der endnu ikke var kommet svar.

Download appen, spørg om kemikalier i produkter og få gode råd på www.tjekkemien.dk.

Om EU's kandidatliste

Kandidatlisten er en EU-liste over kemikalier, som anses for at være særlig problematiske. De kan enten være mistænkt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, skadelige for forplantningen, ændrer arveanlæg eller er særligt miljøskadelige. De er ikke ulovlige at bruge.

Problematiske ftalater

Særligt 4 ftalater er i fokus i disse år på grund af deres uønskede egenskaber. Det er stofferne DEHP, DBP, DIBP og BBP, som Danmark længe har arbejdet for at få forbudt på grund af deres hormonforstyrrende egenskaber. Danmark måtte opgive et forbud mod stofferne i 2014, men nu tyder det på, at EU vil forbyde stofferne. Alle 4 ftalater er på EU's kandidatliste.

Læs mere: EU foreslår forbud mod produkter, der indeholder 4 hormonforstyrrende ftalater (link til Miljøstyrelsens hjemmeside).

Forbudt i legetøj

Mange ftalater er forbudt eller begrænset i legetøj og småbørnsartikler, blandt andet de 4 ovennævnte. I Danmark er alle ftalater forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn fra 0 til 3 år.

I EU er det forbudt at sælge legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0 til 14 år, hvis:

  • produkter indeholder ftalaterne DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat), DBP (Dibuthylftalat) og BBP (Butylbenzylftalat)
  • produkter, der kan kommes i munden, indeholder ftalaterne DINP (Diisononylftalat), DIDP (Diisodecylftalat) og DNOP (di-n-octylftalat).

DINP er også i søgelyset for sine hormonforstyrrende effekter (link til Ingeniørens artikel 'DTU: Også de nye ftalater kan ødelægge mænds sæd')

Økologisk råds test af indeklima 2016

Ftalaterne bidrager også negativt til indeklimaet, da de migrerer eller vandrer ud af den plastik, som de er tilsat i. Dette sker i mindre mængder end tidligere, slår det Økologisk Råds undersøgelse fra juni 2016 fast. Men ftalater forekommer stadig i støvet trods skrappere krav for brugen af stofferne i de seneste år.

 

Det har vi fundet:

29 ud af de 58 testede plastikprodukter indeholdt én eller flere ftalater. 5 produkter indeholdt ftalater, der ikke er optaget på kandidatlisten, for eksempel DINP eller DIDP. De resterende 24 indeholdt én eller flere af ftalaterne, der er optaget på EU's kandidatliste. Det betyder, at producenten eller forhandleren har pligt til at give svar inden for 45 dage, hvis de bliver adspurgt.

Det produkt, der havde højest indhold af ftalater, var en plastikfodbold. Den indeholdt 47 procent af ftalaten DIBP, som er forbudt i legetøj til børn fra 0 til 3 år, og som EU snart forbyder helt.

2 cykellåse viste sig at indeholde henholdsvis 27 procent og 28 procent af DIBP.

1 rytmesæt til børn viste sig at indeholde 29 procent DEHP og 17 procent DIBP.

29 produkter var fri for ftalater. Producenten eller forhandleren var derfor ikke forpligtet til at svare.

 

Bedømmelse

Hvis et produkt indeholder et eller flere ftalater, får produktet den dårligste bedømmelse.

Indeholder produktet ingen ftalater, så får produktet den bedste bedømmelse.

Kemitest: Det betyder kolberne.

Forhandlere gav forkerte svar om 18 produkter med ftalater

I forbindelse med laboratorietesten tjekkede Forbrugerrådet Tænk Kemi også forhandlernes lovmæssige pligt til at give svar inden for 45 dage, hvis et produkt indeholder kemikalier fra EU’s kandidatliste.

Fra august 2016 til januar 2017 blev producenterne via appen Tjek Kemien spurgt til indholdet i de testede plastikprodukter. Det krævede en del rykkermails og tog op til 105 arbejdsdage. Da testen var afsluttet, manglede der stadig svar om 3 produkter.

18 af svarene om indholdet i produkterne var imidlertid forkerte. Her svarede producenterne, at deres produkt var uden kandidatlistestoffer, selvom laboratorietesten viste indhold af såkaldte ftalater fra EU’s kandidatliste.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion foretog en lignende kontrol i 2015 og konkluderede også, at virksomhederne gav mangelfulde eller i visse tilfælde decideret forkerte svar om problematiske stoffer.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil nu se på de konkrete indberetninger, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har sendt til myndighederne.

Læs kommentarer fra virksomhederne ved at klikke ind på de enkelte produkter i testen.

Sådan spørger du om kandidatlistestoffer i produkter

Spørg om problemkemi med app

Brug appen Tjek Kemien til at spørge, om dine produkter indeholder kandidatlistestoffer som for eksempel ftalater. Er der kandidatlistestoffer i, skal du have svar inden for 45 dage.

Appen Tjek Kemien kan du bruge til elektronik, legetøj, møbler, tekstiler og andre produkter.

Tjek Kemien kan du ikke bruge til at scanne kosmetik, fødevarer, rengøringsmidler og lignende. Kosmetik og personlig pleje kan du scanne med appen Kemiluppen.

Download appen, spørg om kemikalier i produkter og få gode råd på www.tjekkemien.dk.

Spørg om uønskede kemikalier i butikken

Har du ikke appen, så spørg i butikken, om produktet indeholder kandidatlistestoffer. Her skal du også have svar inden for 45 dage.

Testede produkter

Vis kun: