Shopper du kosmetik i udlandet? Kemiindholdet kan variere fra land til land

27. nov 2020

En global undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk Kemi og en lang række udenlandske NGO’er viser, at de samme 39 kosmetiske produkter findes i hele 176 forskellige versioner verden over. Produkterne indeholder desuden en lang række problematiske ingredienser.

shopper_du_kosmetik_i_udlandet.jpg

Shopper du kosmetik i udlandet? Kemien kan variere fra land til land
Foto: Getty Images

Global undersøgelse: Kemien i kosmetiske produkter kan variere fra land til land

Er dit yndlingsprodukt det samme, hvis du køber det i udlandet fremfor i Danmark? Eller indeholder udgaven på feriedestinationen eller den udenlandske webshop nogle andre ingredienser, som du skal være opmærksom på?

De spørgsmål satte Forbrugerrådet Tænk Kemi sig for at afklare. Derfor indgik man et samarbejde med 33 organisationer verden over, så man kunne undersøge indholdet i populære kosmetiske produkter fra land til land.

Her kan du læse rapporten 'Cosmetics worldvide - same contents?'

Kosmetiktjek: Mange forskellige versioner af samme produkt

Undersøgelsen blev gennemført i sommeren 2020. I alt deltog repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og 33 andre NGO’er verden over. Her var deltagere fra et bredt udvalg af verdens lande, for eksempel USA, Frankrig, New Zealand og Brasilien.

Ud fra data i appen Kemiluppen – en app som tjekker kosmetiske produkter for uønsket kemi – kunne Forbrugerrådet Tænk Kemi udvælge 39 populære produkter.

Blandt kosmetik og plejeprodukterne var blandt andet cremer, hudplejeolie, bodylotion, mascara, tandpasta, shampoo, etc. I undersøgelsen stod det hurtigt klart, at disse produkter fandtes i mange forskellige versioner verden over.

Smart app: I Danmark kan du altid tjekke din kosmetik og personlige pleje med appen Kemiluppen

Kosmetik og plejeprodukter fandtes i op til 13 forskellige versioner

En shampoo viste sig for eksempel at findes i over 13 forskellige versioner verden over.

Shampooens danske udgave får en dårlig bedømmelse i appen Kemiluppen, fordi den indeholder stoffet sodium salicylate. Dette stof er mistænkt for at kunne skade forplantningsevnen. I andre lande indeholdt produktet ikke dette stof. Men i stedet indeholdt den for eksempel zinc pyrithione, som også kan skade forplantningsevnen.

I udlandet kunne shampooen også indeholde de meget allergifremkaldende stoffer MI og MCI (methylisothiazolinone og methylchloroisothiazolinone), der kan give livsvarig allergi. Det var blandt andet i Canada, USA og New Zealand.

Andre produkter fra store brands blev fundet i op til 9 forskellige versioner.

Se oversigt over de 39 produkter i undersøgelsen, som fandtes i 176 versioner (link til Excel-ark)

Uønsket kemi: 63 forskellige problematiske kemikalier i kosmetikken på verdensplan

I de undersøgte kosmetiske produkter blev der i alt fundet 63 uønskede kemikalier. Læs om dem i rapporten, som ligger i fanen under artiklen.

Af disse ingredienser var 23 af dem stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, skade fostre og evnen til at få børn. Andre var for eksempel allergifremkaldende konserveringsmidler som MI og MCI.

Kosmetik med problematiske ingredienser fandtes i alle lande, som deltog i undersøgelsen.

Derfor er hormonforstyrrende stoffer problematiske

Cocktaileffekten er problematisk – ikke den enkelte shampoo eller creme

Begrebet cocktaileffekten bruges ofte, når forskere diskuterer effekter fra disse problematiske kemikalier.

Cocktaileffekten dækker over, at det sjældent er det enkelte produkt med uønsket kemi, der i sig selv er problematisk. Men summen af de mange uønskede kemikalier fra mange kilder bekymrer forskere.

Derfor er det en god ide at styre uden om disse stoffer i for eksempel kosmetik og personlig pleje, hvis du vil minimere risikoen for uønskede effekter.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Vær opmærksom i udlandet, hvis du vil undgå bestemt stof

Forskellen på ingredienserne i de samme produkter verden over gør, at du skal være opmærksom, hvis du shopper kosmetik på feriedestinationen eller hos en udenlandsk webshop.

Vil du undgå et bestemt stof eller stofgruppe? Så følg rådene herunder.

Sådan undgår du uønsket kemi i kosmetik fra udlandet

  • Vær opmærksom på, at et produkt ikke nødvendigvis er det samme i et andet land, som det er i Danmark. Det er vigtigt at have i baghovedet, når du for eksempel shopper online hos udenlandske webshops eller køber kosmetik- og plejeprodukter på ferien.
     
  • Læs altid ingredienslisten – både på feriedestinationen og når du shopper online.

    Er der ikke en ingrediensliste, der fortæller, hvad der er i produktet? Så vælg et andet produkt eller en anden webshop.

    Loven siger, at der skal være ingredienslister på produkter, som kan købes i butikker i EU. For webshops er der dog ikke noget lovkrav om ingredienslister til kosmetisk. Dette er kritisabelt, mener Forbrugerrådet Tænk Kemi.
     
  • Som dansker kan du bruge appen Kemiluppen til at tjekke dit produkt for uønsket kemi. Scan stregkoden, eller tast navnet på produktet. Derefter får du en A-, B- eller C-vurdering af dit produkt, hvor A-vurderingen er den bedste.

    Du kan også gå efter produkter, der både har Svanemærket og et allergimærke som Den Blå Krans eller AllergyCertified.

Tjek ingredienslisten for disse problematiske ingredienser, når du er i udlandet

De udvalgte 39 populære produkter

Disse 39 produkter blev udvalgt ud fra antal scanninger i Kemiluppen.

  1. Aussie Miracle Moist Shampoo
  2. Avene Tolerence Extreme Cream
  3. Avivir Aloe Vera Sun Lotion SPF 30
  4. BioDerma Sensibio Make-up Removing Micelle Solution
  5. Bio-Oil Skincare Oil
  6. Biotherm Lait Corporel Anti-drying Body Milk
  7. Cien Sun Lotion Classic SPF 30
  8. Clinique Dramatically Different Moisturizing Cream
  9. Colgate Caries Control
  10. Dove Silky Nourishing Body Cream
  11. Elizabeth Arden 8 Hour Cream
  12. Elizabeth Arden Green Tea Honey Drops Body Cream
  13. Garnier Ambre Solaire Light & Silky SPF 15
  14. Garnier Pure Active 3 in 1
  15. Garnier Repons Caring Shampoo Avocado Oil & Sheabutter
  16. Gillette Venus Satin Care Barber Gel
  17. Head & Shoulders Shampoo Classic
  18. ID Hair Extreme Titanium
  19. Kiehl's Ultra Facial Cream
  20. La Roche Posay Anthelios Dermo-kids SPF 50
  21. Lancome Definicils High Definition 01 Black
  22. L'Oreal Casting Creme Gloss Amber 645
  23. L'Oreal Million Dollar Lashes Black
  24. Max Factor 2000 Calorie Mascara Black
  25. Maybelline The Collassal Volum Express Mascara
  26. Metholatum Lipbalm Original
  27. Nivea Cream
  28. Nivea Sun Kids Protect & Sensitive SPF 50+ (Unscented)
  29. Origins Drink Up Intensive Overnight Mask
  30. Palmolive Aquarium
  31. Rexona Aloe Veraroll-on
  32. Sanex Zero 24h Deo
  33. Schwarzkopf Natural & Easy 560
  34. Schwarzkopf Poly Swing Hairspary Volume Extra Strong
  35. The Body shop Aloe Anti-perspirant
  36. Vaseline Intensive Care Healthy Hands Stronger Nails
  37. Vichy Antiperspirant Deodorant
  38. Vichy Capital Soleil Fresh Hydrating Milk SPF 30
  39. Weleda Skin Food

Relaterede artikler

Test: Kemien i solcreme 2020

Test: Kemi i solcreme

Test: Kemien i vådservietter

Test: Kemi i vådservietter

Test: Kemi i deodoranter 2020

Test: Kemi i deodoranter

Test af kemien i shampoo

Test: Kemi i shampoo

Test: Kemien i håndcreme

Test: Kemi i håndcreme

Test af kemien i håndsæber

Test: Kemi i flydende håndsæbe