Test: Kemi i revet ost og pizzatopping

19. mar 2018

Revet ost og pizzatopping kan indeholde uønsket kemi. I testen gælder det blandt andet en vegansk pizzatopping med uønskede mineralske olier. 4 slags revet ost er gode valg.

test-kemi-i-revet-ost-og-pizzatopping.jpg

Test: Kemi i revet ost og pizzatopping
Foto: Benjamin Media

Revet ost: Test giver 4 gode valg uden uønsket kemi

Testen af revet ost og pizzatopping viser, at der er flere gode valg blandt de 12 produkter.

Økologisk revet ost fra Naturmælk og Coop Änglemark viste ikke spor af uønskede stoffer i testen.

Pizzaosten Gestus fra Meny og Engen fra Aldi indeholdt kun meget små spor.

Disse mærker revet ost får den bedste bedømmelse i testen.

Se bedømmelsen af de 12 slags revet ost og pizzatopping nederst på denne side.

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Pizzatopping: Palmeolie kan indeholde uønskede stoffer

I pizzatopping er dele af mælkefedtet i ”osten” erstattet af plantefedt, som typisk er palmeolie. Derfor kan produktet ikke kaldes revet ost.

Pizzatoppings med palmeolie som ingrediens indeholdt i flere tilfælde uønsket kemi.

De problematiske stoffer (3-MCPD og glycidol) er en slags forureninger, der dannes i produktionen, når palmeolie raffineres.

Stofferne kan enten skade nyrerne eller er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Mængderne ligger dog inden for, hvad EU regner for et sikkert indtag. Disse pizzatoppings får derfor en middel bedømmelse.

Læs mere: Forbrugerrådet Tænk har smagstestet de 12 poser med revet ost og pizzatopping (log ind eller bliv medlem)

Vegansk pizzatopping: Uden ost, men med problematiske olier

Violife Mild cheddar flavour grated er et vegansk produkt. Det er uden ost og udelukkende baseret på vegetabilsk fedt.

Violife indeholder dog en slags mineralske olier, der er mistænkt for at kunne give kræft. Derfor får produktet den laveste kemibedømmelse i testen.

Flere andre mærker revet ost eller pizzatopping indeholder mindre mængder af en anden type mineralske olier. Disse kan ophobe sig i kroppens organer. Men i alle produkter er der tale om forholdsvis små mængder.

Mineralske olier – hvad er det?

Bag om testen

Sådan har vi gjort

Forbrugerrådet Tænk Kemi har indkøbt 12 poser med revet ost og pizzatopping. Efterfølgende er produkterne sendt til test med kemisk analyse på et laboratorium.

7 af de testede produkter er revet ost. Mens der i 5 af de testede produkter er dele af mælkefedtet, som er erstattet af plantefedt, typisk palmeolie. Derfor er der ikke længere tale om ost, men pizzatopping.

Et enkelt produkt, Violife, er vegansk og derfor udelukkende baseret på vegetabilsk fedt.

Disse stoffer har vi testet for:

  • Ftalater og andre blødgørere - der kan komme fra blandt andet emballage eller bløde plastikslanger i produktionen. Nogle af stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
  • Mineralske olier – der kan komme fra blandt andet emballage, voks eller smøreolier i produktionen. Nogle mineralske olier er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
  • 3-MCPD og glycidol - der kan dannes ved raffinering af planteolier. Stofferne kan henholdsvis skade nyrerne og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
  • Halogenerede forbindelser - der kan findes som rester fra rengøringsmidler anvendt i produktionen.

Testen undersøger indholdet af stofferne i selve osten og pizzatoppingen.

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

Fødevarestyrelsen: 3-MCDP og glycidol i fødevarer

 

Det har vi fundet

Overordnet resultat

  • 4 poser med revet ost får den bedste kemibedømmelse. De er alle fri for eller indeholder meget små spor af de testede kemikalier.
  • 3 poser med revet ost og 4 poser med pizzatoping får den mellemste kemibedømmelse. Poserne med pizzatopping indeholder 3-MCPD og glycidol fra palmeolien. De 3 poser med revet ost indeholder mindre mængder af andre testede kemikalier.
  • 1 pizzatopping får den laveste kemibedømmelse. Den indeholder højere mængder mineralske olier. Som det eneste produkt i testen indeholder det også den slags mineralske olier, der er mistænkt for at kunne give kræft (MOAH).

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Ftalater og andre blødgørere

Ingen af de testede produkter indeholdt ftalater.

Indhold af ftalater i ost er tidligere fundet i en amerikansk undersøgelse.

Se amerikansk undersøgelse: Ftalater fundet i ost (eksternt link)

I EU er der fastsat grænser for indhold og afgivelse af en række ftalater fra mademballage og andre materialer i kontakt med madvarer. Det er formodentlig grunden til, at alle de testede produkter fra det danske marked var fri for ftalater.

Et mindre indhold af to andre blødgørere ATBC og DEHA blev fundet i flere produkter.

Indholdet var i alle tilfælde væsentlig under den tilladte grænse. Men afgivelse af stoffer fra mademballage og andre materialer, der er i kontakt med fødevarerne undervejs i produktionen, er som udgangspunkt uønsket. 2 produkter med det højeste indhold af blødgørerne får en middel bedømmelse.

Mineralske olier

De fleste af de testede produkter indeholdt mineralske olier.

I langt de fleste tilfælde var der dog tale om meget små mængder. Der var desuden ikke indhold af den slags mineralske olier, der er mistænkt for at kunne give kræft. Derfor bedømmer vi ikke dette indhold.

Et enkelt produkt (Violife) indeholdt den gruppe af mineralske olier, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende (MOAH). Derfor får dette produkt den laveste kemibedømmelse.

I et andet produkt (Coop Pizza revet ost) var indholdet af den del af de mineralske olier, der kan ophobe sig i kroppens organer (MOSH), noget højere end i de andre produkter. Derfor får dette produkt en middel kemibedømmelse.

Der findes ingen grænseværdi for indholdet af mineralske olier i fødevarer. Men på grund af stoffernes uønskede effekter bør indholdet være så lavt som muligt.

Mineralske olier: Hvad er det?

3-MCPD og glycidol

3-MCPD og glycidol er kun undersøgt i de produkter, der er pizzatoppings. Det er blandingsprodukter, hvor palmeolie typisk udgør en væsentlig del af indholdet.

Dette skyldes, at 3-MCPD og glycidol dannes under raffinering af vegetabilske fedtstoffer og olier som for eksempel palmeolie. Madvarer, der indeholder raffinerede vegetabilske fedtstoffer, er derfor potentielle kilder til 3-MCPD og glycidol.

Glycidol er under mistanke for at være kræftfremkaldende, mens 3-MCPD kan skade nyrerne.

EFSA har fastsat et tolerabelt dagligt indtag af 3-MCPD. Hvis det daglige indtag af stoffet bliver højere end dette, udgør udsættelsen en risiko.

Ingen af de testede produkter overskrider denne grænse for et sikkert indtag, hvis du antager, at en person spiser 50 gram revet ost per dag. Men de bidrager alle væsentligt til et samlet indtag af 3-MCPD og glycidol.

Fødevarestyrelsen: 3-MCDP og glycidol i fødevarer

Flygtige klorerede forbindelser

Flygtige klorerede forbindelser kan ende i maden. Det skyldes, at de blandt andet bruges som rengørings- og desinfektionsmidler i fødevareproduktionen.

De kan findes i forskellige levnedsmidler som rester og er blandt andet fundet i mælk.

Ingen af de testede oste eller pizzatoppings indeholdt klorerede forbindelser.

Det siger virksomhederne

Natuli’ Foods, der importerer det veganske produkt fra Violife:

“I Naturli’ Foods er vi dedikerede til at forsyne de danske forbrugere med velsmagende og sunde plantebaserede fødevarer, der overholder den danske fødevarelovgivning. Vi er distributør af Violife i Danmark, og hvis produkterne mod forventning ikke overholder den danske fødevarelovgivning, vil vi stoppe salget og samarbejdet med Violife omgående.”

Henrik Lund, Direktør i Natuli’ Foods

Falengreen, der er ansvarlig for Falengreen pizzatopping:

"På baggrund af Forbrugerrådet Tænk Kemis testresultater har vi straks iværksat en undersøgelse hos vores leverandør og underleverandør.

Indholdet af 3-MCPD skal undersøges, trods ingen grænseværdier i pizzatopping, er vi kun interesseret i, at niveauet er så lavt som muligt. Vi er løbende i dialog med vores leverandør om niveauet."

Anne Thylkjær Houtved, Quality Manager i Falengren

Dansk Supermarked, der er ansvarlig for Vores Revet pizzaost:

”På baggrund af Forbrugerrådet Tænk Kemis testresultater har vi straks iværksat en undersøgelse hos vores leverandør.

Alle vores emballager er nøje testet for migration, og der er ikke tilsat DEHA til den anvendte plastfolie. Plastfolien anvendes endvidere til andre oste, der også er testet af Forbrugerrådet Tænk Kemi, dog uden forekomst af DEHA. Det skal derfor undersøges nærmere, hvorfor dette analyseresultatet viser spor af DEHA.”

Carina Jensen, Kvalitetschef i Dansk Supermarked Group