Hormonforstyrrende stoffer: Derfor er de problematiske

15. nov 2019

Hormonforstyrrende effekter kan blive udløst af en kombination af forskellige stoffer - selv når stofferne er i meget små doser.

hormonforstyrrendestofferweb.gif

Hormonforstyrrende stoffer
Foto: Istock

Vær opmærksom på hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, der kan have negative effekter på mennesker og dyr. Enkelte stoffer er i dag endda klassificeret som værende hormonforstyrrende for mennesker. Mange andre stoffer mistænkes for at være det, fordi de har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg.

Vil du undgå hormonforstyrrelser, er nødvendigt at minimere din udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Det kan du for eksempel gøre ved at undgå produkter, der indeholder stofferne.

Problemet er, at du oftest ikke kan læse på produkterne, hvilke stoffer der er i. Det gør det svært for dig at fravælge den uønskede kemi.

Kosmetik og fødevarer er blandt undtagelserne. Produkterne i disse kategorier er fuldt deklareret og giver derfor forbrugerne en mulighed for at styre uden om de hormonforstyrrende stoffer.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Hormonforstyrrende stoffer er problematiske selv i meget små doser

Kombinationen af forskellige stoffer - selv i meget små doser - kan have en hormonforstyrrende effekt. Det er Miljøstyrelsen og flere andre organisationer (for eksempel FN og WHO) enige om.

Du kan bare ikke se effekterne med det samme. De bliver måske først evidente ved fødslen - 9 måneder efter at fosteret er blevet udsat for hormonforstyrrende stoffer via moderen. Eller måske 30 år senere, når den voksne mand ikke kan få børn på grund af dårlig sædkvalitet. En lidelse, der kan skyldes, at han er blevet påvirket gennem hele livet af hormonforstyrrende stoffer.

Kombinationseffekter tages der sjældent højde for i den nuværende vurdering af kemiske stoffer.

Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til blandt andet, at:

  • 35 procent af unge danske mænd har en sædkvalitet, der ligger under WHO’s normalværdi.
  • Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år. Vi er det land i Europa, der har den højeste forekomst af kræftformen. Næsten 1 procent af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv.
  • 9 procent af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne er ikke faldet helt på plads i pungen). Det er signifikant flere end i 1960’erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft.
  • Danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet. En 30- til 40-årig mand i dag har et niveau som en 70-årig dengang.
  • Danske piger går i dag i pubertet et helt år tidligere end for bare 20 år siden.

Cocktaileffekten: Mange bække små gør en stor å

Myndighederne vurderer og regulerer som hovedregel 1 stof ad gangen. De tager yderst sjældent højde for det, der hedder cocktail- eller kombinationseffekten. Du kan nemlig blive nemlig udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange produkter i din hverdag:

  • Kosmetik, du smører på huden.
  • Mad, du spiser.
  • Dampe, du indånder og meget mere.

Kombinationseffekter gør ifølge Miljøstyrelsen, "at risikoen for effekter kan ændre sig. Det betyder for eksempel, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie i en bestemt mængde i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer”.

Det kan altså godt være, at stoffer kun forekommer i meget små ’uskadelige’ mængder. Men når de kombineres med andre stoffer i ’uskadelige’ mængder, kan de godt have en effekt. Dette begreb hedder cocktaileffekten, og forskere illustrerer det med formlen 0+0+0=7.

Hidtil har "dosis afgør giftigheden" været mantraet i reguleringen af kemisk stoffer. Men nyere forskning viser, at tidspunktet i dit liv, hvor du bliver udsat for stofferne (for eksempel som foster), også har en betydning.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Ekspertrapport: Et stof ad gangen duer ikke

Helt tilbage i 2009 slog en ekspertrapport fast, at forskerne har nok viden til, at myndigheder både kan og bør tage hensyn til kombinationseffekten fra hormonforstyrrende stoffer.

Forskerne konkluderede, at den nuværende tilgang med 1 stof ad gangen ikke var nok til at beskytte imod kombinationseffekter. På en konference i København i foråret 2015 satte forskere også fokus på, at der er behov for bedre regulering.

Kombinationseffekterne og usikkerheden om disse effekter har ført til, at Danmark har forbudt to parabener (konserveringsmidler i kosmetik) i produkter til børn under 3 år. Desuden har Danmark et forbud mod bisphenol A i sutteflasker og fødevareemballage til produkter beregnet til børn fra 0 til 3 år.

I december 2018 førte en undersøgelse af kemi i 2-årige børns hverdag fra Danmark til, at EU forbød fire hormonforstyrrende ftalater. Lovgivningen er den første, hvor EU forbød kemikalier pga kombinationseffekten.

I marts måned 2019 offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en ny metode, hvorpå det bliver muligt at indarbejde kombinationseffekterne i vurderingen af fødevarer og foder. EFSA har oprettet et website, der med illustrationer og animationer, tydeliggør hvad kombinationseffekterne er.

Myndighederne er altså begyndt at vurdere kemikalier og produkter ud fra, at vi eksponeres for mange kemikalier fra mange forskellige kilder. Men arbejdet er kun lige begyndt.

EU forbyder for første gang skadelig kemi på grund af cocktaileffekter (link til Miljøstyrelsens hjemmeside)

Besøg EFSAs hjemmeside, der med illustrationer forklarer cocktaileffekten

Ufødte børn udsættes for fare

Ifølge én af de førende eksperter i hormonforstyrrende stoffer, professor Andreas Kortenkamp, er der studier, der viser hormonforstyrrende effekter ved de lave niveauer, som mennesker udsættes for. Samtidig kan man ikke forudsige effekter ved lave udsættelser ved at gennemføre forsøg med høje udsættelser.

Det bliver i videnskabelige kredse diskuteret, hvilken betydning det har, hvornår du bliver udsat for stofferne. Nyere forskning tyder på, at det kan have negativ betydning for det ufødte barn, hvis det udsættes for stoffer meget tidligt i graviditeten. Der er international enighed om, at børn er mere sårbare end voksne. Derfor bør børn udsættes for så lidt potentiel skadelig kemi som muligt.

Læs rapport fra EU om hormonforstyrrende stoffer (pdf - på engelsk -  åbner i nyt vindue)

Læs mere om farerne for børn på WHO’s hjemmeside (på engelsk)

Forsigtighedsprincip

Den måde, kemikalier bliver vurderet på, er under kraftig revision. EU arbejder løbende på metoden.

Der er endnu ikke fuldstændig videnskabelig enighed. Men som forbruger er det en god ide at benytte dig af forsigtighedsprincippet, når det kommer til hormonforstyrrende stoffer - også i små mængder, som de forekommer i fødevarer, kosmetik eller andre produkter.

Læs mere om hormonforstyrrende stoffers indvirkning på din sundhed hos Center for Hormonforstyrrende Stoffer (eksternt link).

Relaterede artikler