Bisphenol A: Derfor er stoffet uønsket kemi i din hverdag

22. mar 2018

Det hormonforstyrrende stof bisphenol A kan du blandt andet støde på i konservesdåser og kasseboner. EU vurderer, at stoffet er hormonforstyrrende i mennesker.

bisphenol-a-derfor-er-det-uoensket-kemi-i-din-hverdag.jpg

Bisphenol A: Derfor er det uønsket kemi i din hverdag
Foto: Getty Images

BPA er hormonforstyrrende for mennesker

Hormonforstyrrende effekter kan det være svært at sige noget helt konkret om. De fleste problematiske stoffer får derfor kun prædikatet ”mistænkt” for at være hormonforstyrrende, hvis de har vist uønskede effekter i dyreforsøg.

Stoffet bisphenol A’s problematiske effekter er dog så veldokumenterede, at EU vurderer, at stoffet er hormonforstyrrende i mennesker. Stoffet er også kendt under forkortelsen BPA.

BPA er et af de første, som kom på EU’s liste over særligt problematiske stoffer med den begrundelse, at det er hormonforstyrrende i mennesker.

Hormonforstyrrende stoffer er blandt andet mistænkt for at bidrage til, at drenges sædkvalitet er faldende, og piger går tidligere i pubertet.

Enigt EU: BPA er hormonforstyrrende i mennesker (nyhed på Miljøstyrelsens hjemmeside)

Konservesdåser og kasseboner kan indeholde BPA

Det hormonforstyrrende stof bisphenol A kan du støde på flere steder i din hverdag. Stoffet findes blandt andet i lakken på indersiden af konservesdåser til for eksempel flåede tomater, sodavand eller kokosmælk.

Test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at der både findes konservesdåser med og uden det problematiske stof.

Kasseboner er et andet produkt, hvor du kan risikere at få fingrene i det uønskede stof. Boner har traditionelt set været trykt på termopapir, som indeholder bisphenol A. Men ifølge Miljøstyrelsen har flere supermarkedskæder udfaset brugen af denne type papir.

EU har forbudt brug af BPA i kasseboner. Dette forbud træder i kraft i år 2020.

Konserves: Skal du vælge dåser, pap eller glas?

Plast til underlag, telefoner og plastruder kan også indeholde BPA

Plast af typen polycarbonat kan også indeholde bisphenol A.

Polycarbonat er klar, hård plast, som kan bruges til for eksempel vandflasker og vandbeholdere.

Plasttypen bruges også i en række andre forbrugerprodukter for eksempel gennemsigtige underlag til kontorstole, telefoner, DVD’er, plastruder og lignende.

Se test: Kemien i dåser med kokosmælk

4 gode råd: Sådan undgår du BPA

  • Vælg konserveret mad på pap eller glas i stedet for på dåser. Dåser kan indeholde bisphenol A i lakken på indersiden.
  • Sig nej tak til kassebonen. De fleste supermarkedskæder har udfaset brugen af bisphenol A i kasseboner. Men sig nej tak, hvis du vil være på den sikre side. Et forbud træder i kraft i år 2020.
  • Gå efter produkter, der direkte skriver, at de er fri for bisphenol A eller BPA-fri.
  • Følg test på kemi.taenk.dk. Under ”Mad og køkken” bliver der løbende udgivet test af emballage til populære madvarer. Her testes der blandt andet for bisphenoler.

Følg test af emballage til populære madvarer på kemi.taenk.dk under ”Mad og køkken”

Andre bisphenoler er også problematiske

Bisphenoler er en hel gruppe af problematiske stoffer, hvor bisphenol A er den mest kendte og undersøgte.

Men bisphenol S og bisphenol F er for eksempel også mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Forbrugerrådet Tænk Kemi tester derfor også for en række andre bisphenoler i test af konservesdåser eller lignende. Det er dog sjældent, at testene viser, at andre bisphenoler end bisphenol A er anvendt.

Følg test af emballage til populære madvarer på kemi.taenk.dk under ”Mad og køkken”

Regulering: Nettet strammes om bisphenol A i mademballage

EU vedtog i efteråret 2017 skrappere regler for bisphenol A i blandt andet hårdt, gennemsigtigt polycarbonat plast. Grænseværdien blev her sat kraftigt ned.

Konservesdåser vil også blive dækket af denne regulering. Dåser har for første gang fået en grænseværdi for, hvor meget bisphenol A der må afgives fra lakken på indersiden af dåsen.

Bisphenol A blev samtidig forbudt i både plast og lak i madvarer til børn under 3 år. Grænsen for, hvor meget der må afgives fra legetøj, er også blevet sat ned.

I Danmark har der siden 2010 været et forbud mod bisphenol A i mademballage til børn under 3 år.

Test: Kemien i dåser med tun

Hvor meget BPA frigiver produkter?

Bisphenol A kan både frigives fra polycarbonat og epoxylak i dåser.

Hvor meget der afgives afhænger blandt andet af, hvor godt bisphenol A er ”bundet” i materialet, og hvad materialet udsættes for. Afgivelsen kan øges, hvis det for eksempel opvarmes eller udsættes for UV-lys igennem længere tid.

Afgivelsen af BPA er særligt problematisk, når der er tale om fødevareemballage. Den BPA, der eventuelt afgives ender direkte i den mad, du spiser.

I andre forbrugerprodukter afhænger risikoen blandt andet af, i hvor tæt kontakt du er med produktet.

Test: Kemien i sodavandsdåser

Her er bisphenol A forbudt for børn

Tidligere kunne bisphenol A også være i plasten i sutteflasker. Men både i Danmark og EU er brugen af bisphenol A i sutteflasker nu forbudt.

I Danmark gælder forbuddet al emballage til mad beregnet til børn under 3 år. Det særlige forbud mod bisphenol A i sutteflasker, babymad og lignende skyldes, at børn er særligt følsomme over for stoffets uønskede effekter på sundheden.

Test: Kemien i babymad