Test: Kemi i farverig engangsemballage

4. jul 2019

Kaffekopper, papirsugerør og bland-selv-slikposer kan indeholde mistænkt kræftfremkaldende stoffer. De problematiske stoffer kommer fra det farverige tryk på emballagen og kan vandre til maden.

test-af-printet-pap-og-papir-emballage.jpg

Test af printet pap og papiremballage
Foto: Benjamin Media

Sugerør, kaffekop og slikposer indeholder uønsket kemi

Farverigt tryk på engangsemballage som for eksempel papirsugerør, papirsposer til bland-selv-slik og kaffekopper kan afgive stoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

20 forskellige emballager af pap og papir med farvetryk er blevet testet for de problematiske stoffer. I 4 tilfælde viste testen, at produkterne indeholdt uønsket kemi.

De problematiske stoffer hedder primære aromatiske aminer, og de stammer typisk fra printfarverne på emballagen. Primære aromatiske aminer er en stor gruppe af stoffer, hvor flere er kræftfremkaldende, mens andre er mistænkt for at være det.

Stofferne kan vandre fra emballagen til mad og drikkelse. Se de testede produkter nederst på denne side.

Miljømærket er et godt valg

Testen viser, at farverig mademballage i mange tilfælde også er uden primære aromatiske aminer. Alle typer produkter kan derfor laves uden de problematiske stoffer.

Miljømærker er dit bedste pejlemærke, når du selv køber engangsservice. Mærkerne stiller nemlig miljø- og sundhedskrav til både trykfarven og emballagen.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Danske resultater ligner de europæiske

Testen af den farvestrålende mademballage er en del af et europæisk samarbejde, hvor i alt 76 forskellige emballager er testet. Det gælder både engangsemballager som servietter, paptallerkner og papirsugerør samt kolonialvarer som for eksempel rosin- og pastapakker.

Resultatet fra den danske test stemmer godt overens med resten af de europæiske testresultater.

I omkring 17 procent af alle de testede produkter blev der fundet enten muligt kræftfremkaldende stoffer eller stoffer, som forskere sundhedsmæssigt ikke ved nok om.

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Bag om testen

Sådan har vi gjort

Forbrugerrådet Tænk Kemi har i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i Europa lavet en test med det formål at undersøge, hvorvidt et bredt udvalg af pap- og papiremballage med trykfarver indeholder uønskede stoffer. Alle de testede emballager er eller er beregnet til at komme i kontakt med mad eller drikke.

I alt er 76 forskellige emballager blevet testet. 20 af dem er købt i Danmark.

Samlet set er der indkøbt og testet blandt andet:

• kaffekopper
• sodavandskopper
• paptallerkner
• bagerposer
• slikposer fra bland-selv-slik butikker
• servietter
• papirsugerør
• muffins-forme samt
• diverse kolonial varer for eksempel pastaer, nudler, rosiner osv.

De 20 produkter købt i Danmark var alle engangsemballage.

Vi har testet emballagen for:

  • Primære aromatiske aminer (PAA), der stammer fra printfarver, og som tidligere er fundet i blandt andet kulørte servietter.
  • UV-filtre - eller såkaldte photoinitiatorer - heriblandt forskellige benzophenoner samt ITX, der tidligere er fundet i emballage og fødevarer, samt andre stoffer, der kan stamme fra trykfarven.

Sådan tester vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det har vi fundet

Overordnet resultat fra Danmark:

  • 15 produkter er uden primære aromatiske aminer og indeholder ingen eller kun små spor af de testede UV-filtre og lignende stoffer. De får alle bedste kemibedømmelse, A-kolbe.
  • 4 produkter har primære aromatiske aminer i niveauer over EU regler for plastemballage samt tyske anbefalinger for pap og papir. De får alle C-kolbe.
  • 1 produkt afgiver et stof, der er utilstrækkelig viden omkring, og hvor afgivelsen er højere end kravene fra de schweiziske myndigheder. Det får middelbedømmelsen, B-kolbe.

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Produkter der indeholder primære aromatiske aminer:

I 4 af de 20 danske produkter (20 procent) viste testen indhold af primære aromatiske aminer i niveauer over anbefalingerne fra BfR, et tysk risikovurderingsinstitut, samt over de grænser der gælder for emballage af plast.

Der findes ingen lovkrav til primære aromatiske aminer i mademballage af pap og papir.

Produkter fra Danmark med primære aromatiske aminer var:

  • Joe & The Juice Kaffekop
  • Aristo Slikpose
  • Sukker Toppen Slikpose
  • GoDan Papirssugerør

Resultatet fra den samlede europæiske test viser, at der var primære aromatiske aminer i 13 ud af 76 (17 procent) af de testede produkter, og i 9 ud af 75 tilfælde (12 procent) var indholdet over det anbefalede niveau.

Der blev fundet primære aromatiske aminer i stort set alle de undersøgte produkttyper. Men for alle produkttyper var der også produkter uden primære aromatiske aminer.

Hvad er primære aromatiske aminer?

Primære aromatisk aminer er en gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet bruges i produktionen af visse farvestoffer – de såkaldte azo-farvestoffer. Rester af primære aromatiske aminer kan være i de færdige farvestoffer, og bruges de til kulørte tryk på mademballagen, kan de primære aromatiske aminer også findes i emballagen.

Når emballagen er i kontakt med maden kan stofferne vandre over i maden. Du kan dermed blive udsat for de uønskede stoffer. I nogle tilfælde er du også i direkte kontakt med emballagen - for eksempel når du drikker af sugerøret eller af koppen. Primære aromatiske aminer er tidligere blevet fundet i produkter i kontakt med mad, som kulørte servietter og bagerposer.

Flere af de primære aromatiske aminer er eller mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade vores arveanlæg. Mange af stofferne er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende.

I fødevarekontaktmaterialer af plast må summen af alle primære aromatiske aminer ikke overskride 10 mikrogram per kilogram.

Det tyske risikovurderingsinstitut, BfR, anbefaler en tilsvarende grænse for andet emballage som for eksempel pap- og papir. Samtidig skal de mest kræftfremkaldende af de primære aromatiske aminer findes i endnu mindre niveauer. Ifølge BfR skal vi udsættes mindst muligt for disse kræftfremkaldende stoffer.

Den højeste koncentration af primære aromatiske aminer i testen var 6,5 gange over det anbefalede niveau.

Læs BfRs anbefaling (Eksternt link på engelsk)

EU-Kommisionen har netop bedt medlemslandene om at undersøge for indhold af blandt andet primære aromatiske aminer i pap- og papirsemballager til fødevarer.

Testen viser, at der er et problem med disse uønskede stoffer i pap- og papirsemballage.

EU-Kommisionens henstilling (ekstern link)

Produkter med uønskede UV-filtre eller photoinitiatorer:

Et relativt højt indhold af UV-filtre og andre stoffer, der kan stamme fra printfarven blev fundet i 21 af de 76 produkter.

Indholdet i disse emballager var så højt, at det vil kunne give anledning til afgivelse af stofferne i niveauer over de schweiziske myndigheders krav til stoffer, der bruges i printfarver på mademballage. Det var primært emballage til kolonialvarer som for eksempel rosiner, knækbrød og pasta.

I 8 af de 21 produkter var der tale om højere koncentrationer af egentlige UV-filtre, mens de resterende 13 produkter havde et højt indhold af et andet stof, Bis(2-ethylhexyl) fumarate, der ligesom UV-filtrene kan stamme fra printfarverne, men også kan have anden oprindelse.

Afgivelsen af stofferne fra disse 21 emballager til mad blev undersøgt og i 8 ud af de 76 testede produkter (10 procent) fandt vi også stofferne i den mad, der er i kontakt med emballagen.

I 6 ud af de 8 produkter var afgivelsen over den schweiziske grænse.

2 af disse produkter var fra det danske marked. I begge tilfælde var der tale om sugerør af papir.

I alt fandt vi afgivelse af 7 forskellige stoffer - 6 UV-filtre samt et andet stof, der også kan have forbindelse med printfarverne. Der er tale om forskellige stoffer, hvor vi i flere tilfælde rent sundhedsmæssigt kun har begrænset viden, hvilket i sig selv peger på et problem.

For flere af stofferne har det ikke været muligt for de schweiziske myndigheder - der er et af de få lande, der har lovgivning vedrørende trykfarver i mademballage - at sætte en grænse baseret på en egentlig risikovurdering af stoffet. De har derfor sat en generisk grænse ud fra et forsigtighedsprincip om at stoffer, der ikke kan sikkerhedsvurderes på grund af manglende data, ikke skal vandre fra emballage til mad.

Hvad er UV-filtre eller Photoinitiatorer?

UV-filtre, der absorberer UV stråler, bruges i emballage til at beskytte både emballagen og maden i emballagen mod nedbrydende UV-stråling. Derudover kan de også bruges i printfarver, hvor de blandt andet kan virke som såkaldte photoinitiatorer, der er med til at starte en kemisk reaktion, der får printfarverne til blandt andet at tørre hurtigere.

Stofferne er meget forskellige, nogen er relativ velkendte som for eksempel benzophenone, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller ITX, der er allergifremkaldende, men der er også mange af stofferne, der kun er begrænset viden om og som derfor ikke er vurderet i forhold til om de er sikre til brug i emballage til fødevarer.

Det siger virksomhederne

Joe & The Juice

Joe & The Juice skriver i en mail til Forbrugerrådet Tænks magasin, at de gerne vil finde den rette løsning, og ikke bare den hurtige løsning, som er bæredygtig og fremtidssikker. De oplyser dog ikke, hvad de vil stille op med den konkrete kop.

Aristo

Aristo oplyser i en mail til Forbrugerrådet Tænks magasin, at det er trenden både hos dem og og markedet, at man vil have produkter med en mindre mængde tryk eller helt uden tryk. Virksomheden oplyser dog ikke, hvad de vil stille op med den konkrete slikpose.

Fest4All - forhandler af sugerør fra Godan

Fest4all har oplyst til Forbrugerrådet Tænk Kemi, at disse sugerør er udgået hos Godan, og at de ikke længere selv har nogen på lager.

Scanseason A/S - leverandør af sugerør købt i Normal

"Scanseason A/S har et stort fokus på at sikre, at fødevarekontaktmaterialer er sikre og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

På området for fødevarekontaktmaterialer af papir og pap er der imidlertid ikke særligt specifikke EU regler udover de overordnede regler om fødevarkontakt materialer, hvoraf det fremgår, at man som leverandør af fødevarekontaktmaterialer skal sikre, at produkterne ikke afgiver bestanddele til fødevarer i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed. Der er i EU ikke vedtaget særlige forordninger, direktiver eller retningslinier for stoffer i papir og pap til fødevarekontaktmaterialer, er det ud fra en risikobaseret vurdering, at Scanseason A/S vurderer, om produkterne er sikre. Her anvendes testrapporter fra anerkendte testlaboratorier såsom Bureau Veritas og Eurofins som dokumentation for, at produkterne er sikre.

Herudover kræver Scanseason A/S af leverandøren, at de farvestoffer, der anvendes til papir ikke er farlige. Ud fra et sikkerhedsdatablad fra leverandøren på farvestofferne vurderes de indgående stoffer op i mod et bilag til lovgivningen i Schweiz om fødevarekontaktmaterialer, der beskriver godkendte trykfarver i fødevarekontaktmaterialer.

En risikovurdering fremsendt til Forbrugerrådet Tænk Kemi konkluderer, at sugerøret vurderes sikkert til konsum. Risikovurderingen er foretaget efter en metode anbefalet af EFSA (European Food Safety Authority) og den målte migration af stoffet Di-(2-ethylhexyl) sulfosuccinate fra sugerøret overskrider ikke, hvad der betragtes som et sikkert niveau.

Uagtet denne sag oplyser Scanseason A/S, at leverandøren af de sorte sugerør er udfaset, og at de sorte sugerør ikke længere importeres."

Forbrugerrådet Tænk Kemi: Der er et hul i lovgivningen

I emballage til fødevarer kan der buges mange forskellige kemikalier. Nogle af dem ved forskerne kan være problematiske for vores sundhed. For andre mangler der viden.

Som det er nu, er du som forbruger ikke tilstrækkelig beskyttet mod problematiske stoffer fra mademballager - for eksempel kræftfremkaldende primære aromatiske aminer i trykfarve eller problematiske fluorstoffer i pap og papir.

Den overordnede lovgivning for emballage til fødevarer siger blot, at emballagen ikke må afgive kemikalier i mængder, der udgør en risiko for sundheden. Det er langtfra nok.

Der skal stilles klare krav og regler - helst i EU - for kemien i alle typer af emballage til fødevarer inklusive pap og papir samt de trykfarver, der bruges til at give det farve.