Bambusplast sælges stadig: EU igangsætter kontrolkampagne

1. jul 2021

Salg af bambusplast fortsætter. Det viser et nyt tjek fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. En kontrolkampagne fra EU skal nu stoppe salg af de ulovlige produkter.

bambusplast.jpg

bambusplast.jpg
Foto: Getty Images

Bambusplast forhandles fortsat i Danmark og i hele EU

Bambus er aldrig blevet godkendt af Fødevarestyrelsen som tilsætningsstof i plastikprodukter, som bruges til at være i kontakt med mad.

Flere undersøgelser viser, at der kan være risiko for afgivelse af uønskede stoffer fra bambusplast, som typisk er en blanding af bambus og melamin.

Kopper, tallerkener og anden service af bambusplast er derfor ulovligt. Men salget fortsætter alligevel. Det viser et tredje tjek af bambusplast fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Bambusprodukter: Kopper og tallerkener af bambusplast er ulovlige

Nyt tjek: Bambusplast sælges stadig

I januar og marts 2021 kontaktede vi i alt 48 online forhandlere, der solgte bambusplast på trods af forbuddet. 10 af disse fortsatte salget efter første kontakt og blev derfor anmeldt til Fødevarestyrelsen.

I et nyt tjek i juni 2021 fandt vi stadig 22 online forhandlere af bambusplast. 8 af disse er blevet kontaktet før og er nu indberettet til Fødevarestyrelsen.

De solgte blandt andet produkter fra mærker som Bloomingville, Filibabba, Cam Cam, Liewood, OyOy og Konges Sløjd. Ligesom tidligere oplyser flere virksomheder, at de nu stopper salget.

Forhandlere af bambusplast bliver anmeldt til Fødevarestyrelsen

Ny kontrolkampagne fra EU skal stoppe salget

Salget af bambusplast service er ikke kun et problem i Danmark. I hele EU fortsætter salget.

Der er også meldinger om bambusplast produkter, der udgør en sundhedsrisiko. I alle tilfælde er det produkter, der kommer til EU fra lande udenfor EU.

Derfor igangsætter EU en kampagne for at stoppe salget. Kampagnen har særlig fokus på online salg og på import af bambusplast produkter fra lande udenfor EU.

Fælles EU-Kontrolkampagne af bambusmelamin (eksternt link)

Fortæl Fødevarestyrelsen om bambusplast

Støder du selv på service af bambusmelamin i webshops, opfordrer vi til ikke at købe produkterne. I stedet skal du skrive til Fødevarestyrelsen.

Gør Fødevarestyrelsen opmærksom på ulovlige produkter (eksternt link)

8 webshops indberettet til Fødevarestyrelsen i juni 2021

Forbrugerrådet Tænk Kemi har i juni 2021 fundet ulovlige bambusplastprodukter til salg i 8 webshops. Alle 8 online butikker er blevet kontaktet tilbage i marts 2021 med opfordring om at stoppe salget af det ulovlige bambusplast.

Informationen om nedenstående 8 webshop er nu indsendt til Fødevarestyrelsen.

Disse 8 netbutikker sælger fortsat bambusplast:

  • DuBuy.dk
  • trendyliving.dk - oplyser, at produkterne nu er fjernet
  • gastrobutikken.dk - oplyser, at produkterne nu er fjernet
  • Knivblokken.dk - oplyser, at produkterne nu er fjernet
  • littlehappy.dk - oplyser, at produkterne nu er fjernet
  • Blåbær Gårdbutik (blaabaer.dk)
  • magasin.dk
  • luxoliving.dk - oplyser, at produkterne nu er fjernet

 

Yderligere 14 webshops sælger fortsat bambusplast i juni 2021

I yderligere 14 webshops har Forbrugerrådet Tænk Kemi også fundet ulovlige bambusplastprodukter til salg.
Det er webshops, som Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke tidligere har været i kontakt med. Vi har nu kontaktet dem og informeret om forbuddet mod salg af bambusplast.

Disse 14 webshops sælger bambusplast i nyt tjek i juni 2021:

  • emilys.dk – Konges sløjd
  • mycopenhagenkid.com – Konges sløjd
  • parcellet.dk - LIewood
  • loukrudt.dk – Cam Cam - oplyser, at produkterne er fjernet
  • barato.dk – Diverse Disney spisesæt
  • newkids.dk - Filibabba
  • littlecolumbine.com – Cink
  • jacobsenmobler.dk - OyOy
  • smartkidz.dk – Sass & Belle - oplyser, at produkterne er fjernet
  • luksustrolden.dk - Sebra
  • babycircle.dk – Filibabba - oplyser, at produkterne er fjernet
  • koeletaske.dk – Petit Collage - oplyser, at produkterne er fjernet
  • legehimlen.dk – Filibabba - oplyser, at produkterne er fjernet
  • nordic-kids.dk – Bloomingville, OyOy
Fælles EU-kampagne - Kontrolkampagne 2021

På grund af den fortsatte markedsføring af bambusmelamin i EU har EU-Kommissionen lagt op til en fælles EU-kontrolkampagne.

Kampagnen fokuserer på grænsekontrol, kontrol med internetbutikker og information til forbrugerne om, at produkterne er ulovlige, og anprisningerne som bæredygtige er misvisende.

Formålet med kampagnen er:

  • At kontrollere og stoppe salg af FKM af bambusmelamin i den danske internethandel
  • At kontrollere og stoppe ulovlig import af FKM af bambusmelamin
  • At informere forbrugerne om, at FKM af bambusmelamin er ulovligt, og anprisninger som bæredygtig, genanvendeligt eller grønt er vildledende
  • At indskærpe overfor branchen, at det er forbudt at importere og markedsføre bambusmelamin-produkter

Se mere om kampagnen hos Fødevarestyrelsen (eksternt link)