Plejeprodukter: Top 10 spørgsmål om uønsket kemi

8. okt 2021

Skal man undgå fluor i tandpasta? Er aluminium problematisk i deodoranter? Få svar på de oftest stillede spørgsmål om uønsket kemi i plejeprodukter.

plejeprodukter.jpg

plejeprodukter.jpg
Foto: Getty Images

Plejeprodukter: Få svar på dine spørgsmål

Det kan være svært at regne ud, hvad uønsket kemi i plejeprodukter egentlig er. Og hvordan du undgår uønsket kemi i hverdagen.

Derfor har svarer vi på de 10 mest spurgte spørgsmål fra forbrugerne om uønsket kemi i plejeprodukter.

1. Skal man undgå fluor i tandpasta?

Fluor i tandpasta er ikke det samme som de problematiske fluorstoffer, der kan findes blandt andet i skaljakker, cykelolie og imprægnering.

Fluor i tandpasta hedder uorganisk fluor og findes i form af såkaldt fluorid. Fluorid forebygger huller i tænderne ved at styrke tændernes emalje.

Men for meget fluor kan give skader på tandemaljen – særligt hos børn. Derfor er det en god ide at begrænse mængden af tandpasta på tandbørsten og ikke sluge tandpastaen.

Er fluor i tandpasta problematisk?

2. Er aluminium problematisk i deodoranter?

I EU er aluminium ikke vurderet som problematisk i plejeprodukter og kosmetik.

Men det er en god ide at undgå deodoranter med aluminium på nybarberet og sart hud, hvor huden kan være beskadiget og stoffet i højere grad kan optages.

Aluminium i deodorant er praktisk – og vurderet sikkert

3. Hvor problematisk er titaniumdioxid i plejeprodukter?

Titaniumdioxid er et farvestof, der er mistænkt for at skade menneskets DNA ved indtagelse og mistænkt for at være kræftfremkaldende ved indånding.

Derfor er det en god ide at undgå titaniumdioxid i plejeprodukter og kosmetik, som du uundgåeligt ’spiser’ eller indånder.

Det er fx læbepomader, tandpasta, løs pudder og løs foundation.

Kemiluppen: Titaniumdioxid i plejeprodukter kan være problematisk

4. Kan man undgå uønsket kemi med svanemærkede og allergimærkede produkter?

Svanemærket og allergimærkerne stiller en lang række krav til indholdsstofferne i produkter. Men der er forskel på mærkerne.

Miljømærkerne handler om stoffer, der er problematiske for miljøet. De medtager også en lang række stoffer, der er problematiske for vores sundhed. Det er fx mistænkt hormonforstyrrende stoffer.

Allergimærkerne har fokus på stoffer, der kan give allergi. Du vil derfor få den største sikkerhed for både miljø og sundhed, hvis du vælger produkter med begge mærker.

Miljømærker: Få styr på Svanen, Blomsten og alle de andre

5. Kan man bruge solcremer efter udløbsdatoen er overskredet?

Din solcreme kan godt blive for gammel. Den kan blive harsk eller inficeret med bakterier og svampe.

Risikoen for, at solcremen bliver dårlig, er størst, hvis solcremen opbevares længe ved høj varme – fx på stranden eller i bagruden af bilen.

Tjek derfor altid din gamle solcreme, inden du smører dig ind i den. Ser den ud og lugter den som forventet?

Test: Kemien i solcreme

6. Hvorfor skal man undgå parabener?

Parabener er konserveringsmidler til fx personlige plejeprodukter. De sikrer, at bakterier og svampe ikke vokser og ødelægger produkter.

Men stofferne er også mistænkt for at være hormonforstyrrende. Nogle parabener er forbudt at anvende i kosmetik, mens andre fortsat er tilladte.

Parabener kan bidrage til den samlede udsættelse for mistænkt hormonforstyrrende stoffer - også selvom brugen af stofferne i sig selv vurderes at være sikker.

Parabener: Derfor er de problematiske

7. Hvad dækker parfume over?

Parfume dækker over en lang liste af stoffer, der kan give allergi.

Som forbruger kan det være svært at gennemskue, hvor mange stoffer der er parfumestoffer.

For at undgå parfume på huden, kan du nøjes med at spraye det på tøjet.

Du kan også købe produkter med anprisningen ’parfumefri’, ’uden parfume’ eller med allergimærkerne Den Blå Krans eller Allergy Certified.

Parfume: Sådan minimerer du din risiko for parfumeallergi

8. Er phenoxyethanol problematisk for huden?

Phenoxyethanol er et konserveringsmiddel i en række plejeprodukter. Stoffet er ifølge EU ikke problematisk i plejeprodukter.

Men de franske sundhedsmyndigheder advarer om stoffet til pleje i bleområdet hos babyer.

Derfor vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi stoffet med en middel kemi-bedømmelse, B-kolben, i babyprodukter til bleområdet.

Pusletid: Undgå unødig kemi ved puslebordet

9. Hvad gør man, hvis et stof kan have flere navne på ingredienslister?

Navnene for kemiske stoffer kan være en jungle at finde rundt i. Det samme stof kan også have flere forskellige navne i forskellige sammenhænge.

Men navnene på ingredienser i kosmetik og plejeprodukter er fastlagt i EU.

Derfor har et stof som udgangspunkt kun et officielt stofnavn. Når det gælder kosmetik og plejeprodukter, hedder dette et INCI-navn.

10. Hvad betyder rækkefølgen af indholdsstoffer på en ingrediensliste?

Indholdsstoffer på en ingrediensliste er i rækkefølge efter koncentrationen i produktet.

Det betyder, at hvis der står aqua øverst på ingredienslisten, er vand hovedingrediensen. Stof nummer to på ingredienslisten er derfor den næst højeste koncentration osv.

Denne regel gælder for ingredienser, der er tilstede i koncentrationer over 0,1%. Derefter må producenten skrive ingredienserne i en vilkårlig rækkefølge.

For de sidste ingredienser angivet på listen kan du altså ikke regne med, at de står angivet efter koncentration.

Skriv til os og få svar på kemi-spørgsmål

Har du et kemi-spørgsmål til os? Så kontakt os på mail kemi@fbr.dk.

En af vores projektledere svarer dig hurtigst muligt.

Kemiluppen: Scan dine produkter og undgå uønsket kemi

Kemiluppen er en app til dig, der gerne vil undgå uønsket kemi i plejeprodukter.

Uønsket kemi er for eksempel stoffer, som er allergifremkaldende, kræftfremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Sådan bruger du appen