Kemiluppen: Tjek din personlige pleje for uønsket kemi

Kemiluppen er en app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Den hjælper dig, hvis du vil undgå problematiske stoffer i kosmetik og personlige plejeprodukter.

kemiluppen_web.jpg

kemiluppen_web.jpg
Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Hent Kemiluppen i App Store eller Google Play

App Store: Hent Kemiluppen gratis (eksternt link)

Google Play: Hent Kemiluppen gratis (eksternt link)

Undgå uønsket kemi i kosmetik og personlig pleje

Kemiluppen er en app til dig, der gerne vil undgå uønsket kemi i plejeprodukter.

Uønsket kemi er for eksempel stoffer, som er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

Sådan bruger du Kemiluppen

  • Tag dit produkt og vend stregkoden opad.
  • Scan med Kemiluppen.
  • Modtag en vurdering af kemien i produktet med A, B eller C-kolben.

Kemiluppens vurderinger er såkaldte deklarationstest, hvor ingredienslisten på produktet er tjekket for uønskede indholdsstoffer.

Se de lister over uønsket kemi, som vi bedømmer efter, i fanen under denne artikel.

Vurderinger er med kolberne A, B og C

A-kolbe – Produktet er uden en række problematiske stoffer.

B-kolbe – Produktet er fri for en række problematiske stoffer. Men det indeholder for eksempel parfume, der kan være allergifremkaldende eller stoffer, der kan belaste miljøet. Du kan gå uden om produkter med B-kolben, hvis du vil minimere risikoen for parfumeallergi og tage mest mulig hensyn til miljøet.

C-kolbe – Produktet indeholder problematiske ingredienser som for eksempel stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stofferne er lovlige at anvende, og det enkelte produkt udgør ikke en risiko i sig selv. Men det bidrager til din samlede udsættelse for problematiske stoffer - det som kendes som "cocktaileffekten". I nogle tilfælde er der tale om produkter, der indeholder forbudte stoffer, hvilket i så fald vil fremgå tydeligt.

Du kan selv sende produkter ind til vurdering

Scanner du et produkt, der ikke findes i databasen? Så kan du sende det til tjek i appen.

Sådan gør du:

  • Tag et billede af produktets forside.
  • Tag derefter et billede af produktets bagside, så alle ingredienserne bliver tydeligt vist.
  • Send billederne af produktet og ingredienslisten til tjek i appen.

Tusindvis af produkter er blevet sendt ind i appen til vurdering. De produkter, som scannes mest, vurderes først.

Send spørgsmål, ris og ros til kemiluppen@fbr.dk

Kemiluppen er downloadet mere end 400.000 gange

Kemiluppen har rundet 475.000 downloads i august 2021.

Cirka 13.333 produkter ligger klar med vurdering. Ved disse produkter får du svar med det samme, når du scanner dem.

I alt er der scannet produkter mere end 12 millioner gange.

 

Slå meddelelser til og fra i Kemiluppen

Kemiluppen kan sende dig notifikationer om nyheder i appen. Vil du slå meddelelser til eller fra, kan du gøre følgende:

iPhone

  • Åbn 'Indstillinger' på din mobiltelefon.
  • Tryk på 'Meddelelser'.
  • Tryk på Kemiluppen på listen.
  • Slå 'Tillad meddelelser' til eller fra.

Android

  • Åbn 'Indstillinger' på din mobiltelefon.
  • Tryk på 'Programmanager' eller 'Apps'.
  • Tryk på ’Kemiluppen' på listen.
  • Sæt eller fjern markering i feltet 'Vis beskeder', 'Vis notifikationer' eller 'Vis underretninger'.
Se lister: Disse kriterier bedømmer vi efter

I bedømmelserne tager vi udgangspunkt i stoffer, der for eksempel er på en eller flere af disse lister (eksterne links):

Andre stoffer kan medtages, for eksempel hvis de i en SCCS opinion eller af en anden videnskabelig instans i ind- eller udland (for eksempel DTU Fødevareinstituttet, BfR, EFSA eller lignende) er vurderet problematiske.

Tilsvarende gælder for stoffer som danske eller udenlandske myndigheder har fokus på, eller som en privat mærkningsordning har med i deres kriterier (for eksempel Miljømærkning Danmark, Tiltro til tekstiler eller lignende).

I kemiske analyser medtages også test for stoffer, der er særligt relevante for den pågældende produktgruppe.

Læs vores artikel om miljømærkerne

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

Test: Det betyder kolberne A, B og C

I bedømmelserne tager vi udgangspunkt i stoffer, der for eksempel er på en eller flere af disse lister (eksterne links):

Andre stoffer kan medtages, for eksempel hvis de i en SCCS opinion eller af en anden videnskabelig instans i ind- eller udland (for eksempel DTU Fødevareinstituttet, BfR eller lignende) er vurderet problematiske.

Tilsvarende gælder for stoffer som danske eller udenlandske myndigheder har fokus på, eller som en privat mærkningsordning har med i deres kriterier (for eksempel Miljømærkning Danmark, Tiltro til tekstiler eller lignende).

I kemiske analyser medtages også test for stoffer, der er særligt relevante for den pågældende produktgruppe.

Læs vores artikel om miljømærkerne.

Uønsket kemi i andre produkter?

Tjek Kemien er en app af Forbrugerrådet Tænk Kemi og Miljøstyrelsen til at tjekke produkter i "fast form" såsom møbler, tøj og elektronik for skadelig kemi.

Med appen scanner du et produkt. Derefter sender du dit spørgsmål om kemikalieindholdet til virksomheden.

Loven siger, at virksomheden skal give dig svar, hvis produktet indeholder skadelige kemikalier fra EU’s såkaldte kandidatliste.

Sådan bruger du appen Tjek Kemien

Cocktaileffekten af uønsket kemi

Hver dag udsættes du for små mængder af uønsket kemi fra de produkter, du omgiver dig med. Hver især er udsættelserne måske uproblematiske.

Men de mange forskellige kilder til uønsket kemi gør, at den samlede udsættelse, den såkaldte cocktaileffekt, kan påvirke din sundhed og miljøet negativt.

Det skyldes blandt andet, at den måde kemikalier reguleres på i dag, netop ikke tager højde for cocktaileffekten.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

 

Relaterede artikler