Test: Kemi i tamponer

3. okt 2016

Tamponer er i de fleste tilfælde gode valg, viser test af 11 produkter. Vær opmærksom på, at du kan støde på tamponer med parfume, hvis du køber på nettet.

test-kemi-i-tamponer-1.gif

Test: Kemi i tamponer
Foto: Nikoline Oturai

Tamponer: Mange gode valg

Testen af tamponer viser, at du generelt kan købe produkterne uden at bekymre dig om uønsket kemi som for eksempel klor, formaldehyd og nonylphenol.

Parfume viste testen i 1 tampon. Men tamponerne er generelt fri for problematiske kemikalier i mængder, der kan udgøre en bekymring.

Sprøjtemidlet glyphosat udløser en middel bedømmelse til 1 tampon. Men mængderne er så små, at det ikke vurderes at være problematisk.

Se produkterne i testen under denne artikel.

Test: Kemi i hygiejnebind

Svanemærket: Godt valg, men lille udbud

Svanemærket er et godt valg. Det stiller krav til, at tamponerne er uden en række uønskede kemikalier og tager hensyn til både miljø og sundhed.

Svanemærkede tamponer er der dog kun få af på markedet.

Test: Det betyder kolberne A, B og C.

Bag om testen

Sådan har vi testet

Vi har i alt testet 11 tamponer for uønsket kemi. Tamponerne er indkøbt i danske butikker og webshops i sommeren 2016. Det er efterfølgende sendt til kemiske test på analyselaboratorier.

Tamponerne er undersøgt for:

  • Parfume

  • Glyphosat/AMPA

  • Fibertab fra tamponen

  • Klorrester

  • Formaldehyd

  • Nonylphenol/nonylphenolethoxylater

 

Det har vi fundet

Parfume

Parfume kan være allergifremkaldende, og vi anbefaler at undgå parfume i bind og tamponer, da det er et sart område. Parfume i slimhindeområdet er en unødvendig udsættelse for kemiske stoffer.

Tampax Compak Active Fresh indeholder parfume. Det er ikke en tampon, der generelt markedsføres på det danske marked. Men den kan købes parallelimporteret på danske webshops. De parfumerede tamponer sælges blandt andet i Holland og Storbritannien.

Deklarationen af parfume i produkterne er mangelfuld, og det er svært at gennemskue ud fra pakken, at de er parfumerede. Tampax fresh er mærket med ”lightly scented”. Duften af tamponerne er markant parfumeret.

Vi har ikke testet for de øvrige kemikalier i de parfumerede tamponer, da vi ikke anbefaler at man bruger parfumerede tamponer.

Sådan spotter du, om der er parfume i

  • Lugt til pakken – Vi kan ikke anbefale produktet, hvis det dufter parfumeret.

  • Udsagn som ”Scent”, ”Fresh”, ”Anti odour” er ofte parfume

Glyphosat/Ampa

Glyphosat er et sprøjtemiddel. AMPA er nedbrydningsproduktet af Glyphosat. Glyphosat er under mistanke for at være kræftfremkaldende.

Vi har fundet glyphosat i to tamponer, den ene dog kun i små mængder, omkring detektionsgrænsen. Tampax Pearl indeholdt indeholdt glyphosat i mængder der var noget over detektionsgrænsen, som derfor udløser middel bedømmelse. Mængderne er dog så lave, at det vurderes at være uproblematisk, omend det stadig er uønsket. Indtaget via fødevarer vil være langt højere.

Bemærk at tamponer – også økologiske – kan indeholde spor af sprøjtemidler, selvom der ikke er brugt sprøjtemidler i produktionen. Det kan for eksempel skyldes forurening fra sprøjtning af omkringliggende marker eller forurening af materialerne undervejs. Når du vælger økologiske tamponer, er du med til at undgå at der bliver spredt sprøjtemidler på markerne. Men du kan ikke være garanteret, at de ikke indeholder små spor af sprøjtemidler.

Fibertab fra tamponer

Vi har testet i hvor høj grad tamponerne kan miste materiale - det vil sige tabe løse fibre.

Testen viser, at alle tamponer taber fibre. Men der er forskel på, i hvor høj grad tamponerne taber materiale. I testen viser vi derfor, hvordan den enkelte tampon klarer sig for at give mulighed for, at forbrugerne kan vælge efter lavt fibertab. Da fibertabet ikke er problematisk kemi, tæller det derfor ikke med i den samlede bedømmelse.

Producenterne oplyser, at hvis tamponen mister materiale, vil det være forsvundet efter 3 dage.

Øvrig kemi

Der er ikke fundet klorrester, formaldehyd og nonylphenoler i tamponerne.

Tamponer og Toksisk shock syndrom (TSS)

Tamponer kan give TSS

Toksisk shock syndrom (TSS) kan i sjældne tilfælde skyldes brug af tamponer. Det er en bakterieinfektion, der give høj feber, og som kan være farlig.

Gode råd mod TSS er at holde god hygiejne, højst bruge en tampon i 8 timer og hellere bruge for lav end for høj sugeevne.

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/infektioner/sygdomme/oevrige-sygdomme/toksisk-shock-syndrom-tss/

Relaterede artikler

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test: Kemien i solcreme

Test: Kemi i solcreme

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemi i bodylotion

Test: Kemi i bodylotion

Test af indholdet i 32 tandpastaer.

Test: Kemi i tandpasta

Test af kemi i tun

Test: Kemi i tun på dåse