Tun i olie: Kun små mængder af uønsket kemi

30. aug 2021

Tun på dåse er en god kilde til vigtige omega-3-fedtsyrer. Men tun kan indeholde uønsket kemi. Det viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk af 12 dåsetun.

tun-paa-daase.gif

Tun på dåse
Foto: iStock

Dåsetun indeholder kun små mængder uønsket kemi

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser fisk. Faktisk op til 350 gram om ugen, hvor 200 gram gerne må være fed fisk.

Spiser du mere end 350 gram, så vælg magre fiskearter såsom rødspætte, rødtunge, torsk, skrubbe, kuller, sej, kulmule eller fiskerogn.

Tun er også en mager fisk, som findes i forskellige arter. Det er for eksempel Yellowfin, Skipjack, Tongol og Albacore.

Forbrugerrådet Tænk har i august 2021 testet 12 dåsetun. Her kan du læse kemiresultaterne.

Vil du læse hele testen? Forbrugerrådet Tænk har testet 12 tun i olie på dåse for indhold af tungmetaller, mineralske olier og biodiversitet. Log ind eller bliv medlem.

Kun en enkelt tun i olie klarer sig dårligt i testen

Testen fra Forbrugerrådet Tænk viser, at der ikke blev fundet store mængder af tungmetaller i nogen af dåserne.

Det kan skyldes, at tun på dåse ofte består af mindre tun.

Tun lever vildt og er øverst i fødekæden i havet. Derfor kan tungmetaller ophobe sig i kødet.

Myndighederne råder gravide, ammende og børn til at holde sig til højst én dåse tun om ugen. De fraråder også, at børn under tre år spiser tun, haj og gedde.

Dåsetun: Undgå højt indhold af tungmetaller

Fem tun i olie er uden uønsket kemi

Ud af 12 testede tun i olie er 5 uden uønsket kemi. Alle 5 dåsetun får bedømmelsen ’meget god’ eller ’god’. En af dem er Princip Tunfilet i olivenolie.

Pan Do Mar Light tuna får den bedste samlede bedømmelse i Forbrugerrådet Tænks test. Denne dåsetunen får dog ’middel’ kemi-bedømmelse på grund af indholdet af mineralske olier.

Mineralske olier – hvad er det?