Test: Kemi i fedtcremer

11. jun 2020

Cremer med højt fedtindhold er gode til tør og ødelagt hud. Testen tjekker 12 fedtcremer for uønsket kemi, som blandt andet kan virke hormonforstyrrende.

test_kemien_i_fedtcremer.jpg

Test: Kemien i fedtcremer
Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Hyppig håndvask kan give tør og ødelagt hud

Tør og ødelagt hud kan være et udbredt problem for eksempel på hænderne i perioder med hyppig håndvask.

Håndvask vasker hudens fedt af og kan efterlade hænderne tørre og måske sprukne.

Se 12 testede fedtcremer nederst på denne side.

Fedtcremer med høj fedtprocent forebygger hudeksem

Håndcreme og særligt meget fede cremer kan være gode og effektive til tør og sprukken hud.

Astma-Allergi Danmark anbefaler cremer med høj fedtprocent til både voksne og børn, der har problemer med tør hud, for at forebygge hudeksem.

Er din foretrukne fedtcreme ikke med i testen? Så tjek den med appen Kemiluppen

Test giver mange gode og fede valg

Fedtcremerne i testen har i de fleste tilfælde angivet en fedtprocent på 70 procent eller derover. Et par stykker ligger dog omkring 50 procent.

De fleste af cremerne klarer sig godt i Forbrugerrådet Tænk Kemis gennemgang af indholdsstoffer.

Cremerne er uden indhold af en række uønskede ingredienser, som for eksempel kan give allergi eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Hormonforstyrrende stoffer: Derfor er de problematiske

1 fedtcreme indeholdt mistænkt hormonforstyrrende stof

En enkelt af de 12 cremer indeholder stoffet methylparaben. Det er blandt andet på EU's liste over stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Et enkelt produkt med dette stof vil ikke i sig selv være problematisk for din sundhed. Men det kan være en god ide at begrænse den samlede "cocktail" af hormonforstyrrende stoffer, som du udsættes for i din hverdag.

Vil du gerne nedsætte din udsættelse for disse stoffer? Så vælg fedtcremer, der får A-kolben i testen. De er alle uden kendte hormonforstyrrende stoffer.

Det betyder kolberne A, B og C

Bag om testen

Sådan har vi testet

De fleste cremer i testen har en høj fedtprocent på omkring 70 procent eller derover. De er købt i foråret 2020. Efter indkøbet er produktnavne og ingredienslister sendt til producenterne for at tjekke, at produkterne ikke er forældede, og at ingredienslisterne er korrekte.

Testen er en deklarationstest. Det vil sige, at det er en gennemgang af de ingredienser, der optræder på produkternes ingredienslister. Produkterne er altså ikke testet med kemisk analyse på et laboratorie eller testet for, hvor godt de beskytter mod solen.

Cremernes ingredienser er vurderet i forhold til, om de for eksempel er mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller problematiske for miljøet.

Testmetoder og kriterier: Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

Det har vi fundet

12 fedtcremer indgår i testen. De fordeler sig således:

  • 11 fedtcremer får bedste kemibedømmelse, A-kolbe.
  • 1 fedtcreme får den laveste kemibedømmelse, C-kolbe. Den indeholder stoffet methylparaben, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Methylparaben er blandt andet på EU's liste over stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Der er ikke fundet ulovlige ingredienser i testen.

Test: Det betyder kolberne A, B og C

Methylparaben

Methylparaben er på EU's oprindelige liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Stoffet er også opført på Miljøstyrelsens nye liste fra 2020 som mistænkt hormonforstyrrende.

Endelig har Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHos) vurderet, at methylparaben er mistænkt hormonforstyrrende. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i det danske forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer.

Læs rapporten med Center for Hormonforstyrrende Stoffers vurdering af Ethyl- og methylparaben (eksternt dokument)

 

5 tips: Undgå tørre hænder
  1. Skru ned for temperaturen, når du vasker hænder. Meget varmt vand fra håndvasken fjerner mere af hudens fedt.
  2. Sørg for at vaske sæben ordentlig af, så det ikke bliver siddende på dine hænder.
  3. Smør hænderne ofte - gerne flere gange om dagen - hvis de er tørre eller ved at blive tørre.
  4. Til tørre, ødelagte hænder er det en god ide at vælge en creme med højt fedtindhold på omkring 70 procent. Husk blot, at fedtcremer vitterligt gør huden ret fedtet. Så lad der gå lidt tid, før du bruger din telefon eller computer.
  5. Smør gerne hænderne ind lige inden natten. Så får hænderne længst mulig tid med fedt inden næste afvaskning.

Se også test af kemien i håndcremer

Det siger virksomhederne

Karo Pharma Aps, der er ansvarlig for Locobase Fedtcreme:

”EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) har foretaget en samlet vurdering af alle eksisterende data fra de forskellige parabener. VKF har vurderet at methylparaben ikke udgør en sundhedsrisiko i kosmetiske produkter i tilladte koncentrationer (op til 0,4% (som syre) for enkeltester og 0,8% (som syre) for blandinger af estere)). Den mængde methylparaben (0,200%) , der er i vores produkt Locobase Fedtcreme udgør ikke nogen hormonforstyrrelse, da den ligger indenfor godkendte grænseværdi."

Se Miljøstyrelsens informationsside om kosmetik og parabener

Relaterede artikler

Test: Kemien i håndcreme

Test: Kemi i håndcreme

Test: Kemien i solcreme 2020

Test: Kemi i solcreme

Test af kemien i håndsæber

Test: Kemi i flydende håndsæbe

Test: Kemien i vådservietter

Test: Kemi i vådservietter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemi i deodoranter

Test: Kemi i bodylotion

Test: Kemi i bodylotion