Derfor er hormonforstyrrende stoffer problematiske

27. maj 2015

Hormonforstyrrende effekter kan udløses af en kombination af forskellige stoffer - selv når stofferne er i meget små doser. Det er Miljøstyrelsen og flere ekspertrapporter enige om.

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Vær opmærksom på hormonforstyrrende stoffer

Forbrugerrådet Tænk Kemi mener, at det er nødvendigt at minimere udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer. Vi bør så vidt muligt undgå produkter, der indeholder stofferne.

Problemet er, at forbrugerne oftest ikke kan læse på produkterne, hvilke stoffer der er i. Det gør det svært for dem at fravælge den uønskede kemi.

Kosmetik og fødevarer er blandt undtagelserne. Produkterne er i disse kategorier fuldt deklareret og giver derfor forbrugerne en mulighed for at styre uden om de hormonforstyrrende stoffer.

Hormonforstyrrende stoffer er problematisk selv i meget små doser

Kombinationen af forskellige stoffer - selv i meget små doser - kan have en hormonforstyrrende effekt. Det er Miljøstyrelsen og flere andre aktører, blandt andet FN/WHO, enige om.

Vi kan bare ikke se effekterne med det samme. De bliver måske først evidente ved fødslen - 9 måneder efter, at fosteret er blevet udsat for hormonforstyrrende stoffer (via moderen). Eller 30 år senere, når den voksne mand ikke kan få børn på grund af dårlig sædkvalitet. En lidelse, der kan skyldes, at han er blevet påvirket gennem hele livet af hormonforstyrrende stoffer.

Kombinationseffekterne er der ikke taget højde for i den nuværende vurdering af kemiske stoffer.

Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion mistænker hormonforstyrrende stoffer for at være årsag til blandt andet, at:

  • 1 ud af 5 danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under WHO’s normalværdi.
  • Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år og er det land i Europa, der har den højeste forekomst af kræftformen. Næsten 1 % af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv.
  • 9 % af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne er ikke faldet helt på plads i pungen). Det er signifikant flere end i 1960’erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft.
  • Danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet.
  • Mænd født efter 1930-40’erne har lavere testosteronindhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder.
  • Danske piger går i dag i pubertet et helt år tidligere end for bare 15 år siden.

Læs rapporten fra FN og WHO her (på engelsk)

Cocktaileffekten: Når man blander flere stoffer

Myndighederne vurderer og regulerer i dag som hovedregel 1 stof ad gangen. De tager ikke tilstrækkelig højde for det, der hedder cocktail- eller kombinationseffekten. Vi bliver nemlig udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange produkter i vores hverdag:

  • Kosmetik, vi smører på huden.
  • Mad, vi spiser.
  • Dampe, vi indånder.

Kombinationseffekterne gør, ifølge Miljøstyrelsen, "at risikoen for effekter kan ændre sig. Det betyder for eksempel, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie i en bestemt mængde i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer”.

Det kan altså godt være, at stoffer kun forekommer i meget små ’uskadelige’ mængder. Men når de kombineres med andre stoffer i ’uskadelige’ mængder, kan de godt have en effekt. Dette begreb hedder cocktaileffekten, og forskere illustrerer det med formlen 0+0+0=7.

Hidtil har "dosis afgør giftigheden" været mantraet i reguleringen af kemisk stoffer. Men nyere forskning viser, at hvornår (fx som foster) man bliver udsat for stofferne også har en betydning.

Ekspertrapport: Et stof ad gangen duer ikke

En ekspertrapport slog allerede tilbage i 2009 fast, at forskerne nu har nok viden til, at vi både kan og bør tage hensyn til kombinationseffekten fra hormonforstyrrende stoffer.

Forskerne konkluderede, at den nuværende tilgang med 1 stof ad gangen ikke var nok til at beskytte imod kombinationseffekter. Senest har forskere på en stor konference i foråret 2015 i København sat fokus på, at der er behov for bedre regulering.

Kombinationseffekterne og usikkerheden om disse effekter har ført til, at Danmark har forbudt to parabener (konserveringsmidler i kosmetik) i produkter til børn under tre år. Desuden har Danmark et forbud mod bisphenol A i sutteflasker og fødevareemballage til produkter beregnet til børn fra 0 til 3 år.

Ufødte børn udsættes for fare

Ifølge én af de førende eksperter i hormonforstyrrende stoffer, professor Andreas Kortenkamp, er der i dag studier, der viser effekter ved de lave niveauer, som mennesker udsættes for. Og samtidig kan man ikke forudsige effekter ved lave udsættelser ved at gennemføre forsøg med høje udsættelser.

Det bliver i videnskabelige kredse diskuteret, hvilken betydning det har, hvornår man bliver udsat for stofferne. Nyere forskning tyder på, at det kan have negativ betydning for det ufødte barn, hvis det udsættes for stoffer meget tidligt i graviditeten. Der er international enighed om, at børn er mere sårbare end voksne. Derfor bør børn udsættes for så lidt potentiel skadelig kemi som muligt.

Læs rapport fra EU om hormonforstyrrende stoffer (pdf - på engelsk -  åbner i nyt vindue)

Læs mere om farerne for børn på WHO’s hjemmeside (på engelsk)

Forsigtighedsprincip

Den måde, kemikalier bliver vurderet på, er altså under kraftig revision. EU arbejder også løbende på metoden.

Der er endnu ikke videnskabelig enighed, men for Forbrugerrådet Tænk Kemi står det rimeligt klart, at vi skal benytte os af forsigtighedsprincippet, når det kommer til hormonforstyrrende stoffer - også i små mængder, som de forekommer i fødevarer, kosmetik eller andre produkter.

Læs mere om hormonforstyrrende stoffers indvirkning på din sundhed hos Center for Hormonforstyrrende Stoffer (eksternt link).