Støvsug ofte: Sådan holder du uønsket kemi ude af hjemmet
stoevsuger-1.gif

Uønsket kemi samler sig i støv
Kemiske stoffer afdamper fra mange ting i dit hjem. Det kan for eksempel være en ny sofa, et tændt fjernsyn eller byggematerialer.
Kemikalierne binder sig til det støv, som ofte gemmer sig i hjørner, og som også bliver hvirvlet rundt i luften.
Tv, stereoanlæg og anden elektronik afgiver for eksempel såkaldte flammehæmmere og ftalater, som kan binde sig til støv.
Disse kemikalier er blandt andet mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Bolig: Kender du kilderne til uønsket kemi i dit hjem?
Støvsug mindst en gang om ugen
Støvsug som en tommelfingerregel mindst 1 gange om ugen - og gerne flere - hvis du vil skabe et godt indeklima.
Børn i huset eller andre forhold kan gøre, at du har brug for at støvsuge endnu oftere.
Husk også at tørre støv af - gerne hver uge - med en klud på hylder, i vindueskarme, på paneler, etc.
Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den
Luft ud jævnligt - også efter støvsugning
Indeklimaet i hjemmet har godt af udluftning mindst 2 gange om dagen.
Luft også ud, efter at du har været i gang med støvsugeren, så du kommer af med det støv, du har hvirvelt op i luften.
Brug HEPA-filter
Støvsugere med et såkaldt HEPA-filter er mest effektive.
Filtret opsamler de små partikler, som kemikalierne kan være bundet til.
Forbrugerrådet Tænk har funktionstestet støvsugere (log ind eller bliv medlem)
Gør det let at tørre støv af
Støv lægger sig også i vindueskarme, på hylder og skabe. Her er det vigtigt at tørre af for eksempel med med en klud.
'Nipsting' samler støv og står i vejen, når du skal støve af. Du gør rengøringen lettere for dig selv, hvis du har få nipsting stående.
Kasser med låg kan du bruge til at opbevare ting, der er svære at tørre af.