Halloween: 12 sminker uden uønsket kemi

4. okt 2018

Ansigtsmaling og sminke til halloween kan indeholde uønskede kemikalier. Find gode valg herunder eller i appen Kemiluppen.

halloween-12-sminker-uden-uoensket-kemi-2018.jpg

Halloween: 12 sminker uden uønsket kemi
Foto: Anne Beck Christensen

Halloween-sminke kan indeholde uønsket kemi

Sminke til halloween kan indeholde stoffer, som for eksempel er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Appen Kemiluppen viser, at sminke blandt andet kan indeholde parabener, solfiltre og antioxidanter, som kan være mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har derfor fundet 12 eksempler på ansigtsmalinger til halloween, som er gode valg uden uønsket kemi - se dem nederst i artiklen.

Halloween: 3 gode råd til sminke og ansigtsmaling

Ansigtsmaling bliver på huden i lang tid

Sminke bliver på ansigtet i mange timer. Børn kan derfor optage eventuel uønsket kemi gennem huden.

Ansigtsmaling med uønsket kemi er ikke i sig selv problematisk for sundheden.

Forskere anbefaler dog, at du begrænser mængden af uønskede kemikalier, som du udsætter dig selv og dine børn for.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

I Kemiluppen kan du tjekke teatersminker

I appen Kemiluppen er der mere end 80 teatersminker, der får den bedste bedømmelse. I appen finder du teatersminker under kategorien "diverse".

Sminker med den bedste kemibedømmelse er uden stoffer, som for eksempel er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Hent appen Kemiluppen og find flere halloween-sminker

12 halloween-sminker uden uønsket kemi

  • Eulenspiegel 12 color-sticks (Panduro Hobby)
  • Flying Tiger face paint (Flying Tiger Copenhagen)
  • Fun World Horry crayons (Butterick's)
  • H&M Face paint (H&M)
  • Make-Up Final touch fine line pen (BR)
  • Make-Up Skeleton make-up sticks (BR)
  • Make-Up Vampire make-up set (BR)
  • Mehron stage blood (Fest & Farver)
  • Smiffys Glow in the dark cream (Panduro Hobby)
  • Snazaroo sminkestifter (Panduro Hobby)
  • Snazaroo step-by-step face painting guide (Panduro Hobby)
  • Top-Toy Fake blood (BR)

Brug en fed creme under sminken

En fed creme er god at bruge som underlag for sminken. Så er den lettere at fjerne fra huden bagefter.

Liste: Uønsket kemi i halloween- og teatersminke

Test og appen Kemiluppen har vist, at disse følgende problematiske stoffer kan findes i halloween- og teatersminke.

Mistænkt hormonforstyrrende stoffer:

  • BHT
  • Benzophenone-1
  • Cyclomethicone
  • Methylparaben
  • Ethylparaben
  • Propylparaben

Allergifremkaldende stoffer:

  • Diazolidinyl urea
  • Imidazolidinyl urea
  • Dmdm hydantoin
  • Colophonium
  • Lauryl pyrrolidone
  • Methylisothiazolinone
Sådan finder du halloween-sminke i Kemiluppen

Hvis du har købt et produkt

I appen Kemiluppen kan du enten scanne et produkt, som du allerede har købt eller overvejer at købe i en butik. Det gør du ved at scanne stregkoden med appens scanner. Derefter giver Kemiluppen dig en A-, B- eller C-vurdering af kemien i produktet. Findes produktet ikke i appens database, kan du sende det ind til vurdering.

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Hvis du vil finde et produkt med 'A-kolbe'

I appen Kemiluppen kan du trykke på menuen øverst i venstre hjørne.

  • Vælg 'alle produkter'
  • Vælg 'diverse'
  • Vælg 'teatersminke'

Her kan du finde mere end 80 sminker, som har fået vurderingen 'A-kolbe'.

Hent app: Sådan fungerer Kemiluppen

Relaterede artikler