Test: Kemi i emballage til fødevarer

10. mar 2016

16 slags pap- og papiremballager til havregryn, muffins og andre madvarer har været på laboratorie til test for indhold af uønsket kemi. Bagepapiret i færdiglavede kager indeholder fluorstoffer, mens papirsposer med for eksempel mel går fri. Mineralske olier fandtes i 3 emballager.

papogpapir-test_billede.gif

Test af emballage til fødevarer som for eksempel kager, havregryn, lasagneplader og lignende.
Fotomontage. Foto: Anne Beck Christensen

Fluorstoffer i bagepapir til kager

16 eksempler på pap- og papiremballager fra forskellige typer madvarer er testet for indhold af problematiske kemikalier. Alle de testede emballager er i direkte kontakt med maden.

Færdigbagte kager som mazarintærte og gulerodskage kan være pakket ind i bagepapir eller pap med et højt indhold af fluorstoffer. Det viser testresultaterne.

Papirposerne med mel og havregryn og mellemlægspapiret mellem skiveosten går til gengæld fri. De har niveauer af fluorstoffer under den vejledende danske grænseværdi.

Emballage: Virksomheder udfaser fluorstoffer fra færdiglavede kager.

Mineralske olier kan være problematiske

Mineralske olier viste testen i større mængder. Mineralske olier kan være kræftfremkaldende og ophobe sig i kroppens organer.

Olierne var blandt andet i en papæske med lasagneplader og en knækbrødspose.

Emballage til fødevarer: Sådan undgår du mineralske olier i ris, pasta og gryn.

Undgå fluorstoffer i madpapir

Vil du gerne minimere din udsættelse for fluorstoffer? Så er det bedste råd på baggrund af testen at bage dine egne kager og bruge svanemærket bagepapir eller muffinsforme til det.

I svanemærkede produkter må der ikke anvende fluorstoffer.

Læs mere om, hvordan vi har testet i 'Bag om testen' herunder.

Test: Det betyder kolberne A, B og C.

Bag om testen

Sådan har vi gjort
 

Forbrugerrådet Tænk Kemi har sendt 16 fødevareemballager af pap og papir fra forskellige typer madvarer til test på et kemisk laboratorie.

Sådan tester vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Fælles for alle de testede produkter er, at pappet og papiret er i direkte kontakt med maden. De testede produkter er forskellige eksempler på fødevareemballager, og de spænder vidt fra for eksempel mel og havregryn over frossen fisk til kager.

Emballagen er undersøgt for indhold af:

  • Totalt organisk fluor
  • Bisphenol A og andre bisphenoler
  • Ftalater
  • Mineralske olier

Analysen af både totalt organisk fluor samt mineralske olier omfatter en hel gruppe af stoffer. Vi ved derfor ikke præcis, hvilke enkeltstoffer der er tale om.

Vi har målt indholdet af stofferne. Vi har ikke målt afgivelse. Vi ved dermed ikke, i hvor høj grad de problematiske stoffer afgives til fødevarerne.

 

Det har vi fundet
 

Fluorstoffer

Papiret og pappet fra de 4 færdigbagte kager indeholdt alle store mængder organisk fluor.

Vi fandt mellem 250 og 1450 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i de 4 prøver.

Fluorstoffer er ikke forbudt i fødevareemballage. Men i Danmark er der en vejledende grænseværdi på 0,35 mikrogram fluor per kvadratdecimeter. Den vejledende grænseværdi blev indført i 2015 af den daværende fødevare- og miljøminister for at sikre, at fluorstoffer ikke bruges til behandling af fødevareemballage.

De øvrige papiremballager, som for eksempel mel-, havregryn- og knækbrødssposen, mellemlægspapiret i den skiveskårede ost, lagkagebundene og den færdiglavede pizzadej indeholdt mængder fra 0,26 til 0,93 mikrogram fluor per kvadratdecimeter. Her er der altså tale om indhold, der er under eller tæt på den vejledende grænseværdi.

De 5 papemballager til grødris, rosiner, frossen fisk, lasagneplader og tarteletter indeholdt mere fluor end papirsposerne og mellemlægspapiret. Vi fandt et indhold fra 1,8 til 27 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i papemballagerne. De to af papæskeemballager med højest indhold har fået middel bedømmelse.

Fluorstofferne er en stor gruppe kemiske stoffer, der er problematiske for både sundheden og miljøet. Stofferne er svært nedbrydelige og ophobes i mennesker og dyr. Stofferne kan blandt andet overføres fra mor til barn via modermælken og er også vist at kunne øge risikoen for spontant abort. Flere af stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende samt påvirke vores immunsystem. Mange af fluorstofferne har vi begrænset viden om, men samlet set er fluorstofferne uønskede. Dette er også baggrunden for, at den danske vejledende grænseværdi omhandler det samlede indhold af organiske fluorstoffer, og ikke kun kendte enkeltstoffer.

Fluorstofferne kan anvendes til at gøre pap- og papir fedt- og vandafvisende, men kan også findes i for eksempel trykfarver eller som forureninger for eksempel i genbrugspapir.

Vi har målt indholdet af fluorstoffer i emballagen, men fluorstoffer er tidligere vist at kunne vandre over i fødevarerne. Fedt og varme kan øge migrationen af fluorstofferne. Kagerne med det fluorhodige bagepapir er både fede og har været varmet op med papiret i forbindelse med bagningen.

Mineralske olier

Mineralske olier – eller de såkaldte MOSH og MOAH - er en gruppe af stoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende, mens andre kan ophobe sig i kroppens organer.

Grænser for mineralske olier i pap- og papir, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, findes ikke i Danmark, men Tyskland arbejder på at indføre grænseværdier.

De fleste af de testede produkter lå under de foreslåede tyske grænseværdier, der er 24 milligram per kilo for MOSH og 6 milligram per kilo for MOAH.

7 af emballagerne havde et indhold over de foreslåede tyske grænseværdier. 3 af disse, papæsken til lasagneplader, knækbrødsposen og papbunden til hindbærrouladen, havde et væsentligt højere indhold af de mineralske olier. I 2 af de 3 produkter var der også tilstedeværelse af MOAH. Disse 3 produkter får derfor lav bedømmelse.

Vi har målt indholdet af mineralske olier i emballagen, ikke i fødevarerne, men mineralske olier er vist at kunne vandre fra emballage til maden.

Bisphenol

Bisphenoler blev ikke fundet i nogle af de 16 produkter.

Ftalater

Fri for ftalater eller andre blødgørere var de fleste af de testede produkter.

Ftalaterne DEHP, DiBP og DEP blev dog fundet i små mængder i et par produkter - en del under de eksisterende grænseværdier for de pågældende stoffer i plast.

Regler for ftalater i emballage af pap og papir findes ikke.

Virksomhederne siger:

DanCake, der er ansvarlig for den testede mazarintærte, oplyser til Forbrugerrådet Tænk Kemi, at den sammen med deres leverandører gennem en lang periode har vurderet papirtyper. Udfasningen af papir med tilsat fluorerede stoffer er næsten færdig. Papiret fra den analyserede mazarintærte udgår med udgangen af marts 2016, og fra april 2016 vil den anvende en ny papirtype, hvor der ikke er anvendt fluorerede stoffer.

Nordthy A/S, der er ansvarlig for den undersøgte gulerodskage, forklarer til Forbrugerrådet Tænk Kemi, at de har taget testen meget alvorligt. Virksomheden har derfor reageret med det samme ved at skifte til en ny fødevareemballage, hvor der ikke er tilsat organiske flourstoffer. Den oplyser, at de overholder lovgivningen i Danmark og EU. Men da den kan konstatere, at de skærekager de sælger, har en for høj værdi i forhold til de danske vejledende grænseværdier, har den valgt med det samme at stoppe brugen af disse fødevareemballager.

Dansk Mærkevare Salg A/S var overraskede over fundet af fluorstoffer i papiret omkring deres mini-muffins. Virksomheden havde allerede gjort dens leverandør opmærksom på, at emballagen på produktet ikke måtte indeholde fluorerede stoffer. Den følger nu op på sagen.

Barilla, der producerer Wasa, skriver, at de efter Forbrugerrådet Tænk Kemis test har lanceret en analyseplan for at få flere detaljer om indholdet. Virksomheden understreger, at testen er foretaget på emballagen og ikke selve produktet. Virksomhedens egen monitorering af mineralske olier i produktet har haft tilfredsstillende resultater i forhold til de nuværende retningslinjer.