Test: Kemi i engangsservice

26. maj 2021

Engangsservice af palmeblade kan indeholde pesticidrester. Trods et dansk forbud er der også stadig indhold af fluorstoffer i tallerkener af sukkerrør. 

engangsservice_web.jpg

engangsservice_web.jpg
Foto: Anne Beck Christensen

Forbud mod plastiktallerkener og sugerør

Engangsprodukter af plastik som for eksempel sugerør, bestik og tallerkener bliver forbudt i EU fra sommeren 2021. Forbuddet er vedtaget for at begrænse plastikforurening i naturen.

Det kommende forbud betyder, at engangsservice af mange andre materialer end plastik nu tager over. Det kan for eksempel være engangsservice af palmeblade, pap, papir eller fibre fra sukkerrør eller hvede.

Men de kan indeholde uønskede stoffer, som kan påvirke din sundhed eller miljøet.

Hvert andet produkt i testen indholder uønskede kemikalier i mængder over anbefalinger eller regler. Se resultatet for de testede produkter nederst på siden.

Fortsat fluorstoffer i engangsservice

I 15 produkter fra det danske marked indeholder 5 tallerkener fluorstoffer. De 5 tallerkener er lavet af såkaldt bagasse, der er formstøbte sukkerrørsfibre.

Fluorstoffer gør produkter mere vand- og fedtafvisende. Men stofferne er problematiske for både miljø og sundhed.

Fluorstoffer er forbudt i denne type mademballage fra sommeren 2020. Men producenter må gerne sælge ud af emballage med fluorstoffer, som er produceret før, at forbuddet trådte i kraft. Derfor oplyser flere producenter, at dette er tilfældet for de testede produkter.

3 af de testede produkter indeholder Klorpropanol (3-MCPD), der mistænkes for at være kræftfremkaldende. 1 af de testede produkter indeholder aluminium, der kan påvirke nervesystemet. 

Fluorstoffer: 10 tips til at undgå dem

Pesticider ender i servicen

Pesticider kan være i produkter, der er lavet af materialer fra dyrkede afgrøder. Det kan for eksempel være sukkerrør, hvede eller oliepalmer. Nogle pesticider er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

I testen indeholder 3 af ud af 10 produkter af palmeblade og sukkerør pesticider. 

Indholdet er ikke i sig selv problematisk. Hvis det vandrer over i maden på tallerkenen, overstiger mængden ikke, hvad der accepteres i fødevarer. Men der findes ingen regler for pesticider i emballager og engangsservice.

Derfor kan engangsservice med pesticider være en ekstra kilde til udsættelse for de problematiske stoffer.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Danske resultater ligner de europæiske

Testen af engangsemballagen er en del af et europæisk samarbejde, hvor i alt 57 forskellige emballager er testet.

Resultatet fra den danske test stemmer godt overens med resten af de europæiske testresultater. 

I 54 procent af alle de testede produkter er der fundet problematiske stoffer i niveauer over eksisterende retningslinjer og anbefalinger.

Se et samlet resume af undersøgelsen her (Eksternt link, engelsk)

3 gode råd til at undgå uønsket kemi i engangsservice

  • Undgå fluorstoffer i engangsprodukter ved at spørge virksomheden, om produktet er produceret efter, at det danske forbud mod fluorstoffer trådte i kraft. Og vær opmærksom på, at forbuddet ikke gælder i andre lande. Køb derfor ikke engangsservice udenfor Danmark.
  • Gå efter svanemærket. Her er der krav til produktion og indholdsstoffer ud over lovgivningen.
  • Skån miljøet ved at begrænse din brug af engangsservice og brug i stedet almindelig service, hvor det er muligt - også selv om det kan være lidt mere besværligt.

Mademballage: Forbrugerne bekymrer sig om uønsket kemi

Bag om testen

Sådan har vi testet

Forbrugerrådet Tænk Kemi har i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i Europa undersøgt et bredt udvalg af engangsservice for indhold af uønskede stoffer. 
Alle de testede emballager er beregnet til at komme i kontakt med mad eller drikke.

I alt er 57 produkter blevet testet. 15 af dem er købt i Danmark i november og december 2020. Det er resultatet for de danske produkter, som vi viser i denne test.

Samlet set er der indkøbt og testet:

  • Tallerkener og skåle af formstøbte sukkerrør- eller hvedefibre
  • Papirsugerør
  • Tallerkener og skåle af palmeblade

Af de 15 produkter købt i Danmark, er der 5 produkter fra hver kategori.

Ikke alle produkter er testet ens. Vi har i stedet udvalgt de mest relevante analyser for de forskellige materialetyper.

Afhængig af materiale er produktet testet for:

  • Fluorstoffer, der kan anvendes til at gøre materialet mere vand og fedtafvisende.
  • Klorpropanoler, som 3-MCPD, der er en forurening, der kan opstå i produktionen.
  • Pesticider, der kan stamme fra dyrkning af råmaterialet eller anvendes i produktionen.
  • Tungmetaller og aluminium, der kan findes som forureninger.
  • Primære aromatiske aminer, der kan anvendes i visse farvestoffer.
  • Bisphenol A, der kan anvendes som i lak og overfladebehandlinger eller kan forekomme som forurening.

Sådan tester vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det har vi fundet

Overordnet resultat fra Danmark:

For de 15 produkter fra det danske marked ser resultaterne sådan ud:

  • 5 produkter er uden de stoffer, som vi testede for eller indeholder mindre mængder under de retningslinjer og anbefalinger, der gælder. De får alle bedste kemibedømmelse, A-kolbe.
  • 3 produkter indeholder enten pesticider eller fluorstoffer omkring den værdi, der indikerer tilsigtet brug. De får middel kemibedømmelse, B-kolbe.
  • 7 produkter indeholder enten fluorstoffer langt over den værdi, der indikerer tilsigtet brug, eller indeholder klorpropanol (3-MCPD) eller aluminium i niveauer over de anbefalinger, der gælder i Tyskland for pap og papiremballage til mad. De får den laveste kemibedømmelse, C-kolbe. 

Fordelt på de enkelte stoffer fandt vi: 

  • Fluorstoffer over den danske indikator værdi i 5 ud af 5 testede sukkerrørstallerkner. Kun et ud af 5 sugerør indeholdt fluorstoffer omkring den værdi, der indikerer tilsigtet brug.
  • Klorpropanoler over den tyske anbefaling i 3 ud af 10 testede sugerør og sukkerrørstallerkner.
  • Pesticider i 3 ud af 10 testede palmeblads- og sukkerrørstallerkner.
  • Aluminium over den tyske anbefaling i 1 ud af de 15 testede produkter.

I de danske prøver fandt vi ikke indhold af primære aromatiske aminer eller bisphenol A.

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Overordnet resultat fra den samlede undersøgelse:

Det samlede resultat for hele den europæiske undersøgelse er tilsvarende resultatet fra Danmark.

  • 54%, eller 31 ud af 57 undersøgte emballager indholdt af fluorstoffer, aluminium, 3-MCPD eller primære aromatiske aminer i mængder over nationale retningslinjer og anbefalinger. For 8 af de 31 produkter var der tale om højt indhold af minimum to stofgrupper.
  • 21% eller 12 ud af 57 produkter indholdt de undersøgte stoffer i niveauer omkring de nationale retningslinjer og anbefalinger eller indeholdt pesticider, som der os bekendt ikke findes specifikke retningslinjer for.
  • De resterende 25% (14 produkter) havde intet indhold eller indhold under anbefalede niveauer.

Fordelt på de enkelte stoffer fandt vi: 

  • Fluorstoffer over den danske indikator værdi i 27 ud af 41 testede sugerør og sukkerrørstallerkner.
  • Klorpropanoler over den tyske anbefaling i 11 ud af 41 testede sugerør og sukkerrørstallerkner.
  • Pesticider i 11 ud af 39 testede palmeblads- og sukkerrørstallerkner.
  • Aluminium over den tyske anbefaling i 3 ud af de 18 testede sugerør.
  • Primære aromatiske aminer over grænseværdien for plastemballager i 1 ud af 18 testede sugerør.

Vi fandt ikke indhold af bisphenol A eller andre bisphenoler eller tungmetaller i de produkter, som vi har undersøgt for de pågældende stoffer.

Find BEUCs resumé af undersøgelsen her (Eksternt link, engelsk)

Hvad er fluorstoffer?

Fluorstofferne dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Stofferne bliver brugt i en lang række hverdagsprodukter som tøj, sko, emballage og plejeprodukter.

Fluorstoffer kan have negative effekter på din sundhed og miljøet. Fluorstoffer er svære at nedbryde og kan ophobe sig i både mennesker og naturen.
Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som fluorstoffer kan have.

Siden sommeren 2020 har fluorstoffer ikke været tilladte at anvende i pap og papir, der kommer i kontakt med mad. Det er en særlig dansk lov, der ikke gælder i resten af EU. Men producenterne har lov til at sælge ud af de fluorstofholdige produkter, der er produceret før forbuddet trådte i kraft. Derfor kan der fortsat være produkter med fluorstoffer på markedet.

Det danske forbud omfatter hele gruppen af fluorstoffer, og vi undersøger derfor ikke for indhold af specifikke fluorstoffer. Vi tjekker derimod det totale indhold af organiske fluorstoffer i produkterne, som indikerer, om produktet er behandlet med fluorstoffer.

Testen viser, at fluorstoffer er særlig udbredte i de produkter, der er lavet af formstøbte fibre fra sukkerør eller hvede. Alle produkter af det materiale indeholdt fluorstoffer i mængder, der indikerer tilsigtet brug. Flere producenter har på baggrund af testen bekræftet den tilsigtede anvendelse af fluorstoffer i produkterne. De oplyser også, at de testede produkter er produceret før forbuddet trådte i kraft.

Fluorstoffer: Derfor er de problematiske

Hvad er klorpropanoler?

Klopropanoler som 3-MCPD kan dannes under produktion af papir og tilsvarende materialer.
Stofferne er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

3-MCPD og tilsvarende stoffer har primært vakt bekymring i mad, hvor de blandt andet opstår som forurening under varmebehandling af blandt andet plantebaserede fedtstoffer og olier.

Fødevarekontaktmaterialer bør ikke bidrage til yderligere indhold af 3-MCPD i fødevarerne. Derfor er der i Tyskland en anbefaling til indholdet af udvalgte klorpropanoler i fødevareemballage. En tilsvarende anbefaling findes ikke i Danmark.

3-MCPD blev fundet i flere af papirssugerør og sukkerrørsprodukter.

Hvad er pesticider?

Pesticider kan stamme fra produktionen af de fødevareafgrøder, som materialerne er fremstillet. De uønskede stoffer kan også komme fra tørringsprocessen. Det er for eksempel sukkerrør og oliepalmer.

Pesticider er giftstoffer. Et pesticid som for eksempel anthraquinone, der er fundet i en engangstallerken, er klassificeret som potentielt kræftfremkaldende. Et andet fundet pesticid, Tebuconazole, er mistænkt hormonforstyrrende.

Der findes ikke regler for pesticider i emballager, engangsservice og andre materialer i kontakt med mad.

Vi fandt disse pesticider i produkterne

  • Anthraquinone
  • Tebuconazol
  • Cyhalothrin
  • Bifenthrin
  • Diphenylamine
  • Diphenylamine
  • Glyphosat
  • o-Phenylphenol

I testen målte vi indholdet i selve tallerknerne.

Indholdet var ikke højere end, at hvis alt det målte pesticid vandrede over i maden på en tallerken, vil pesticidindholdet i maden være mindre, end den tilsvarende grænseværdi for pesticid i fødevarer. 

Men pesticider i fødevarekontaktmaterialer er en kilde til udsættelse, der lovgivningsmæssigt ikke er taget ordentlig hånd om. Der er tale om stoffer, der for eksempel kan være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, og som vi derfor samlet set bør udsættes mindst muligt for.

Derfor får produkter med indhold af pesticid en ”middel” bedømmelse.

Mad: Sådan undgår du sprøjtemidler i kosten

Hvad er aluminium?

Mennesker udsættes for aluminium fra mange forskellige kilder. Især fra mad. Generelt er vores indtagelse af stoffet relativt højt.

For meget aluminium kan påvirke nervesystemet samt vores nyrer og knogler. Derfor bør indtag af aluminium fra andre kilder end fødevarer, hvor det er naturligt forekommende, holdes så lavt som muligt.

Det tyske risikovurderingsinstitut (BfR) har for nyligt opdateret deres anbefalinger til indhold af aluminium i mademballage af papir og pap. Der findes ikke tilsvarende anbefalinger i Danmark.

I flere af de testede papirssugerør fandt vi et indhold af aluminium i mængder over de tyske anbefalinger. 

Hvad er primære aromatiske aminer?

Primære aromatisk aminer er en gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet bruges i produktionen af visse farvestoffer. De såkaldte azo-farvestoffer. Bruges farvestofferne til kulørte tryk på mademballagen, kan de primære aromatiske aminer også findes i emballagen.

Flere af de primære aromatiske aminer er eller mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade vores arveanlæg. Mange af stofferne er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende.

Når emballagen er i kontakt med maden, kan stofferne vandre over i maden. Du kan dermed blive udsat for de uønskede stoffer. I nogle tilfælde er du også i direkte kontakt med emballagen - for eksempel når du drikker af et sugerøret.

Primære aromatiske aminer er tidligere blevet fundet i blandt andet sugerør og kulørte kaffekopper

Primære aromatiske aminer fundet i farverig engangsemballage

Det siger virksomhederne

Firmaet Duni, der er ansvarlig for en tallerken med fluorstoffer:

Duni oplyser, at det testede produkt er produceret før forbuddet mod fluorstoffer.

Duni forventer, at de sidste produkter produceret før forbuddet vil være solgt ud af detail butikker i løbet af foråret 2021, og de vil i løbet af sommeren 2021 bringe nye bagasse produkter på markedet uden fluorstoffer. Det har været vigtigt for Duni, at tage nye bagasse produkter frem, som har de samme funktionaliteter uden flour, hvilket har været en svær proces.

Firmaet Plant2Plast, der blandt andet producerer en tallerken, der indeholder fluorstoffer, klorpropanoler
og pesticider:

“Vi forsøger at tilbyde miljøvenlige alternativer til plastservice. Råvarerne, vi bruger, er blandt andet biprodukter fra
fødevareproduktion, for eksempel palmeblade fra betelnødspalmer og sukkerrørsfiber.
Udfordringen er, at så længe det er tilladt at sprøjte fødevaren, vil disse stoffer også være i biprodukterne, som vi bruger
til emballage. Her vil jeg dog mene, at det er langt værre, at sprøjteresterne findes i fødevarerne end i servicen, som trods alt
ikke bliver spist,”

“Det er lidt samme problematik for fluor, hvor Danmark gik foran. Det betød, at vi
måtte stoppe import af bagasseprodukter (fibre fra sukkerrør, red.) sidste år, fordi alle bagasseprodukter var tilsat fluor, og ingen
kunne producere noget uden fluor. Men nu har firmaet i mellemtiden udviklet et bagasseprodukt uden fluorstoffer.”

Søren Kirkegård Nielsen, direktør i Plant2Plast.

Firmaet MultiLine står bag to tallerkener. En med fluorforbindelser og en palmebladstallerken med pesticid:

“Vi har fået oplyst, at produkterne i denne test er købt hos en underforhandler til MultiLine, og vi har derfor ikke nogen mulighed for at kontrollere produkterne,”