Halloween: 3 tips til sminke og ansigtsmaling

4. okt 2020

Begivenheder som fastelavn og Halloween betyder ansigtsmaling og udklædning. Men det er ikke alt, huden har godt af at få smurt på. Så brug sminke og ansigtsmaling med omtanke – og ikke for ofte.

halloween-gode-raad-til-sminke-og-ansigtsmaling.jpg

Halloween: Gode råd til sminke og ansigtsmaling
Foto: Getty Images

1. Undgå allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner skal du tage i opløbet.

Derfor bør du opsøge læge og bede om en test, hvis du eller dit barn oplever en reaktion over for bestemte produkter.

Du skal fjerne sminken, hvis den irriterer huden.

Halloween: Se 12 sminker uden uønsket kemi

2. Beskyt huden med en fed creme

Brug en fed creme under sminken - for eksempel en miljømærket, som du kan finde i appen Kemiluppen. Cremen beskytter huden og gør det nemmere at få sminken af igen.

Vær omhyggelig med at fjerne sminken. Brug vand og sæbe, hvis det er vandbaseret sminke. Du kan bruge rensecreme, hvis det er fedtbaseret sminke.

Undgå at smøre sminken på læber og om øjne samt på områder, hvor huden er meget tør, revnet eller på smårifter og sår.

Har du spørgsmål om kemi i din hverdag? Kontakt os på telefon eller mail

3. Tjek produktet med appen Kemiluppen

I appen Kemiluppen er der tjekket ingredienser i mere end 120 teatersminker. Find vurderinger af teatersminker i appen under kategorien "Diverse".

Køb desuden kun halloweensminke eller fastelavnssminke, der har en indholdsdeklaration. Sådan en skal være på sminken, vedlagt eller til at få i butikken.

Smid produktet ud, når holdbarhedsdatoen er overskredet.

Kemiluppen: Tjek halloweensminker og fastelavnssminker for uønsket kemi med smart app

Relaterede artikler