Test: Kemi i rengøringsservietter

25. mar 2020

Rengøringsservietter findes både med og uden problematiske kemikalier. Få hjælp i testen til at vælge rengøringsservietter uden uønsket kemi.

test-kemien-i-rengoeringsservietter.gif

Test: Kemien i rengøringsservietter
Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Rengøringsservietter fås med og uden uønsket kemi

Forbrugerrådet Tænk Kemi har i denne test kigget nærmere på ingredienserne i forskellige slags rengøringsservietter og wipes. Se testresultater nederst på denne side.

Rengøringwipes kan du blandt andet benytte til universal brug, til rengøring af badeværelse, glas, bil og lignende.

Testen viser, at du både kan komme hjem fra butikken med servietter uden problematiske kemikalier og servietter med en lang række problematiske stoffer.

Rengøringsmidler: 6 gode kemiråd før du gør rent

Flere rengøringsservietter er gode kemivalg

I testen får i alt 7 rengøringsservietter den bedste bedømmelse. Disse indeholder hverken parfume, allergifremkaldende konserveringsmidler eller andre problematiske stoffer.

Rengøringsservietter med god kemibedømmelse i denne test er i flere tilfælde mærket med allergimærket Den Blå Krans.

Det betyder kolberne A, B og C

Svanemærkede rengøringsservietter findes ikke

Svanemærkede rengøringsservietter må du kigge langt efter. Rengøringsservietter kan du ikke få med miljømærket Svanemærket.

Rengøringsservietter vurderes til at være en unødig belastning af miljøet. Se kommentar fra Miljømærkning Danmark i fanen under denne tekst.

Vær opmærksom på, at rengøringsservietterne ikke må skylles ud i toilettet.

Miljømærker: Få styr på Svanen, Blomsten og alle de andre

Rengøringsservietter kan indeholde problematiske stoffer

I testen indeholder halvdelen af rengøringsservietterne (14 ud af 27) problematiske kemikalier.

Uønsket kemi i rengøringsservietter kan blandt andet være en række allergifremkaldende konserveringsmidler eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer.

Det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI (methylisothiazolinone) findes i hver tredje rengøringsserviet i testen (9 ud af 27). Læs mere om MI i fanen under denne tekst.

Enkelte rengøringsservietter indeholder også stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

MI: Sådan undgår du det allergifremkaldende stof

Cocktaileffekt af uønsket kemi kan være problematisk

Kemikalierne i den enkelte serviet er oftest ikke problematiske i sig selv. Men de bidrager til din samlede udsættelse for hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer.

"Cocktaileffekten" af din samlede udsættelse har betydning i forhold til, hvor meget du bliver udsat for problematisk kemi. Når du vælger produkter uden problemkemi, kan du mindske din udsættelse og dermed din risiko for eksempelvis at udvikle allergi.

Håndvask efter brug af rengøringsservietter er også med til at nedsætte din udsættelse for stofferne. Det er en god ide uanset bedømmelsen.

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Bag om testen

Sådan har vi testet


Forbrugerrådet Tænk Kemi har købt en række rengøringsservietter i forskellige butikker. Alle servietterne er til engangsrengøring til forskellige formål, blandt andet til universal brug, badeværelse, glas, bil og lignende.

Testen er en såkaldt deklarationstest. Det vil sige, at testteamet har foretaget en gennemgang af produkternes ingredienser. Disse er fundet på emballagen og i det datablad, der skal være tilgængeligt på den hjemmeside, der er listet på produktet. Testen tager ikke højde for koncentrationen af de forskellige ingredienser.

Ingredienser eller oplysning om mangel på ingredienser er sendt til virksomhederne, som har haft mulighed for at bekræfte eller sende opdaterede ingredienser.

Efterfølgende er kemivurderingen sendt til virksomhederne til orientering.

Det har vi fundet


I alt er 27 rengøringsservietter med i testen.

Servietterne fordeler sig således

  • 7 servietter får bedste kemibedømmelse, A-kolben, de er alle fri for en række problematiske kemikalier.
  • 6 rengøringsservietter får middel kemibedømmelse, B-kolben. De indeholder parfume.
  • 14 servietter får den laveste kemivurdering, C-kolben. De fleste indeholder allergifremkaldende konserveringsmidler. Enkelte produkter indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller har andre problematiske effekter.

Allergifremkaldende konserveringsmidler

  • Methylisothiazolinone, der indgår i 9 produkter
  • Methylchloroisothiazolinone, der indgår i 1 produkt
  • Benzisothiazolinone, der indgår i 7 produkter
  • Octylisothiazolinone, der indgår i 2 produkter
  • Iodopropyl butylcarbamate, der indgår i 4 produkter
  • 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, der indgår i 1 produkt
  • Dmdm Hydantoin, der indgår i 1 produkt

Mistænkt hormonforstyrrende stoffer

  • Butylphenyl methylpropional, der er fundet i 2 produkter. Stoffet er et parfumestof, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det kan også give allergi.
  • Salicylic acid (salicylsyre), der er fundet i et produkt. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at skade forplantningsevnen.

Andre problematiske stoffer

  • Hydrogenated tallowamine er fundet i et produkt. Stoffet kan skade kroppens organer og kan også være problematisk for miljøet.
Miljømærkning Danmark: Derfor kan rengøringsservietter ikke få Svanemærket

Miljømærkning Danmark:

”Nordisk Miljømærkning har valgt, at det ikke skal være muligt at svanemærke rengøringsservietter. Det skyldes, at den største miljøpåvirkning kommer fra selve servietten, og at det ikke er muligt at genanvende servietterne i dagens affaldsbehandlingssystemer. Set ud fra et miljømæssigt synspunkt er det derfor bedre at anvende traditionelle rengøringsmidler, gerne miljømærkede, og bruge klude, der kan vaskes og bruges igen.”

Det siger virksomhederne

Dr. Beckmann

Produktet er rettet til en MI-fri formel, der snart vil være tilgængeligt i butikkerne. De tilrettede ingredienser kan findes på vores hjemmeside”.

 

Rengøringsservietter mangler lovpligtige oplysninger

Virksomhederne bag rengøringsservietterne havde generelt problemer med at overholde reglerne om at oplyse ingredienser.

Kun i færre end halvdelen af produkterne var det muligt at finde et korrekt datablad.

  • 12 produkter manglede datablade
  • 4 produkter havde fejl i databladene

Der var også flere produkter, der havde fejl i deklarationen på produkterne, hvor allergifremkaldende konserveringsmidler ikke var angivet som påkrævet.

Derfor er MI et problematisk konserveringsmiddel

Stoffet MI (methylisothiazolinone) har i en periode givet mere end 1.000 danskere allergi hvert år.

Derfor er reglerne for brugen af stoffet skærpet markant. I kosmetik er der blandt andet sat grænser for, hvor meget der må bruges i for eksempel shampoo.

Stoffet må slet ikke bruges i kosmetik, der bliver på huden. Der gælder for eksempel renseservietter til huden.

MI er stadig tilladt i blandt andet rengøringsmidler.