Miljø: Tænk over siloxaner i dine plejeprodukter

23. maj 2018

Siloxaner er en række blødgørende silikonestoffer, som kan findes i blandt andet cremer, hårolier og deodoranter. Stofferne er blandt andet belastende for miljøet, og der er restriktioner på vej.

miljoe-taenk-over-siloxaner-i-dine-plejeprodukter.jpg

Miljø: Tænk over siloxaner i dine plejeprodukter
Foto: Getty Images

Siloxaner er miljøbelastende

Din solcreme, hårolie eller concealer kan indeholde uønsket kemi, hvis du vender produkterne og tjekker ingredienslisten. Du kan for eksempel støde på følgende silikonestoffer:

  • Cyclotetrasiloxane (D4)
  • Cyclopentasiloxane (D5)
  • Cyclohexasiloxane (D6)

Siloxaner er miljøbelastende, fordi de ikke nedbrydes i miljøet. De spreder sig desuden over lange afstande og kan ophobes i dyr.

Problematiske silikonestoffer kan også gemme sig under navnet cyclomethicone. Det er en blanding af siloxaner, som blandt andet indeholder cyclopentasiloxane.

Kemiluppen: Tjek dine plejeprodukter for uønsket kemi med smart app

Dine plejeprodukter kan indeholde siloxaner

Siloxaner bruges blandt andet som blødgørende stoffer i plejeprodukter. De kan findes i mange forskellige slags kosmetiske produkter som for eksempel:

  • Deodoranter
  • Cremer
  • Solcreme
  • Bodylotion
  • Concealere
  • Lotions
  • Hårprodukter
  • Lotions

Test: Kemien i solcreme

Mistanke om hormonforstyrrende effekter knytter sig til siloxaner

Mistanke om hormonforstyrrende effekter knytter sig også til siloxanerne D4 og D5.

Cyclotetrasiloxane (D4) er på EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet er også klassificeret i EU som skadende for forplantningsevnen.

Cyclopentasiloxane (D5) har DTU Fødevareinstituttet vurderet som mistænkt for at være hormonforstyrrende. Instituttet er en del af Center for Hormonforstyrrende Stoffer.

EU’s videnskabelige komité vurderer desuden, at D5 ikke er sikkert at bruge i sol- og hårsprays.

Derfor er hormonforstyrrende stoffer problematiske

Restriktioner på vej mod siloxaner i plejeprodukter

Såkaldte rinse off-produkter som shampoo og balsam, der vaskes af huden med det samme, bliver reguleret fra januar 2020.

Rinse off-produkter må efterfølgende ikke indeholde mere end 0,1 procent cyclotetra- og cyclopentasiloxane (D4 og D5).

I EU er der diskussioner om, hvorvidt denne begrænsning også skal omfatte cyclohexasiloxane (D6).

Leave on-produkter er for eksempel produkter som cremer, bodylotion og deodoranter, som bliver på huden i lang tid. Disse produkter overvejer EU også at indføre restriktioner mod. Dette er dog fortsat ikke afgjort per maj 2018.

Cocktaileffekten - hvad er det?

3 gode råd: Sådan undgår du siloxaner

  • Tjek dine produkter med appen Kemiluppen. Appen giver en lav bedømmelse til dit produkt, hvis der er siloxaner i.
  • Se test af kosmetik personlige plejeprodukter på kemi.taenk.dk. Her får produkter med siloxaner også en lav bedømmelse.
  • Gå efter miljømærker som Svanemærket og EU-blomsten. Disse mærker tillader ikke de 3 nævnte siloxaner.

DTU Fødevareinstituttet vurderer, at cyclopentasiloxaner er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Læs mere i PDF'en herunder.

PDF icon pdf (189.56 KB)

Relaterede artikler

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten – hvad er det?

Test: Kemien i solcreme

Test: Kemi i solcreme

Test: Kemi i bodylotion

Test: Kemi i bodylotion

Test: Kemi i mascara

Test: Kemi i mascara

Test: Kemien i læbepomader

Test: Kemi i læbepomader

Shampoo-test, parfume, allergifremkaldende stoffer og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Test: Kemi i shampoo

Test af kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemi i ansigtscremer

Test: Kemi i ansigtscremer