Billige smykker: Undgå allergifremkaldende nikkel

8. nov 2019

Bijouteri-smykker er populære accessories. Men vær opmærksom på, at nogle billige smykker indeholder skadelige tungmetaller. Få hjælp med 3 tips.

billige_smykker_-_undgaa_allergifremkaldende_nikkel.jpg

Billige smykker: Undgå allergifremkaldende nikkel
Foto: Getty Images

Billige smykker kan indeholde og frigive skadelige tungmetaller

I en test fra efteråret 2019 undersøgte Forbrugerrådet Tænk Kemi forskellige slags billige smykker. Bijouteri-smykker blev indkøbt både i danske butikker, webshops og hjemmesider fra uden for EU.

Testen viste, at en række billige smykker – især fra webshops uden for EU – frigav nikkel, som kan give allergi. Enkelte smykker indeholdt også de skadelige tungmetaller cadmium og bly.

Cadmium kan blandt andet skade nyrerne. Bly kan skade hjernens udvikling og nervesystemet hos børn. Vær derfor opmærksom på uønsket kemi i billige smykker.

Se test af kemien i billige smykker

1. Vær opmærksom, når du køber smykker

Køb ægte smykker i guld og sølv fremfor uægte, billige smykker. De er et bedre valg for din sundhed, fordi du ikke risikerer indhold af skadelige tungmetaller.

Undgå også webshops uden for EU, når du køber smykker. De skal som udgangspunkt ikke leve op til EU’s kemiregler. Køb heller ikke smykker på markeder, på ferien uden for EU eller fra tvivlsomme forhandlere, der importerer fra Asien.

Spørg forhandleren, om smykkerne er fri for tungmetaller som nikkel, bly og cadmium.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

2. Brug ikke billige smykker til hverdag

Uægte smykker kan blandt andet frigive tungmetaller, hvis de kommer i kontakt med spyt og sved.

Miljøstyrelsen råder til, at du ikke tager bijouterismykker i munden. Du skal generelt ikke bruge de billige smykker til hverdag, når du sover, eller hvis du dyrker sport.

Børn skal også bruge denne slags smykker så lidt som muligt og kun ved særlige lejligheder.

Smykker med sundhedsskadeligt indhold - se Miljøstyrelsens anbefalinger (eksternt link)

3. Undgå nikkelallergi

Nikkelallergi varer resten af livet, hvis du først har fået det. Så vær opmærksom på den allergirisiko, der følger med billige smykker. Jo mere din hud er i kontakt med nikkel, jo større bliver risikoen for allergi.

Test selv dine smykker for nikkelfrigivelse. Du kan købe et testkit på apoteket. Vær opmærksom på at smykkerne kan have en belægning, som kan slides af.

Test smykket igen, hvis smykket bliver slidt, så du kan se om materialet under belægningen frigiver nikkel.

Stop med at bruge smykket, hvis det giver dig udslæt. Søg læge, hvis udslættet varer ved.

Kemiluppen: Tjek din personlige pleje for uønsket kemi

Pas på med hjemmelavede smykker

Hjemmelavede smykker af cykelslanger, møtrikker og lignende kan heller ikke anbefales, da materialerne ikke er beregnet til langvarig kontakt med huden.

Materialerne kan indeholde stoffer, som er problematiske.

Relaterede artikler

Test: Kemien i smykker

Test: Kemi i smykker

Test af kemi i solcreme

Test: Kemi i solcreme

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemien i vådservietter

Test: Kemi i vådservietter

Test: Kemi i bodylotion

Test: Kemi i bodylotion

Test af kemien i shampoo

Test: Kemi i shampoo

Test: Kemien i håndcreme

Test: Kemi i håndcreme

Test: Kemi i mascara

Test: Kemi i mascara