Test: Kemi i dåser med makrel i tomat

30. mar 2016

Makrel i tomat indeholder ikke bisphenol A på dåsens inderside. Det viser en kemisk test af 8 forskellige dåser, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har foretaget.

makrel-test.gif

8 dåser med makrel i tomat er fri for problematisk kemi
Foto: Anne Beck Christensen

Makrel i tomat er fri for bisphenol A

Dåser med stoffet bisphenol A har i mange år været i søgelyset, fordi bisphenol A blandt andet er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Forbrugerrådet Tænk Kemi fandt ikke bisphenol A eller andre bisphenoler i lakken i de 8 testede dåser med makrel i tomat.

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Test for smag og indhold af tungmetal

Makrel i tomat er testet for smag og indhold af tungmetal af Forbrugerrådet Tænk.

Tungmetaller blev målt i mindre mængder i alle fiskene. Stofferne kommer fra forurening i havet og ophobes i fiskene.

Se Forbrugerrådet Tænks test af makrel i tomat på taenk.dk (log ind eller bliv medlem)

Bag om testen

Sådan har vi gjort
 

Forbrugerrådet Tænk Kemi har sendt 8 dåser makrel i tomat til kemisk test på et laboratorie.

Blandt de 8 testede produkter var både hel, grofthakket samt findelt makrel.

Analyserne er foretaget på den indvendige coating i dåserne.

Disse stoffer har vi kigget efter:

  • Bisphenol A
  • Bisphenol F
  • Bisphenol S

Derudover er der også testet for indhold af tungmetallerne cadmium, bly og kviksølv i selve fisken.

Sådan tester vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi

Det har vi fundet
 

Ingen af de 8 dåser med makrel i tomat indeholdt bisphenol A, F eller S i målelige mængder.

Alle de 8 makreller indeholdt mindre og meget ens niveauer af cadmium og kviksølv.

Vi har ikke bedømt indholdet af tungmetaller i fisken.