Kemi-wiki: Lær kemikalierne at kende

14. apr 2015

Ftalater, parabener og bisphenol A. Svært at finde rundt? Her i vores kemi-wiki har vi samlet en beskrivelse af de mest almindelige problematiske kemikalier.

kemi-wiki.gif

Ftalater, bisphenol A, parabener, fluorstoffer. Læs om hormonforstyrrende og kræftfremkaldende kemikalier.
Foto: Istock

Problematiske kemikalier

MI

Hvad?

Methylisothiazolinone (MI) anvendes som konserveringsmiddel og bruges i mange forskellige typer af vandholdige produkter for at undgå bakterievækst og svampe. MI kan give kontaktallergi med eksem og udslæt. Allergien er livsvarig. Inden for de seneste år har der været en kraftig stigning af antallet af personer, der udvikler allergi overfor MI.

 

Hvor?

MI kan findes i en lang række forbrugerprodukter:

  • Kosmetik
  • Rengøringsmidler
  • Maling
  • Lim
  • Lak
  • Fingermaling og modellervoks.

Hvis man har fået allergi overfor MI, kan man få en kraftig allergisk reaktion ved at færdes i et rum der for nyligt er malet.
 

Kig efter:

Methylisothiazolinone

Uden MI

Læs mere om MI på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Formamid

Hvad?

Formamid er klassificeret i EU som skadeligt for forplantningsevnen, et såkaldt CMR-stof.
 

Hvor?

Formamid findes som blødgører i papir og fibre. Men det er også fundet i gulvpuslespil til børn. Indholdet af formamid i gulvpuslespil er reguleret i for eksempel Frankrig, og der arbejdes også på en regulering af formamid i hele EU.
 

Kig efter:

  • Formamid

 

Formaldehyd

Hvad?

Formaldehyd anvendes som konserveringsmiddel, og producenter tilsætter det ofte under navnet formalin (en vandig opløsning af formaldehyd).

Formaldehyd er allergifremkaldende og kan virke irriterende for slimhinder og hud. Stoffet kan tilsættes direkte eller som et stof, der frigør formaldehyd. Dette gør det sværere for dig, der ikke kan tåle formaldehyd. Du skal både undgå formaldehyd og stoffer, der kan frigive formaldehyd.

Hvor?

Formaldehyd bruges blandt andet i behandlingen af tekstiler og lim – for eksempel i spånplader og finér, hvorfra stoffet afgives løbende. Formaldehyd møder du også i kosmetik som konserveringsmiddel. Det er et aktivstof i såkaldte neglehærdere.

Kig efter:

  • Formaldehyd

Der findes mange forskellige formaldehyd-frigørende stoffer. De formaldehyd-frigørende stoffer, som producenterne må anvende i kosmetik, er nævnt i listen nedenfor:

  • Benzylhemiformal
  • 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol
  • 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane
  • diazolidinyl urea
  • DMDM hydantoin
  • Imidazolidinyl urea
  • Methenamine
  • Paraformaldehyde
    Sodium hydroxymethylglycinate
    Quaternium-15
Ftalater

Hvad?

Ftalater er en gruppe stoffer, som industrien anvender til at gøre plast blødt og smidigt. Det er ikke alle ftalater, der er problematiske. Men flere ftalater er på EU’s Kandidatliste over særligt problematiske stoffer og er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Forskere mistænker hormonforstyrrende stoffer for blandt andet at forårsage for tidlig pubertet hos piger, lav sædkvalitet ved drenge og påvirke evnen til at få børn og/eller skade det ufødte barn.
 

Hvor?

Ftalaterne støder du på i mange forskellige produkter fra autostole og barnevogne til legetøj og tøj.

I EU er 3 ftalater helt forbudt i legetøj, mens 3 yderligere er forbudt i legetøj, der kan komme i munden.

I Danmark har vi endnu strengere regler for legetøj til børn (0-3 år), hvor ftalater er helt forbudt.

Ftalater kan du også støde på i: kosmetik, shampoo, fugtighedscreme, parfume og visse typer ældre børnelegetøj (ikke tilladt i nyt legetøj), tekstiler, gulvtæpper, møbler, plastemballage, bilinteriør, skifteunderlag, gulvbelægninger, bruseforhæng og andre produkter af PVC.
 

Kig efter:

Nogle af de mest problematiske ftalater hedder:

  • DEHP
  • DBP
  • BBP
  • DIBP

Brug app’en Tjek Kemien til at undgå de værste ftalater.

Læs mere om ftalater på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Parabener

Hvad?

Parabener er konserveringsmidler, som producenter især anvender i kosmetik og medikamenter. Flere af parabenerne er på EUs liste over stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 2009 viste at "den udsættelse, et 2-årigt barn kan få for parabenerne propyl- og butylparaben i løbet af et år, ikke kan udelukkes at udgøre en risiko". Nogle af parabenerne er siden blevet forbudt i EU, og i Danmark har vi særforbud mod flere af parabenerne i produkter til børn under tre år.

Læs mere om parabener på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Stofferne bliver brugt for at forhindre vækst af svampe og bakterier i produkterne.
 

Hvor?

Parabener findes i en lang række forskellige slags. Det er ikke alle, der er lige skadelige. I 2011 udstedte Danmark et midlertidigt nationalt forbud mod brug af propyl-, isopropyl-, butyl- og isobutylparaben i alle produkter til børn under 3 år.

2 af de 4 parabener (isopropyl- og isobutylparaben) er blevet forbudt i hele EU i alle typer kosmetiske produkter – både til børn og voksne. Parabener finder du hyppigt i følgende forbrugerprodukter:

  • Shampoo
  • Cremer
  • Barberskum Medikamenter
  • Make-up
  • Tandpasta
  • Tilsætningsstoffer i fødevarer
     

Kig efter:

  • Stoffer med endelsen paraben
  • Svanemærket (disse produkter må ikke indeholde parabener)
  • E-numre i fødevarer: E 214, E215, E218 og E219

Læs om kosmetik og parabener på Miljøstyrelsens hjemmeside.

PAH'er

Hvad?

Polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er) - også kaldet tjærestoffer. Flere af disse stoffer er kræftfremkaldende og står på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer.

Hvor?

PAH kan du finde i mange forbrugerstoffer som forureninger. Stofferne har ikke nogen funktion i produktet, men findes som forureninger i blandt andet råmaterialer. Så de ender i alt fra høretelefoner til autostole, cykelvogne og tøj.

PAH dannes i forbrændingsprocesser og findes for eksempel i grillede og røgede fødevarer.
 

Kig efter:

  • napthalene (naftalin)
  • benzo[a]pyren (BaP)
  • billige produkter af blød sort plast
  • branket kød
  • røget fisk

Læs mere om PAH'er i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Bisphenol A

Hvad?

Bispenol A er et stof, som producenter blandt andet bruger i plasttypen polycarbonat.

Bisphenol A er på EU’s liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer og på MIljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Bisphenol A er et meget omdiskuteret stof. Forskere er uenige om effekten af stoffet i lave koncentrationer, da flere forsøg giver modstridende resultater. Ved hjælp af dyreforsøg har forskere vist, at Bisphenol A kan have skadelig virkning på evnen til at reproducere.
 

Hvor?

I EU er stoffet forbudt i sutteflasker.

I Danmark har vi endnu strammere regler. Forbuddet gælder alle materialer, der er beregnet til børn under tre år eller har kontakt med fødevarer.

Du finder Bisphenol A i mange forbrugerprodukter:

  • Kasse-boner (og andet termopapir)
  • Mobiltelefon
  • Dåser - både til mad og til drikke
  • Briller
  • Vinduer

Kig efter:

  • Produkter, der er BPA-fri
  • Mad/drikke, der ikke er på dåse

Læs mere om bisphenol A på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om bisphenol A i plast og dåser på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Flammehæmmere

Hvad?

Flammehæmmere er en gruppe stoffer, som producenter tilsætter forbrugervarer for at begrænse brandfare. De tilsætter dem også som blødgører til plastik og skum.

Der findes flere slags forskellige flammehæmmere. Her fokuserer vi mest på de halogenerede (klorerede og bromerede) flammehæmmere og fosforholdige flammehæmmere.

Flammehæmmere sætter sig især i støvet i dit hjem. Det viser flere undersøgelser. Flammehæmmerne spreder sig let gennem luften og nedbrydes langsomt. Flammehæmmere kan ophobe sig i fedtvævet på mennesker.

Bromerede flammehæmmere mener forskere er særligt problematiske, da de mistænker brom for at være kræftfremkaldende, fosterskadende og hormonforstyrrende. To slags bromerede flammehæmmere er forbudt i alle produkter i EU. Det er pentaBDE og octaBDE.

 

Hvor?

Du kan finde flammehæmmere i blandt andet:

  • Fjernsyn
  • Sofaer
  • Computere
  • Køkkenmaskiner
  • Madrasser
  • Tekstiler
  • Isoleringsmaterialer

Kig efter

  • BDE
  • TCEP
  • Støvsugeren, husk at bruge den 1 gang om ugen.
  • Vinduerne, husk at lufte ud 2 gange om dagen.

Læs mere om bromerede flammehæmmere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Parfumestoffer

Hvad?

Parfumestoffer kan være fremstillet enten kemisk eller som ekstrakt fra planter. Begge typer kan give allergi.

Enkelte parfumestoffer er mistænkt for at kunne påvirke vores sundhedstilstand på lang sigt. Disse parfumestoffer kaldes CMR-stoffer.

CMR-stoffer er mistænkt for at give kræft eller kunne påvirke fosteret under graviditet.
 

Hvor?

Parfume findes ofte i personlige plejemidler som for eksempel:

  • Deodoranter
  • Cremer
  • Hårplejemidler
  • Æteriske olier

Parfume stoffer tilsættes ofte også i:

  • Vaske og rengøringsmidler
  • Papirvarer
  • Luftfriskere
  • Maling
  • stearinlys
  • Legetøj, for eksempel modellervoks
     

Kig efter:

  • Parfume
  • Fragrance
  • Aroma

Parfume er mere allergifremkaldende i produkter, som bliver på huden - for eksempel creme - end i produkter, der skylles af som for eksempel shampoo.

De produkttyper, der oftest giver parfumeallergi, er:

  • Deodoranter
  • Parfumerede cremer
  • Parfumer, eau de toilette, after shave og lignende.

26 dokumenteret allergifremkaldende parfumestoffer skal deklareres særskilt, hvis producenterne bruger dem i et kosmetisk produkt. Hvis du er allergisk overfor et af disse, kan du se på etiketten, om stoffet er brugt:

Alpha-Isomethyl Ionone
Amyl Cinnamal
Amylcinnamyl Alcohol
Anise Alcohol
Benzyl Alcohol
Benzyl benzoate
Benzyl Cinnamate
Benzyl salicylate
Butylphenyl Methylpropional
Cinnamal
Cinnamyl Alcohol
Citral
Citronellol
Coumarin
Eugenol
Evernia Furfuracea (Treemoss) Extract
Evernia Prunastri (Oak moss) Extract
Farnesol
Geraniol
Hexyl Cinnamal
Hydroxycitronellal
Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
Isoeugenol
Limonene
Linalool
Methyl 2-Octynoate

Nonylphenol og nonylphenolethoxylater

Hvad?

Nonylphenolethoxylater (NPE) bruges i fremstillingen af tekstiler og findes tit som reststof i færdige tekstiler. NPE nedbrydes i naturen til stoffet nonylphenol (NP).

Flere af stofferne er hormonforstyrrende og kan skade forplantningsevnen samt barnet under graviditeten. Desuden er stoffet mistænkt for at kunne give allergi. Flere af stofferne er på EU’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer og på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
 

Hvor?

Nonylphenol og nonylphenolethoxylater findes i mange tekstiler, der er importeret fra lande uden for EU. De er kun reguleret i disse produkter, hvis de er fremstillet i EU.

Stofferne må dog ikke anvendes i rengøringsprodukter, kosmetikprodukter eller produkter til personligpleje i koncentrationer større eller lig med 0,1 %.
 

Kig efter:

  • NPE
  • NP
  • Vælg Tekstiler fremstillet i EU
  • Vask nyt tøj og sengetøj før brug

Læs mere om Nonylphenol og nonylphenolethoxylater på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tungmetaller

Hvad?

Kviksølv (Hg) er et giftigt tungmetal som på gas-form (damp-form) optages let gennem hud og lunger. Kviksølv kan føre til allergisk kontakteksem og i værste tilfælde føre til skade på nervesystemet og i hjernen.

Cadmium (Cd) er et giftigt tungmetal, som optages let af planter, og som via fødekæden kan havne i mennesket og i værste fald give problemer i nyrer og lever.

Bly (Pb) er et blødt tungmetal, som gennem årene er blevet brugt i et utal af produkter (PVC, bilbatterier og benzin). Pb ophobes både i mennesker og naturen og kan påvirke nervesystemet selv i små mængder.
 

Hvor?

Tungmetaller findes i alt lige fra autostole og legetøj til elektronik og sparepærer. Tungmetaller findes også i fødevarer, og du finder det ofte i tungmetalforurenede fisk (især tun og rovfisk)
 

Kig efter:

  • Hg
  • Cd
  • Pb

 

Organiske tinforbindelser

Hvad?

Organiske tinforbindelser er organiske stoffer, der er bundet til tin. Flere af de organiske tinforbindelser har udvist negative effekter i vandmiljøet, da det tidligere var lovligt at bruge dem i maling for eksempel som bundmaling på skibe.

Organiske tinforbindelser anvendes blandt andet også som stabilisatorer i plast og silikone samt i tekstiler. Det vides i dag, at mange af stofferne kan ophobe sig i organismer over tid. Derved kan en giftig koncentration opnås ved selv en lille eksponering.

Fokus har specielt været på tributylin (TBT) de senere år. Dyreforsøg har vist, at stoffet kan opføre sig hormonforstyrrende og påvirke immunforsvaret på længere sigt.
 

Hvor?

Tekstilprodukter, plast (så som PVC), maling og træprodukter kan alle indeholde større eller mindre mængder af organiske tinforbindelser. Men forbindelserne er også fundet i legetøj og autostole.
 

Kig efter:

  • TBT
  • DBT
  • TPT

Læs mere om organiske tinforbindelser på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Perfluorerede stoffer

Hvad?

Perfluorerede stoffer, også kaldet fluorstoffer eller fluorerede forbindelser, er kunstigt fremstillede kemiske stoffer, som producenter bruger til at overfladebehandle materialer, f.eks. til at gøre pap og papir fedtafskyende.

De perfluorerede forbindelser ophobes i mennesker og miljø (dyr, planter, fødevarer). Det vil sige, at de ikke bliver nedbrudt, og at mængden stiger med årene.

Perfluorerede stoffer er hormonforstyrrende og kan øge risikoen for kræft, abort og give et svækket immunforsvar.

Hvor?

Du kan bl.a. finde perfluorerede stoffer i:

  • Fødevare emballage
  • Fedtafvisende madpapir
  • Rengøringsmidler
  • Imprægneringsmidler
  • Vandafvisende tekstiler
  • Slip-let belægninger

De perfluorerede stoffer havner også i støv.

Kig efter:

Pop dine popcorn i en gryde stedet for at lave mikrobølgepopcorn.

Vælg svanemærkede fødevareemballager som madpapir, bagepapir og muffinsforme. De må ikke indeholde fluorstoffer.

Vær også opmærksom på, at mærkningen ’PFOA’ fri ikke nødvendigvis betyder, at der ikke er tilsat perfluorerede stoffer. Det betyder bare, at der ikke er tilsat PFOA-forbindelser.