Test: Færre dåser med tomater indeholdt hormonforstyrrende stof

5. apr 2018

Test af dåser med hakkede tomater tyder på et fald i brugen af det hormonforstyrrende stof bisphenol A.

test-faerre-daaser-med-tomat-indeholdt-hormonforstyrrende-stof.jpg

Test: Færre dåser med tomat indeholdt hormonforstyrrende stof
Foto: Getty Images

Dåser med hakkede tomater var uden uønsket kemi

I en test af dåser med hakkede tomater har Forbrugerrådet Tænk Kemi undersøgt indholdet af problematisk kemi.

I konservesdåser er det især stoffet bisphenol A - også kendt som BPA - der er bekymring for. Det skyldes blandt andet, at EU vurderer, at stoffet er hormonforstyrrende for mennesker.

Konservesdåser i testen var dog generelt uden det hormonforstyrrende stof, som ellers kan findes i lakken på indersiden af nogle dåser. 11 ud af 13 dåser var fri for stoffet.

Et par dåser i testen indeholdt små mængder af stoffet BADGE, som bisphenol A indgår i. Men dette stof vurderes til at være mindre problematisk.

Se test: Dåser med hakkede tomater

Test tyder på fald i brug af bispenol A

Testen af hakkede dåsetomater kan sammenholdes med resultatet fra Forbrugerrådet Tænk Kemis test af dåser med flåede tomater fra 2016.

I denne test var det kun 3 ud af 8 dåser, som var fri for bisphenol A.

Sammenligningen tyder altså på, at forekomsten af det hormonforstyrrende stof er faldende.

Se test: Dåser med flåede tomater (link til test fra 2016)

Mærker er sluppet af med uønsket stof

Budget, Rema 1000’s økologiske, De Cecco og Coop indeholdt alle bisphenol A i 2016.

I testen fra 2018 er både Budget og Rema1000’s økologiske fri for både bisphenol A og andre stoffer med bisphenol A.

De Cecco indeholder nu kun andre stoffer med en andel af bisphenol A.

Coop er det eneste mærke fra 2016-testen, hvor dåselakken fortsat indeholder bisphenol A. Coop oplyser, at den testede dåse med hakkede tomater, der indeholder bisphenol A, er udgået. Dåsen er erstattet af en papemballage uden bisphenoler.

Se kommentarer fra virksomhederne i testen af dåser med hakkede tomater

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Færre tomatdåser med hormonkemi er godt nyt

“Den nye test viser, at der er færre dåser med tomat, der indeholder bisphenol A, end sidst vi testede i 2016. Det tyder på, at flere virksomheder har udfaset brugen af bisphenol A i tomatdåserne. Det er godt nyt for forbrugerne, at endnu en af kilderne til udsættelse for bisphenol A ser ud til at være blevet mindre."

Stine Müller, projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi

Forsker: Derfor er bisphenol A problematisk

“Bisphenol A er problematisk, fordi det er hormonforstyrrende, og fordi der er mange videnskabelige studier, der viser, at det kan give effekt ved temmelig lave doser. Forbrugerne skal ikke bekymre sig over, at der er bisphenol A i den enkelte dåse set alene. Det er de mange små bidrag, som forbrugerne udsættes for fra mange forskellige kilder, som samlet set kan være problematiske.”

Sofie Christiansen, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet

Sådan undgår du det hormonforstyrrende stof bisphenol A