Virksomheder har rod i forbrugerprodukter med "antibakteriel" behandling

4. maj 2021

”Antibakterielle” forbrugerprodukter frarådes, da de kan belaste miljø og sundhed. Stikprøve og ny EU-rapport viser problemer med information på produkter.

virksomheder_har_rod_i_antibakterielle_produkter.jpg

Stikprøve: Virksomheder har rod i deres ”antibakterielle” forbrugerprodukter
Fotomontage. Foto: Anne Beck Christensen

Forbrugerprodukter reklamerer med at være antibakterielt behandlede

Skærebrætter, mobilcovers, køleskabe, sportstøj og sandaler er blandt de almindelige produkter, som nogle gange markedsføres som ”antibakteriel”, ”bakteriedræbende” og ”lugtfri”.

Fælles for disse produkter er, at de er behandlet med såkaldte biocider, som skal bekæmpe bakterier, svampe og andre levende organismer. Det er for eksempel i form af sølv på nanoform.

Se de 7 produkter i stikprøven i fanerne under artiklen.

Bakteriedræbende kemi frarådes i almindelige forbrugerprodukter

Miljøstyrelsen fraråder generelt almindelige hverdagsprodukter med antibakteriel behandling.

Risikoen er, at du både forurener miljøet og udsætter dig selv for et kemisk stof, der i mange tilfælde er overflødigt.

Der kan også opstå problemer med resistens hos de mikroorganismer, som effekten skal virke mod. Resistente bakterier kan ikke slås ihjel med antibiotika.

Pas på miljøet, når du vælger fritidsudstyr - Miljøstyrelsens råd om biocider og desinfektionsmidler

Du har ret til information om, hvilke biocider der er brugt

Produkter, der reklamerer med at være antibakterielle, skal angive, hvilket såkaldt aktivstof der er brugt.

Aktivstoffet i produktet er det, som virker bakteriehæmmende.

Virksomheden bag produktet skal også angive, hvis der er brugt nanomaterialer. Nanopartikler er meget, meget små partikler, der er under 100 nanometer.

Produkter med antibakteriel behandling: Vær opmærksom på uønsket kemi

Stikprøve viser rod i mærkningen af "antibakterielle" produkter

Forbrugerrådet Tænk Kemi har lavet en stikprøve, hvor der er indkøbt 7 forskellige produkter. De markedsføres alle som ”antibakteriel” eller lignende.

Produkterne i stikprøven var et telefoncover, en træningsmåtte, et skærebræt, en sportstop, et par strømper, et par sandaler til børn og et laminatgulv. Du kan se produkterne i fanen under artiklen.

Fejl og mangler i samtlige produkter i undersøgelsen

  • 2 ud af 7 produkter var mærket med det rigtige aktivstof. Det fremgik dog ikke, at stoffet var i nanoform, hvilket er et lovkrav.
     
  • 1 produkt var mærket med forkert aktivstof. Stoffet viste sig at være et andet end det, som var angivet.
     
  • 3 produkter manglede helt oplysninger om aktivstof, hvilket også er et brud på reglerne.
     
  • 1 produkt viste sig ikke at være antibakterielt behandlet, selvom det ellers markedsførte sig med det.

På baggrund af stikprøven har Forbrugerrådet Tænk Kemi indberette produkterne til Miljøstyrelsen, så de kan se på dem.

En ny rapport fra EU’s kemikalieagentur viser også, at en tredjedel af i alt 1.800 produkter fra 22 EU-lande havde fejl i mærkningen som ”antibakteriel”.

Blandt de danske produkter er der fejl i alle, og flere af dem er også behandlet med ulovlige kemikalier.

Se mere om EU-rapporten i fanerne under artiklen.

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Rod i information om antibakteriel behandling duer ikke

”Det duer ikke, at forbrugerne ikke får den information, de har krav på. Her må virksomhederne virkelig stramme sig an og sørge for, at de giver de rigtige informationer. Det ville være endnu bedre, hvis de helt undlod at bruge antibakteriel behandling i almindelige forbrugerprodukter. Antibakteriel behandling virker til at være blevet lidt en mode-ting for nogle produkter, og det er tydeligt, at der ikke er styr på reglerne. Vi savner også, at producenterne forholder sig mere kritisk til brugen af biocider. Almindelig rengøring er generelt den bedste løsning, når du skal bekæmpe bakterier.”

Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Miljøstyrelsen: Forbrugerne har krav på viden om produkter med biocidbehandling

”Biocidbehandlede artikler skal selvfølgelig mærkes korrekt – forbrugerne har krav på at vide, hvad der er i produkterne, og hvilke hensyn der skal tages for at biociderne i artiklerne ikke for eksempel kan skade miljøet eller menneskers sundhed. Der findes mange glimrende alternativer. Man kan sikre hygiejnen og modvirke lugt og mug ved at vaske og skolde.”

Charlotta Amalia Wallensten, kontorchef, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen oplyser også, at reglerne er nye, og at der fortsat er brug for at udbrede viden om EU-reglerne for markedsføring af biocidbehandlede produkter hos især mindre aktører og netbutikker.

Rådet for Grøn Omstilling: Undgå brug af unødvendig kemi

“Vi fraråder unødvendig kemi, herunder nanokemi, til for eksempel køleskabe og sokker med såkaldt indbygget desinfektion.”

Christian Ege, seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling.

 

 

 

Lidl, Ernesto (antibakterielt skærebræt)

Markedsføring: Bakteriehæmmende virkemiddel

Problematik: Lidl havde i markedsføringen angivet, at aktivstoffet i det antibakterielle skærebræt var sølv. Men det fremgik ikke, at det var i nanoform, hvilket først blev oplyst efter forespørgsel.

Kommentar fra Lidl: Lidl beklager den manglende information og oplyser, at produktet ikke forhandles mere.

Labfresh (antibakterielle sokker)

Markedsføring: Odour repellent. Antibacterial. Silver is a natural antimicrobial agent, that kills 99,9% of all bacterial, thereby keeping your feet fresh all day and beyond.

Problematik: Labfresh havde i markedsføringen angivet, at aktivstoffet i de antibakterielle strømper var sølv. Men det fremgik ikke at det var i nanoform, hvilket først blev oplyst efter forespørgsel.

Kommentar fra Labfresh: Labfresh oplyser, at de vil tilføje ”nano” i mærkningen til næste levering.

Hummel Classic Bee (sportstop)

Markedsføring: ANTI-BACTERIAL  This product features silver treatment to give you ultimate freshness and effective odourcontrol (when you need it most)

Problematik: Hummel havde i markedsføringen angivet, at aktivstoffet i den antibakterielle sportstop var sølv. Men det viste sig at være et andet aktivstof, som var benyttet (Dimethyloctadecyl[3-(trimethoxysilyl)propyl]ammonium chloride)

Kommentar fra Hummel: Den behandling vi bruger i vores produkt og markedsfører som antibakteriel behandling, er en antimikrobiel løsning uden sølv og metal under navnet BI-OME AM5 fra virksomheden Devan chemicals.

Devan chemicals er en miljøbevidst virksomhed og optræder på August 2020 ECHA Article 95 listen med godkendte biocider og godkendte biocid leverandører. Deres teknologi er desuden Oekotex klasse 1 certificeret.

Da miljø og bæredygtighed er vigtig for hummel, er det ved brug af biocider for en antibakteriel effekt også vigtigt, at det produceres på en så miljøvenlig måde som muligt.

I denne sammenhæng er vi dog blevet opmærksom på, at vi beklageligvis har mærket vores produkt forkert på hængemærket, idet aktiv stof ikke er sølv men godkendte biocider. Vi har tidligere brugt sølvioner, men det er vi holdt op med. 

Det er selvfølgelig meget beklageligt, at vi ikke har fået brugt korrekt hængemærke, og vi vil omgående sørge for korrekt mærkning af vores produkt.

Vaude Kids Aquid (børnesandaler)

Markedsføring: Vaude-hjemmeside: Anatomical and antibacterial EVA footbed. Eventyrsport: Antibakteriel fodseng

Problematik: Sandalerne markedsføres online med, at de har en antibakteriel fodseng. Det fremgik ikke af emballagen, hvilke aktivstoffer der er anvendt. Producenten har efter henvendelse oplyst, at de anvender ”agion”, der er baseret på kobber og sølvioner.

Kommentar fra Vaude: Det biocid, vi bruger, er Bluesign-godkendt. Bluesign er en meget streng standard for produktion af tekstiler. Agion er designet til automatisk at frigive sine antimikrobielle komponenter kun, når der er betingelser for bakterievækst.

ITSKINS antibakterielt cover Iphone 11 (mobilcover)

Markedsføring: Antibacterial  active 24/7 Impacthane high performance polymer.

Problematik: Det fremgik ikke af emballagen, hvilke aktivstoffer der er anvendt, selvom produktet meget tydeligt reklamerer med sine antibakterielle egenskaber. Efter henvendelse viste det sig, at produktet var behandlet med biociderne ”4,5-dichloro-2-octyl-2H-isothiazol-3-one” og ”2-n-butyl-benzo[d]isothiazol-3-one”.

Kommentar fra ITSKINS: Producenten har fremsendt ny emballage, hvor stofferne fremgår og har oplyst, at de fremover vil medtage det i mærkningen.

Harbinger antimicrobial durafoam fitness mat (fitnessmåtte)

Markedsføring: Antimicrobial. Behandlet mod mikrober for at dæmpe lugt og fjerne bakterier.

Problematik: Det fremgik ikke af emballagen, hvilke aktivstoffer der er anvendt, selvom produktet anprises med ”antimikrobiel”. Det er sidenhen oplyst, at der anvendes MICROPEL®5 DIDP, som er baseret på OBPA.

Stoffet kan ikke fremsøges på listen over biocider, der må anvendes.

Bauhaus, Logoclick Credenza eg (laminatgulv)

Markedsføring: "Gulvet er antibakterielt, allergivenligt..." (fra Bauhaus hjemmeside)

Problematik: Det fremgik ikke af emballagen, hvilke aktivstoffer der er anvendt, selvom den online markedsføring fremhæver antibakterielle egenskaber. Efter forespørgsel har gulvproducenten oplyst, at der ikke bruges antibakterielle midler. Det virker derfor til, at markedsføringen som antibakteriel er forkert og vildledende.

Kommentar: Bauhaus oplyser, at de omgående vil slette beskrivelsen som antibakteriel, hvor den fremgår.

EU-rapport om ”antibakterielle” produkter

EU-rapporten omfatter over 1.800 biocidbehandlede produkter i 22 EU-lande. Heraf var næsten tre fjerdedele produceret i EU.

Produktkategorierne med flest biocidbehandlede produkter er tøj, sengetøj, badeværelses-og toiletartikler samt sportudstyr.

Rapporten viser

  • Der var sammenlagt anvendt over 90 virksomme stoffer på udvalget af produkter, men op mod ni ud af ti produkter var kun præpareret med ét antibakterielt stof.
  • På 36 procent af de produkter, som var behandlet med antibakterielle stoffer, var indholdspræsentationen utilstrækkelig.
  • En meget udbredt fejl var manglende information om det virksomme biocidstof, som produktet blev behandlet med eller tilsat.
  • En stor del af de undersøgte produkter markedsført som biocidbehandlede uden at være det.
  • Der ikke er den store respekt for forbrugernes ret til oplysninger og virksomhedernes ansvarlighed for behandlede produkter er generelt lav.

Danske produkter i rapporten

De danske myndigheder har bidraget til EU’s kemikalieagenturs undersøgelse med 13 behandlede produkter i Danmark. Produkterne er tøj til spædbørn, børnemadrasser og ammeindlæg. Resultat af disse var:

  • Ingen af de 13 produkter var markedsført korrekt.
  • Otte produkter blev beskrevet som antibakterielt behandlet uden at være det.
  • Fire produkter var behandlet med ulovlige kemiske stoffer.
  • Et produkt indeholdt et lovligt stof, men det var deklareret forkert.

 

 

Biocider kan ende i naturen og skabe resistens hos bakterier

Biociderne fra de antibakterielle behandlinger kan ende i naturen og forstyrre dyrelivet.

DTU Miljø har påvist, at dafnier dør ved kun at blive udsat for en mikroskopisk mængde nanosølv. Dafnier er små krebsdyr, som holder vandet klart i søer og vandhuller, fordi de dræber alger og bakterier.

Et andet problem med forkert brug af biocider i er, at det kan skabe resistens hos bakterier.

Når bakterier bliver udsat for små mængder nanosølv, kan de lære at modstå effekten over tid. Så kan nanosølv ikke længere bruges som alternativ til antibiotika.

Nanosølv bliver for eksempel brugt til at bekæmpe sygdomme og hele store sår hos for eksempel diabetikere.

DTU Miljø: Biocider har en bagside

“Problemet opstår, fordi der kan være skadelige virkninger på andre end de organismer, som stofferne er rettet mod, fordi de skadelige virkninger ikke er kendte, eller biocidet bruges forkert. Problemet med resistens kan opstå, hvis der pludselig bliver brugt nanosølv til en masse formål uden at overveje, om der er et reelt behov for det”.

Steffen Foss Hansen, Lektor på DTU Miljø

 

Sådan undgår du biocidbehandlede produkter

Hvis du gerne vil beskytte dig selv mod produkter der er behandlet med biocider, kan du gøre flere ting.

  • Undgå hverdagsprodukter, der angiver at være antibakterielle eller lignende.
  • Brug i stedet traditionel vask eller skoldning og god rengøring.
  • Brug gerne produkter, der er miljø- og allergimærkede rengøringsmidler.
  • Hvis du ud fra deklarationen på produktet er i tvivl om, hvorvidt det indeholder biocider, kan du spørge producenten eller forhandleren. Du har ret til et svar inden for 45 dage.
  • Når du kender biocidet i produktet, kan du tjekke på en liste fra EU’s kemikalieagentur, om stoffet er godkendt af myndighederne.
  • Hvis stoffet er ulovligt, kan du anmelde produktet til Miljøstyrelsen.

Her finder du ofte biocider /antibakterielle midler

  • Skjorter, bluser, undertøj, strømper, dyner og tæpper kan være biocidbehandlet – for eksempel med sølvfibre, der beskytter mod dårlig lugt.
  • Særligt sportstøj kan ofte indeholde biocider.
  • Udendørstøj bliver behandlet med et insektmiddel for at afskrække insekter.
  • Sko, sandaler og skosåler kan være behandlet med et stof for at beskytte mod lugt, der skyldes mikroorganismer.
  • Skærebrætter kan være behandlet med et bakteriehæmmende stof.
  • Tastaturer kan være behandlet med et desinficerende stof for at undgå belægning og lugt fra bakterier.
  • Stikkontakter kan være behandlet med et desinficerende stof for at beskytte mod overførsel af infektionssygdomme via bakterier.
  • Køleskabe kan være behandlet med biocider mod dårlig lugt og bakteriedannelse.
  • Badeforhæng kan være behandlet med et stof for undgå misfarvning og skader fra bakterier og mug.