Test: Ftalater i plastikprodukter

9. aug 2021

En række ftalater er forbudt i EU som blødgørere i produkter. Ny test finder dog stadig de uønskede stoffer i blandt andet en bademåtte og to bolde.

ex_2_fritlagt.jpg

Foto af produkter fra testen, der indeholder DEHP
Photo: Anne Bech Christensen

En række ftalater er hormonforstyrrende

Ftalater er stoffer, der kan bruges som blødgørere i for eksempel plast, maling og lim.

Stofferne kan findes i en række produkter. Det kan være alt fra dækservietter til presenninger, sko og vinylgulve.

I testen undersøger Forbrugerrådet Tænk Kemi ftalater i 30 forskellige typer produkter af blød plast. Se de testede produkter nederst på siden.

Test: Kemi i skoletasker

Legetøjsbold og andre plastikprodukter indeholder forbudte ftalater

Næsten hver fjerde testede produkt indeholder ftalater, der sidste år blev forbudt i EU i nye produkter.

Det er for eksempel en skobakke, en bademåtte, isolationstape, en toiletslange og en Spiderman legetøjsbold.

De forbudte ftalater i testen er stofferne DEHP, DBP og DIBP, som er hormonforstyrrende. De er på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer.

I testen er der også fundet produkter med de tilladte ftalater DIDP og DINP, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og som kan påvirke leveren og andre organer.

Test: Kemi i kosmetik købt uden for EU

En cocktail af kemikalier øger sundhedsrisikoen 

Ftalaterne fordamper fra produkterne og ender i dit indeklima, hvor du blandt andet bliver udsat for dem gennem støvet. De kan også optages gennem huden, når de er i luften.

Det er oftest ikke udsættelsen af det enkelte ftalat, der nødvendigvis udgør en sundhedsrisiko.

Det er den samlede effekt af uønskede stoffer, som du kan blive udsat for i hverdagen. Også kaldet for cocktaileffekten.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Spidermanbold fra Jumbo Kids udgør risiko for små børn

I nogle tilfælde kan produkter godt være problematiske i sig selv.

Vi har anmeldt en legetøjsbold fra testen til Miljøstyrelsen. Den indeholder store mænger af problematiske ftalater. Miljøstyrelsen har vurderet, at den udgør en alvorlig sundhedsrisiko for små børn. Har du købt bolden, skal du smide den ud.

Plastikbold til børn kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for småbørn (eksternt link)

Vær opmærksom på ftalater trods forbud

Siden sommeren 2020 er de 4 ftalater DEHP, DBP, DIBP og BBP forbudt i forbrugerprodukter i EU. Men produkter med disse ftalater, der allerede før forbuddet var på hylderne, må fortsat gerne sælges. Og andre ftalater er stadig tilladt.

Derfor er det fortsat en god ide at være opmærksom på produkter i blød plastik i danske butikker.

Legetøj og produkter til småbørn har særlige regler. Her har flere ftalater været forbudt længe.

Legetøj: Undgå ftalater

Bag om testen

Bag om testen 

Sådan har vi testet

Forbrugerrådet Tænk Kemi har købt forskellige typer produkter af blød plast i en række danske butikker.

I testen er der i alt 30 produkter af blød plast. Produkterne er sendt til et laboratorie for at blive undersøgt for en række ftalater.

Disse ftalater er undersøgt i testen:

  • DEHP, DIBP, DBP og BBP, som er forbudt i EU siden juli 2020.
  • DINP, DIDP og DNOP, som er reguleret i legetøj.
  • En række andre ftalater fra EU's kandidatliste.

Det har vi fundet

30 produkter er indkøbt til testen. Sådan fordeler de sig:

  • A-Kolbe vurdering: 18 produkter
  • B-Kolbe vurdering: 1 produkt. Det skyldes, at produktet indeholder DEHP i mængder lige under grænseværdien på 0,1 %.
  • C-kolbe vurdering: 11 produkter. Produkterne indeholder en række skadelige ftalater over grænseværdien. Det er ftalaterne DIDP, DINP, DEHP og DBP
Det siger virksomhederne

Jem & Fix

Jem & Fix udtaler, at det er "yderst beklageligt", at der er fundet for høje værdier af ftalater i en toiletslange og en bold. Jem & Fix har efter henvendelsen fra Forbrugerrådet Tænk fjernet de to produkter fra hylderne og desuden foretaget en tilbagekaldelse af dem, der allerede er solgt.

"Det beror på en fejl, som selvfølgelig aldrig må ske. Vi tager problemet meget alvorligt, og har naturligvis straks henvendt os til vores leverandør. Jem & Fix leverandører er forpligtet til at sikre, at grænseværdierne for ftalater overholdes. På baggrund af jeres henvendelse vil vi gennemgå vores nuværende interne procedurer".

Chao Chao

Char Chao oplyser, at de vil stoppe salget af den bademåtte, der indeholder forbudte ftalater.

Harald Nyborg

Harald Nyborg oplyser, at Mud Away og Isolationstape er sat på markedet for længe siden og dermed gerne må indeholde DEHP. Begge produkter er på vej ud af sortimentet.

Sampartners

Sampartners producent oplyser, at den anvendte ftalat DINP i den testede måtte er tilladt. De oplyser også, at de ikke bruger DEHP, men mener, at der må være tale om en måleteknisk fejl, og at den er fundet i små mængder. 

Neoperl

Neoperl oplyser, at de anvendte ftalater i den testede slange er tilladt.

5 gode råd til at undgå ftalater
  • Undgå at købe produkter af blød plastik. Særligt, hvis de står i et støvet hjørne i en butik, så de er produceret inden forbuddet..
  • Smid gammelt legetøj af blød plast ud.
  • Køb miljømærkede produkter med Svanemærket eller Blomsten.
  • Skab et godt indeklima ved at støve af og lufte ud ofte. Sådan begrænser fdu din udsættelse fra ftalater i støv og indeluft.
  • Brug appen Tjek Kemien og tjek dine produkter for skadelige kemikalier, heriblandt visse ftalater.

Tjek Kemien: Få skadelige kemikalier frem i lyset

Det mener eksperter om testen

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Forbud fungerer ikke endnu

"Vi havde en forhåbning om ikke at finde de forbudte ftalater i de her produkter, så det er både ærgerligt og bekymrende, at vi rent faktisk finder dem i så mange produkter. Det betyder, at forbuddet endnu ikke fungerer, som det skal. Det er ikke nødvendigvis ulovligt, at produkterne er til salg på hylderne, men vi ser gerne, at de kommer væk hurtigst muligt".

Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi

Center for hormonforstyrrende stoffer: Ftalater påvirker børn og unge

"Det mest følsomme tidspunkt, man kan blive påvirket af dem på, er under fosterudviklingen. Men jeg vil heller ikke ønske, at mine børn blev udsat for dem. Børn og unge er stadig individer under udvikling, hvor forstyrrelse af deres hormonbalance kan påvirke deres helbred også senere i livet, om end vi mangler studier på området".

Anna-Maria Andersson, leder af research hos Center for hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsen: Ingen yderligere tiltag i overgangsperioden

"De nye regler betyder, at danskernes samlede udsættelse fra ftalater vil falde yderligere, hvilket er glædeligt. Men man vil som forbruger fortsat være eksponeret for disse stoffer via produkter, der allerede findes i hjemmet, da plastikprodukter ofte har en lang levetid. Miljøstyrelsen vil i overgangsperioden ikke lave yderligere tiltag for at få produkterne hurtigere væk fra markedet end allerede planlagt".

Magnus Løfstedt, chef for kemikalier hos Miljøstyrelsen

Dansk Erhverv: Svært for importvirksomheder at navigere i

"Når man som virksomhed sørger leverandørerne, og man får tilsendt dokumentation , viser erfaringer, at dokumentationen ikke er en garanti for, at der ikke er indhold af problematisk kemi. Det lyder som om, at vi måske skal tage fat i vejledningen igen for at hjælpe virksomhederne".

Jakob Zeuthen, miljøchef hos Dansk Erhverv

Forbrugerrådet Tænk Kemi anmelder plastikbold til Miljøstyrelsen

I testen indeholder en Spiderman legetøjsbold flere skadelige ftalater i så høje koncentrationer, at de kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for små børn op til 3 år.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har derfor anmeldt plastikbolden til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen anbefaler nu, at man smider bolden ud, hvis man har den derhjemme.

Miljøstyrelsen: Plastikbold til børn kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for småbørn (eksternt link)

Relaterede artikler