Hvor stort er problemet med potentielt skadelig kemi i vores hverdag?

28. okt 2016

2 førende forskere i blandt andet hormonforstyrrende stoffer svarer på, hvor stort problemet med uønsket kemi er i vores hverdag.

Hvad er i dine øjne de største udfordringer inden for problematisk kemi, og hvilke typer stoffer anser du for at være de mest problematiske? Hvor alvorligt er det?

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet: Vi lever i dag i en kemisk hverdag, som i den sidste generations tid er eskaleret meget. Selv om der i Danmark er en god og kritisk vurdering af en række kemikalier, er der meget få studier, hvor man har fulgt fosteret og den gravides udsættelse for kemi til barne- og voksenlivet.

Vi udsættes for er en række stoffer i vores kost og forbrugerprodukter, alt fra tungmetaller og pesticider til ftalater. De svært nedbrydelige stoffer er de absolut mest kritiske, idet de ophobes i miljø, fødekæde og mennesker.

Her udgør de perfluorerede stoffer et stort problem for folkesundheden. De anvendes på grund af deres vandskyende og smudsafvisende effekt i blandt andet tekstiler, sko og regntøj – men kan være hormonforstyrrende, reproduktionsforstyrrende og kræftfremkaldende.

De svært nedbrydelige stoffer har halveringstider på op til otte år, så har man først fået dem ind i kroppen, er de der længe. Det er meget sundhedskritisk, for stofferne er overalt – også i vand og indpakning af fødevarer.

Anders Juul, Rigshospitalet: Det er uoverskueligt for forbrugerne at navigere i det hav af stoffer, der findes i de produkter, vi omgiver os med.

Selv vi eksperter kan ikke overskue antallet. En anden kæmpe udfordring er, at alle de stoffer, der findes i emballage, ikke er nævnt på produktet. Forbrugeren har ikke en chance for at vide, om der for eksempel er bisphenol A i dåsen med tomatsuppe. Vi forsker i disse kemikalier, fordi nogle af dem er hormonforstyrrende.

Bliver forbrugerne beskyttet tilstrækkeligt imod potentielt skadelige stoffer af den nuværende regulering af kemikalier?

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet: For de perfluorerede stoffer er mit svar nej. Det er meget svært for forbrugeren at læse, i hvilke produkter disse stoffer findes.

Anders Juul, Rigshospitalet: Risikovurderinger sikrer, at niveauer af de enkelte stoffer holdes så lavt, at forbrugeren er godt beskyttet i en verden, hvor de kun udsættes for dette ene stof.

Forbrugeren udsættes imidlertid for mange stoffer samtidig – fra malingen på væggen, ansigtscremen, neglelakken, de imprægnerede støvler, frugtfadet, bilsædet, trafikosen og så videre. Hele tiden. Det tager reguleringen ikke tilstrækkeligt højde for.

Ofte er indholdet af potentielt skadelige stoffer i produkter under fastsatte grænseværdier, og branchen kalder dem ‘sikre’. Kan forbrugerne føle sig godt nok beskyttet?

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet: Den voksne befolkning er rimeligt godt beskyttet, men gravide/fostre og børn udgør en særlig følsom gruppe.

Her bør forsigtighedsprincippet tages i brug, og ved begrundet mistanke skal unge kvinder og gravide kvinder advares.

Vi bliver udsat for mange forskellige kemikalier hver dag, og nogle kan give en kombineret og i visse tilfælde en forstærket effekt, som kan medvirke til en øget sundhedsrisiko – forstyrrelser af fosterets og barnet udvikling eller af reproduktion og immunforsvar.

Anders Juul, Rigshospitalet: Rottestudier har vist, at hvis dyrene udsættes for flere stoffer, der hver især er til stede i en koncentration, der ikke i sig selv giver anledning til en skadelig effekt, kan kombinationen af stofferne resultere i en såkaldt ‘cocktaileffekt’, der er skadelig.

Det svarer lidt til, at en enkelt øl ikke gør dig fuld. Men kombineres øllen med et glas vin, et shot, en cocktail og en whisky, så begynder du nok at kunne mærke det.

Vi ser stadigt flere patienter med hormonrelaterede sygdomme som for eksempel ikke-nedsunkne testikler, tidlig brystudvikling hos piger, brystkræft, testikelkræft og nedsat sædkvalitet. Nogle af de stoffer, vi udsættes for i vores hverdag, kan være en medvirkende årsag.

---

Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen er professor i human miljøtoksikologi ved Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med molekylær epidemiologi i mange år, herunder befolkningens udsættelse for kemikalier.

Anders Juul er børnelæge og professor på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion samt leder af forskningscentret EDMaRC, der forsker i genetiske, livsstilsmæssige og miljømæssige årsager til hormonforstyrrelser.

Artiklen blev bragt i magasinet Forbrugerrådet Tænk oktober 2016.